Sang i kultur og historie

Under temaet "Sang i kultur og historie" i antologien "Hjertesproget. 16 forsknings- og praksisbaserede studier af sangens egenskaber, vilkår og virkning" er der tre artiklen af henholdsvis Lea Wierød, Inge Adriansen og Inge Marstal.

N.F.S Grundtvig (1783-1872)

Lea Wierød, åbner “Hjertesproget” med sin artikel Sangkultur idag – fra samfundstjeneste til autonomi, der handler om sangens plads i samfundet i dag. Wierød undersøger sangens aktuelle funktion i samfundet, og fastslår blandt andet, at der i dag findes en fremtrædende sangtradition, men at denne tilsyneladende har skiftet formål og til dels også indhold i forhold til tidligere. Dette begrunder Wierød blandt andet med, at sangen og sanghandlingen i højere grad end tidligere er blevet et formål i sig selv, og at musikken tilsyneladende har en tendens til at “overdøve” ordenes eller tekstens betydning.

Inge Adriansens perspektiv er først og fremmest historisk, når hun i artiklen Brug af sange i nationsopbygningen ser på, hvordan fænomenet fædrelandssange udvikledes som begreb og anvendtes til at befæste den danske identitetsfølelse gennem det 19. og den 20. århundrede. I forlængelse heraf udforsker hun tillige fire betydningsfulde sangbøgers tilblivelses- og virkningshistorie.

Som den sidste artikel under temaer “Sang i kultur og historie” undersøger Inge Marstal i sit bidrag samspillet mellem sang, krop, sjæl og ånd. Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorfor vi synger, ser hun sang som et udtryksmiddel, der kan nedbryde mellemmenneskelige skel og skabe fællesskab, imens der bygges bro til højere dimension af bevidsthed os selv og hos andre. Samtidig hermed er det også gennem sang, at man ifølge Marstal rodfæstes som menneske.