forskning i sang

I artiklen "Korsang for et bedre liv. Kor, identitet og helse" undersøger Anne Haugland Balsnes samspillet mellem korsang, identitet og helse. Idet hun anser koret som et praksisfællesskab og korsang som en aktivitet, der via musikken katalyserer følelsesmæssige højdepunkter, mestringsoplevelser, og socialt fællesskab, bidrager korsang ifølge Balsnes til at skabe identitet, mening og sammenhæng i livet hos den enkelte sanger.

Sang på arbejdspladsen, sangevents på baren, morgensang i skolerne – sangevents og fællessang synes i dag at være her der og alle vegne. Men hvad er årsagen til at, at flere og flere arbejdspladser indfører morgensang, at unge mennesker griber højskolesangbogen og tager til fællessang, og at skolerne vægter sange så højt i undervisningen. Det er nogle af de spørgsmål, som Lea Wierød tager fat på i artiklen ”Sangkultur idag - fra samfundstjeneste til autonomi”, hvori hun undersøger hvilken rolle sangen spiller i samfundet.

Stephen Clift og hans kolleger fra Sidney De Haan Research Centre for Arts and Health ved Canterbury Christ Church University har i flere år gjort sig bemærkede som førende inden for forskning i de afledte sundhedsmæssige effekter af kulturelle tilbud – specielt med fokus på korsang. I sin artikel Work of the Sidney De Haan Research Centre for Arts and Health præsenterer Clift således nogle af de væsentligste resultater af denne forskning dels hvad angår sangs betydning for velbefindende hos korsangere generelt og dels sangens positive effekter for smallere målgrupper som ældre, deprimerede og folk med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Artiklen "Hvem er en 'ekte' sanger. Identitet, skam og selvdisiplinering i klassisk-, pop- og jazzsang" er skrevet af den norske forsker Tiri Bergensen Schei. Hendes artikel retter fokus mod den diskursive konstruktion af professionelle sangeres identitet. Med udgangspunkt i en foucaultsk diskursanalyse anskuer hun identitet som en vedvarende proces, og ser i forlængelse heraf nærmere på sangerens tilpasning til de normer og forventninger, der hersker i forskellige genrer – henholdsvis klassisk, pop og jazz. I sin analyse får hun således identificeret forskellige disciplinerende mekanismer, som sangeren er underlagt i sin identitetsdannelse – herunder eksempelvis selvdisciplinering og institutionernes disciplinerende magt.

I artiklen "Brug af sange i nationsopbygningen" ser Inge Adriansen på, hvordan fænomenet fædrelandssange udvikledes som begreb og anvendtes til at befæste den danske identitetsfølelse gennem det 19. og den 20. århundrede. I forlængelse heraf udforsker hun tillige fire betydningsfulde sangbøgers tilblivelses- og virkningshistorie.