fbpx

Sprog, Musik og Bevægelse

Helge Teglgård er ny blogger på Videncenter for Sang. Som indehaver af enmandsvirksomheden Taleboblen bruger han sin baggrund som musiker, musik- og talepædagog til at udvikle sproget hos en meget forskelligartet klientgruppe. Helge har indvilliget i at skrive en serie blogindlæg her til siden, som kommer til at handle om hans arbejde med at styrke sproget hos især børn via sang og musik. Det første indlæg kan læses her.

Helge Teglgård arbejder med musik og sprog. Foto: Kristina Thrane Ditlev/Odder Musikskole

Mit arbejde med sprog, musik og sang.

Mængden af materiale omkring transfer mellem musik og sproglig læring er massiv. Jeg behøver blot at henvise til opslag andetsteds hér på siden og den litteratur, der knytter sig til dem. Se f.eks. Kan man lære at læse gennem sang?. Nyeste skud på stammen er Music in the Brain’s omfattende forskningsprojekt om musikudøvelse og arbejdshukommelse (Peter Vuust et al., 2016). Forud for dette kan nævnes et langtidsstudium af den kognitive og sociale virkning af musikundervisning i berlinske grundskoler (Hans Günther Bastian, 2000), samt et lignende forløb i Horsens kommune, ”Musik til alle”, som fokuserer på kulturelle og sociale kompetencer (Finn Holst, 2008).

Fælles for en del af transferforskningen er et stort ønske om at nå frem til det endegyldige bevis for musikkens læringsmæssige effekt. Dette ønske er dog indimellem koblet med en vis forsigtighed og ydmyghed i det samme forhold. Jeg vil her gerne fremhæve studiet ”Music and early language acquisition” (Brandt et al, 2008), som fremfor direkte transfer taler om sammenfald og paralleller i musik og sprog; der tales om ”forskellige modulariteter fra samme kognitive rødder”, hvor begge ”involverer kreativ leg med lyd, og opmærksomhed på akustiske fænomener”. På et diagram ser man det tidsmæssige sammenfald i barnets tidlige musikalske/sproglige udvikling hvad angår tilegnelse og pruning af lyde og rytmer. Med den synsvinkel når man frem til også mere kontant at påvise, hvordan børn i musikundervisning opnår større kompetence på sproglige parametre som prosodi, segmentering, lydskelnen og fonologisk opmærksomhed.

At bruge musikken som støtte og stillads til sproglig opmærksomhed giver god mening. I Odder Musikskole arbejder vi på at udnytte og implementere det bedste af al denne viden på det hold, vi kalder Sprog-Musik-og-Bevægelse (herefter: SMB), et samarbejde mellem musikskolen og Taleboblen, som er mit eget talepædagogiske firma. Jeg vil her på bloggen give eksempler på, hvordan jeg implementere min viden om sammenhængen mellem musik og sproglig læring i min praktiske pædagogik, forhåbentlig til inspiration og fælles fornøjelse.

SMB-holdet er for 4-5 årige førskolebørn og kører på tredje sæson. Vi har forældrene med, så familien får fælles musik-sproglige referencer, og sådan at de voksne også bliver opmærksomme på de vigtige motorisk-musikalske elementer i sproget; alle, som har lært at læse, og er optaget af kommunikation gennem trykte medier, glemmer i stort omfang at sprog i høj grad er fysik, motorik – og musik.

Helge Teglgård på gulvet med børn og voksne. Foto: Kristina Thrane Ditlev/Odder Musikskole

Fysik handler om at sprog er lydbølger, men også mere konkret om orientering op/ned, frem/tilbage, tung/let, aktiv/passiv. Når vi siger fysik eller krop findes der et utal af lege, og vi har en lang, levedygtig (sejlivet?!) tradition for at hop og spring koblet med rim og remser giver kloge børn. Forskningen giver som antydet ikke nogen entydig evidens for sammenhængen, så kunsten må være at bruge legene kritisk og relevant. Motorik handler i denne sammenhæng om finmotorik og fonologisk bevidsthed, præcision i dannelse af bogstavlyde; det hedder et ’Be’ men hvad ER et ’B’? – det er læber der lukker og åbner. Prosodien/sprogmelodien fortæller os, at dansk er et trykrytmisk sprog, som danner forskel på han spiller guitar og han spiller guitar. Og fortæller os selvfølgelig, at digte lyder anderledes/smukkere i øret end en gps-stemme og at det er sjovere at lære staveregler i en rap end i en kedelig bog.

