Taleøvelser af Viggo Forchhammer

Tale og sang kan betragtes fra et sprogligt, musikalsk, psykologisk og fysisk udgangspunkt. Først når man sammenholder alle disse synspunkter, bliver man fuldt ud i stand til at forstå og vurdere, hvad der sker under tale og sang.

Taleøvelser

Viggo Forchhammer forklarer i den teoretiske del om tale og sang fra disse vinkler: lydlære, anatomi, åndedrættet, stemmefrembringelse, resonansfrembringelse, stemmetonens egenskaber, sproglydene, vokaler, konsonanter, diktion og forholdet mellem digt og musik i sang. Forchhammer relaterer hvert kapitels tema til tale og sang i praksis og giver konkrete eksempler på artikulation og om den kunstneriske fremførelse.

I første afsnit af bogens praktiske del gennemgår Forchhammer konkrete fysiske øvelser for krop, vejrtrækning og taleorganerne. Andet afsnit omfatter kombinerede stemme- vokal og konsonantøvelser. Forchhammer giver konkrete anvisninger på øvelser. Forchhammer understreger i forordet, at ”Langt vigtigere end øvelserne i sig selv er måden, hvorpå de øves, og denne vil i langt de fleste tilfælde være umulig fyldestgørende at beskrive, den må læres gennem det praktiske arbejde.”

Introduktionen er baseret på forfatterens og forlagets tekst.

Første udgave af denne bog er fra 1917 og revideret i 1963 i samarbejde med Eigil Forchhammer. Viggo Forchhammer var lektor i tale og sang ved Københavns Universitet, fhv. talelærer ved Det Kgl. Teaters Elevskole og sanglærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Find “Taleøvelser” på Biblitotek.DK

Viggo Forchhammer: Taleøvelser. Femte udgave. Nyt Nordisk Forlang, Arnold Busck, København 1963.