Sang giver fællesskab - for både børn og voksne

I 2015 satte en gruppe forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford sig for at undersøge, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen.

Over en periode på 7 måneder afviklede de en række aftenskolehold, og undersøgte i den forbindelse, hvor tæt en rækkes personer følte sig knyttet til de andre i gruppen, hvis de henholdsvis sang sammen eller tog et kunst- eller forfatterkursus.

Resultatet af undersøgelsen viste, at fællesskabet blandt de syngende udviklede sig hurtigere end det fællesskab, der viste sig i forbindelse med de andre aktiviteter.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft blandt mennesker, der ikke umiddelbart kender hinanden og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber. Forfatterne argumenterer endvidere for, at sang som en universel menneskelig aktivitet, der eksisterer uafhængig af tid og geografisk sted, netop har udviklet sig for at knytte større grupper af relativt fremmede tættere sammen på en effektiv måde.

Og dette gælder for børn såvel som for voksne. Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn – selv hvis de endnu ikke har et fællessprog. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de social relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene.

På den måde kan sang medvirke til at knytte børnene sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Her kan du læse mere

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261 

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow  of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518 

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain  threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002