De materialer, vi mest benytter os af, skyldes Lotte Salling, Hr Skæg og Annelise Fuglsbjerg/Anders Bo Pedersens ”Skraldejam”. Lotte Salling har et meget omfattende katalog af gennemarbejdede og fokuserede lege, som meget direkte kobler bevægelse med bestemte sproglyde og rytmiske remser. En af mine favoritter (der er mange!) er ”Gakket Gangart” som inviterer til at udforske orienteringen frem-tilbage i gang og tale.
Sangene i Hr Skæg’s alfabet bruger vi i udvalg ud fra tilgængelighed for børnene; nogle tekster er for lange til indlæring ad én gang, og det er for mig meget vigtigt, at der bliver tale om medskabende leg og ikke blot underholdende fremvisning. Til gengæld er nogle af sangene genialt godt skruet sammen i forhold til f.eks. subtraktion (udeladelse af forlyd) og andre sproglige mekanismer. At synge ABC på Hr Skægs nye melodi er sjovt og udfordrende og afslører samtidig, hvor meget vi støtter vores hukommelse på en kendt rytme, når vi synger den gamle udgave.
Skraldejam rummer en masse super gode rytmiske øvelser, blot som eksempel ”vi tæller til fire, drenge og piger…”, hvor spørgsmålet ”hvad siger køerne/kattene/hundene…? kan udvides til at omfatte bogstavlyde – eller stilhed! Ved at ”tælle hemmeligt” til fire inde i hovedet øver vi både puls og fælles opmærksomhed.

Den sidste mekanisme – at tælle eller synge ”hemmeligt” har jeg lånt fra den amerikanske musikunderviser og –forsker Edwin Gordon. En gåde, at dette ikke er mere kendt og brugt i musikmiljøet! Metoden kaldes ”audiation”, altså auditiv visualisering, og anvendes som en priming af hjerne og bevidsthed ved musikudøvelse. Vi siger ”nu tæller vi højt til fire, og bagefter hemmeligt (lydløst) “1-2-3-4″ – og vi oplever hvordan tællepulsen kører helt regelmæssigt videre. Vi kan også synge hemmelige sange: ”ok, Mariehønen Evigglad? Hér er tonen, nu synger alle inde i hovedet, 1-2-3-4…” Prøv selv med din musikmakker at afspille et smukt stykke uhørt musik i realtid, det kan blive en meget intens og intim musikoplevelse! I Gordons verden er audiation grundlag for både almen musikalsk praksis, og i høj grad også for improvisation, hvor musikeren hele tiden lytter kreativt fremad i den musikalske proces.

Hér kommer et af elementerne i vores sprogmusikalske rejse, det fonologiske alfabet, kaldet Alfonobetet. Jeg nyder lige meget børns og voksne overraskelse over at bogstaver er motorisk/fysiske fænomener: “laver man L med tungen?”, “er der luft på K?”, “kommer M ud gennem næsen?” Og jeg kører i øvrigt på jobbet i en Folkevogn 1303 fordi den laver en masse dejlig lyd, og er sådan lidt retro – hvilket i nogle sammenhænge er godt for sproget!

Litteratur:
Bastian, Hans Günther: “Musik(erziehung) und ihre Wirkung. Eine Langzeitstudie an Berliner Grundschulen.” Mainz: Schott, 2000

Brandt et al: “Music and early language acquisition”. Frontieres in Psychology 3, 2012

Gordon, Edwin : “Roots of Music Learning Theory and Audition“, University of South California, 2011

Holst, Finn: “MUSIK TIL ALLE – et samarbejdsprojekt mellem folkeskole og musikskole i Horsens Kommune. Oversigt over analyser og resultater fra den eksterne evaluering af projektet“, 2008

Vuust, Peter et al.: “Masseeksperimentet”, 2016

0 Kommentarer

Du kan oprette en bruger her og deltage i debatten, men du kan også skrive og kommentere anonymt

Skriv kommentar



Opret kommentar