Sang giver fællesskab - for både børn og voksne
I 2015 satte en gruppe forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford sig for at undersøge, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen.
Over en periode på 7 måneder afviklede de en række aftenskolehold, og undersøgte i den forbindelse, hvor tæt en rækkes personer følte sig knyttet til de andre i gruppen, hvis de henholdsvis sang sammen eller tog et kunst- eller forfatterkursus.
Resultatet af undersøgelsen viste, at fællesskabet blandt de syngende udviklede sig hurtigere end det fællesskab, der viste sig i forbindelse med de andre aktiviteter.
Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft blandt mennesker, der ikke umiddelbart kender hinanden og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber. Forfatterne argumenterer endvidere for, at sang som en universel menneskelig aktivitet, der eksisterer uafhængig af tid og geografisk sted, netop har udviklet sig for at knytte større grupper af relativt fremmede tættere sammen på en effektiv måde.
Og dette gælder for børn såvel som for voksne. Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn – selv hvis de endnu ikke har et fællessprog. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de social relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene.
På den måde kan sang medvirke til at knytte børnene sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.
Her kan du læse mere
Grape, C., Sandgren, M., Hansson, L.-O., Ericson, M., & Theorell, T. (2002). Does singing promote well-being?: An empirical study of professional and amateur singers during a singing lesson. Integrative Physiological & Behavioral Science , 38 (1), 65– 74. doi:10.1007/BF02734261
Keeler, J. R., Roth, E. A., Neuser, B. L., Spitsbergen, J. M., Waters, D. J. M., & Vianney, J.-M. (2015): The neurochemistry and social flow of singing: bonding and oxytocin. Frontiers in Human Neuroscience , 9 (Article), 518. doi:10.3389/fnhum.2015.00518
Kreutz, G. (2014): Does singing facilitate social bonding? Music & Medicine , 6 (2), 51– 60.
Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364
Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.
Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science
Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology
Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology
Weinstein, D., Launay, J., Pearce, E., Dunbar, R. I. M., & Stewart, L. (2016). Singing and social bonding: Changes in connectivity and pain threshold as a function of group size. Evolution and Human Behavior, 37 (2), 152– 158. doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002
