Her har hjertet hjemme af 16 forfattere
Et børnekor er en forunderlig størrelse. Det er et musikalsk væksthus, hvor hver eneste nok så lille spire er total uundværlig – et frirum med plads til, at den enkelte korsanger gror og udvikler sig på egne præmisser, i eget tempo og tilfredsstiller sine individuelle musikalske og sociale behov, samtidig med at hver enkelt giver sit helt unikke bidrag til helheden.
Bogen er en samling af artikler om børnekor skrevet af 16 forfattere: bl.a. Victor Borger, Margrete Enevold, Bo Holten, Michael Bojesen, Jakob Lorentzen, Susanna Eken. Med afsæt i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor kommer bogen ind på en lang række temaer om børnekor; som instrument, arbejdsmoral, børnestemmer, livet i et børnekor, børn fra belastede hjem, korpædagogik, musik for børnekor mm.
Introduktionen er baseret på forfatterens og forlagets tekst.
Her har hjertet hjemme. Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor 20 år. 1998. Greens Forlag. ISBN 87-87831-80-5