fbpx

Skandinavisk sang – Teleskopet, osteklokken og balancevippen

At fællessangens popularitet herhjemme har taget et gevaldigt kvantespring under Corona-nedlukningen, er nok gået de færreste næser forbi. Men hvordan står det til med fællessangen i vores skandinaviske nabolande? En sangbogsanalyse giver et indblik i den selvopfattelse, fællesskabsforståelse og det sproglige ståsted, der kan spores i tre skandinaviske sangbøger. Tredje artikel handler om, hvad de udenlandske sange fortæller om fællesskabsforståelsen i Norge, Sverige og Danmark.

I Den svenska sångboken, Norsk sangbok fra Norsk Folkehøgskolelag og 18. udgave af Højskolesangbogen fordeler de udenlandske sange sig på følgende måde:

Osteklokken

Mangler der en figur? Næ, der er simpelthen ingen(!) udenlandske sange i Den svenska sångboken. Verden udenfor Sveriges grænser er næsten ikkeeksisterende. Dagligliv, hjemstavnsnostalgi og kærlighed er

omdrejningspunkterne, og ganske lidt udenfor disse sfærer vækker interesse. Der er udlængsel, men altid med afsæt i den hjemlige andedam. Manglen på udenlandske tekster er en smule ironisk, når de svenske nationalsangens verdensvendthed tages i betragtning (se første artikel i serien). Enkelte sange af udenlandsk oprindelse, såsom Anne Linnets ”Tusind stykker”, har fundet vej til sangbogen i oversættelse.

Den svenska sångboken insisterer på det svenske sprogs formåen, og fremstår som en tydelig manifestation af det folkelige liv i Sverige, som det udartede sig i begyndelsen af forrige århundrede. For de svenskere, der kan spejle sig i dét, kan sangbogen udgøre et solidt fællesskabsfundament, men mange aspekter af det moderne liv udelades.

Teleskopet

Norsk sangboks internationale fokus er tydeligt med 42% af sangene på andre sprog end norsk. 76% af sangene er engelsksprogede, mens dansk og svensk tilsammen udgør 20% af indholdet. Det mest iøjnefaldende er den lille håndfuld tekster på de afrikanske sprog Xhosa og swahili, der tydeliggør sangbogens verdensudsyn.

At tale om en national sangskat er ofte en kraftig tilsnigelse, fordi de færreste lande kan sige sig fri fra udenlandske inspirationskilder: Melodier respekterer ikke landegrænser, og oversatte teksters ophav er nemt at glemme efter flere årtiers brug. Udtrykket bliver endnu mere kompliceret i Norsk sangboks tilfælde, hvor sange fra flere kontinenter står side om side, og forfatterne med anden og tredje flest tekster i sangbogen er engelske John Lennon og danske Grundtvig.

Balancevippen

Selvom Højskolesangbogen har et stort afsnit (7% af det samlede indhold), hvor fædrelandskærligheden udbasuneres for fuld kraft, er 6% dedikeret til sange fra de nordiske lande. Der er udenlandske sange i flere afsnit, men i kategorien ”Norden” bliver sangbogens horisontudvidende intention tydelig. 12% af Højskolesangbogens indhold er på andre sprog end dansk, fortrinsvis de nordiske – lande, som danskerne har en fælles historie med. Størstedelen af de udenlandske sange er engelske, hvad der er forventeligt for en sangbog udgivet efter år 2000, som tilstræber aktualitet. Udover engelsk, er det svensk, norsk og tysk, der dominerer, og færøsk, grønlandsk, islandsk, finsk samt Ålandske sange udgør hele 14% af det udenlandske repertoire i Højskolesangbogen, mod kun 4% i nordmændenes sangbog.

Figurer hentet fra Emma Berggreen Andersen: ”Den skandinaviske sang. En undersøgelse af faktiske og forestillede fællesskaber i nyere sangbøger fra Sverige, Norge og Danmark”, Verdenslitteratur og komparative metoder, Litteraturhistorie, Aarhus Universitet 2019.

Den svenska sångboken, Borås: Albert Bonniers Förlag, 2003.

Højskolesangbogen, Folkehøjskolernes forening i Danmark, 18. udgave, 2014/ 2006.

Norsk sangbok, Cappelen Damm, 3. udgave, 2012.

0 Kommentarer

Du kan oprette en bruger her og deltage i debatten, men du kan også skrive og kommentere anonymt

Skriv kommentar



Opret kommentar