fbpx

Sang, musik og sprog

I efteråret 2020 præsenterede Sangens Hus et helt nyt projekt – Sangglad Mini – som har til formål at understøtte den gode start på livet gennem sang. Sangglad Mini vil skabe endnu mere sang for de 0-3-årige og deres voksne, og er for vuggestuer, dagplejere og familier, der ønsker at give sangen en helt central plads i børnenes dagligdag.

Men hvordan kan sang være med til at understøtte den gode start på livet, og hvad har sang med sprog og sprogtilegnelse at gøre? Hvis man starter med det sidste, så har vi stillet spørgsmålet videre til Laila Kjærbæk, der er lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation ved SDU og forsker i sprog og sprogtilegnelse.

Foto: Ard Jongsma

Ifølge Laila Kjærbæk er der tilsyneladende en sammenhæng mellem musikalske færdigheder og sproglige færdigheder hos de mindste børn, og hun peger på 5 områder, hvor sang og musik i særlig grad kan understøtte sprogtilegnelsen og -udviklingen hos børn. Det drejer sig om: 1: Rytme og tonegang, 2: Systematik og grammatik, 3: Fagter, 4: Ord og gentagelser samt 5: Rim og remser.

Rytme og tonegang

Laila Kjærbæk pointerer, at det i virkeligheden er de musikalske elementer – rytme og tonegang – som det helt lille barn først bemærker i sproget. ”Nyfødte bliver draget af sprog” forklarer Laila Kjærbæk, og påpeger videre, hvordan det i starten især deres mors tale, som barnet reagerer på, men det er også tydeligt, at barnet meget tidligt får gehør for dets eget modersmål i det hele taget. Barnets forståelse for (sprog)lyde, rytme og tonegang høres allerede i deres pludren, og deres forståelse og interesse for at interagere med andre ses fx ved den turtagning, som karakteriserer samværet mellem forældre og det lille barn: man pludrer på skift og barnet lærer hermed noget om sproget og interaktion. Barnet er altså prædisponeret for at bemærke lyd, rytme og tonegang og på netop disse område er sang og musik tydelig, og har derfor en særlig tiltrækning på det lille barn.

Systematik og grammatik

I musik og sang er der indbygget en høj grad af forudsigelighed, da det består af systematiske og genkendelige elementer som rytmer, melodier og harmonier. På samme måde er der en umiddelbar systematik i sprogets grammatiske opbygning. Ifølge Laila Kjærbæk er det formentlig derfor man hos mindre børn finder en sammenhæng mellem at lytte meget til musik og at have en veludviklet forståelse for grammatik, fordi barnet gennem musikken får sans for netop at genkende systemer, som eksempelvis sprogets grammatik.

Fagter

Fagter kender man fra mange børnesange – når hjulene på bussen drejer rundt eller undulaten basker med vingerne. Og netop dette – at man understøtter ordene med visuelle signaler og aktiverer flere sanser – er rigtig godt i forhold til børnenes sprogtilegnelse. Børnene hører ordet, men de ser det også og bruger deres krop.

Ord og gentagelser

Gennem sang præsenteres børn for nye ord, og sangenes tekster er ofte præget af gentagelser – fx når man synger om de to harer ”på en grøn, grøn, grøn, grøn bakke, bakketop”.  Ifølge Laila Kjærbæk er gentagelser generelt noget, som børn rigtig godt kan lide, hvilket er meget naturligt idet børn ofte foretrækker det, som understøtter deres udvikling – i dette tilfælde deres ordforråd og forståelse for ordenes betydning.

Rim og remser

De rim og remser, som danner grundlag for de fleste sangtekster, er med til at styrke børnenes lydlige opmærksomhed, og det er en fordel både for deres sprogtilegnelse og senere læsetilegnelsen.

Eksempelvis kræver læsning, at vi kan bryde sproget ned i lydelementer – fonemer – og at vi kan koble disse til bogstaver. Det kan det lille barn ikke – det er noget vi skal lære, og Laila Kjærbæk fremhæver, hvordan rim og leg med lyde kan træne netop disse færdigheder. På den måde vil sange, hvor man eksempelvis bytter om på lydene og hvor små ændringer ændrer ordenes betydning, fremme børnenes evne til netop at bryde sproget ned i lydelementer. Hvis man vil vide mere om, hvordan kan understøtte børns læse- og skrivefærdigheder, kan man læse artikel Kan man lære at læse gennem sang?

Men hey – det skal altså være sjovt!

Som et gennemgående tema på tværs af disse 5 punkter er det imidlertid vigtigt at understrege, at en forudsætning for, at sang og musikalske aktiviteter med mindre børn kan understøtte sprogtilegnelsen, er, at barnet både finder glæde ved sang og musik og det sociale fællesskab, som sang katalyserer.

Som Laila Kjærbæk påpeger, er sproget og det sociale helt uadskillelige størrelser. Vi tilegner os sprog, fordi vi er sociale væsner – fordi det er vigtigt for barnet både at forstå, hvad andre siger og at udtrykke sig. Og vi tilegner og sprog ved interaktioner. Det er det sociale og interaktionen med andre, som driver sprogtilegnelsen frem, og sang og musikalske aktiviteter er i høj grad netop sociale aktiviteter. Særligt for børn med et andet modersmål end dansk, kan sangen være en vej ind i fællesskabet og en indgang til det danske sprog. Sangen kan også være fantastisk til at børn (og voksne) med forskellige modersmål eller fra forskellige kulturer kan vise hinanden noget fra deres modersmål og den kultur de kommer fra, som Laila Kjærbæk fremhæver, er det ”noget der kan have stor betydning for to- og flersprogede børns sprogtilegnelse og generelle trivsel”.

Og så er det med sprog som med alt andet vi skal lære i løbet af livet, at glæde giver motivation og lyst til mere. Og fordi sang og sang-samlinger for mange børn giver glæde, kan det i sig selv være med til at understøtte den gode start på livet for børnene.

Fakta

Sangens Hus er med støtte fra Nordea-fonden gået sammen med sangkraftcentrene og 13 kommuner om at tage et medansvar for den gode start på livet gennem sang. Med et samlet budget på 28 mio. kr. lancerer Sangens Hus nu projektet Sangglad Mini, et samarbejde med 300 dagplejer og 60 vuggestuer om at blive Sangglade dagtilbud. Som en del af Sangglad Mini udvikler Sangens Hus konceptet Sangglad Familie i 20 kommuner og afholder Små Synger Sammen-dagen årligt.

Læs mere om Sangglad og Sangglad Mini på www.sangglad.dk