Sangens politiske dimension

Mogens Jensen synger for ved Socialdemokratiets sangarrangement ved Folkemøde 2016

To opfattelser af sangens betydning i politik
Både Bertel Haarder og Mogens Jensen fungerede i løbet af Folkemødet som værter for hvert sit sangarrangement afviklet af deres respektive partier, men når det kommer til synet på sangens betydning og rolle inden for det politiske, stiller de sig meget forskelligt.

Mogens Jensen fortæller således, hvordan en sang som eksempelvis Jeppe Aakjærs ”Jens Vejmand” har været med til at bevidstgøre ham politisk og motivere ham til at engagere sig i samfundet – et engagement der ledte frem til, at han som 16-årig meldte sig ind i Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU). Han husker, hvordan beskrivelsen af den sociale uretfærdighed krøb ind under huden netop i kraft af, at den blev sunget ud. Jensen peger tillige på, hvordan en sang som Oscar Hansens ”Når jeg ser et rødt flag smælde” står hans hjerte særligt nær, og minder ham om, hvorfor han er politisk engageret og hvad det er for en sag, han kæmper for. Han påpeger desuden sangens særlige betydning inden for arbejderbevægelsen som et symbol og samlingspunkt, der har været brugt til at mobilisere folk og indgyde kampgejst.

Se Mogens Jensen beskrive sangens betydning for arbejderbevægelsen og for hans eget parti Socialdemokratiet

På den anden side mener Bertel Haarder ikke, at sang kan eller bør spille en direkte og aktiv rolle i den politiske kamp. For ham er sangens rolle først og fremmest at skabe og bekræfte fællesskab – særligt det nationale, og at fordre en åndelig og litterær dimension i det enkelte menneskes liv. Han erklærer sig desuden som en stor tilhænger af højskolesangbogen, der for ham at se er apolitisk, og i stedet for diverse særinteresser har fokus på det almene, og handler om det, som alle har til fælles. Sang får netop den betydning, fordi den i sit udgangspunkt er demokratisk, forstået på den måde, at alle kan være med, selvom enhver fugl synger med sit næb

Bertel Haarder fortæller her om sit forhold til højskolesangbogen, og om hvordan sang kan skabe fællesskab

Sang har stor betydning
På trods af deres forskellige syn på sangens rolle i det politiske er de to politikere dog fælles om at tillægge sangen en overordentlig stor betydning – både for dem selv og for samfundet som helhed. Mogens Jensen påpeger således, at sang er lig med glæde og fællesskab og at sang og musik i det hele taget er betydningsfuldt i forhold til at have et godt liv. Ud over de sange, som har haft betydning for hans politiske engagement, fremhæver han desuden, hvordan en sang som ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” har en særlig betydning for ham og knytter ham til hjemstavnen på øen Mors.

Mogens Jensen om sange, der har en særlig plads i hans hjerte

Bertel Haarder fortæller om, hvordan han har fået sangen ind med modermælken og ser sangen som en vej ind i æstetikkens og poesiens verden. Retorisk spørger han, hvornår man ellers fx kommer i berøring med et digt af Thøger Larsen, hvis ikke når man synger ”Danmark nu blunder den lyse nat” eller ”Du danske sommer, jeg elsker dig”. På den måde er den udvikling og styrkelse af sproget, som ligger i sangenes poesi, i Haarders øjne væsentlig for nationens åndelige udvikling. I forlængelse heraf fremhæver han, hvordan dygtige digtere kan opfinde helt nye ord og på den måde nuancere hele vores opfattelse af verden. Som eksempel på digternes mulighed for at udvide sproget ved at netop opdigte smukke nye ord, fremhæver Haarder en sang, som har haft en særlig betydning i hans eget liv – nemlig Helge Rodes ”Som en rejselysten flåde”. Han påpeger, hvordan Rode med denne sang har forandret sproget for altid og tilføjet unikke og smukke tillægsord, og citerer – tydeligvis lige fra hjertet – Rodes beskrivelse af det danske sprog netop som:

Vinterklart og sommerbroget,
Morgenmuntert, skumringssvøbt,
Ligefremt og latterkroget
Smilbestrålet, tåredøbt.

Bertel Haarder om “Som en rejselysten flåde”