0 Kommentarer
Skandinavisk sang – Fællesskabets konturer
// 25/12/2020
Af Emma Berggreen Andersen, cand.mag. i Litteraturhistorie.
Kategorierne i Den svenska sångboken, Norsk sangbok fra Norsk Folkehøgskolelag og 18. udgave af Højskolesangbogen fordeler sig således:
![]()
Viser fra det muntre bondeliv
Genrebetegnelserne ”visor” og ”vislyrik” fylder fem afsnit i Den svenska sångboken, og afsnittet ”Vår tids visor” afslører genrens fortsatte aktualitet. Visebetegnelsen bruges om fortællende sangtekster, f.eks. Tove Janssons ”Höstvisa” og Cornelis Vreeswijks ”Veronica” som til sammenligning optræder under henholdsvis ”Sensommer” og ”Kærlighed” i Højskolesangbogen.
Den svenska sångboken er primært inddelt efter sangenes alder, hvilket antyder, at formålet med udgivelsen er kulturbevaring, ikke fornyelse af repertoiret. De store historiske og lingvistiske registre i sangbogen gør den til en historiebog mere end en brugsbog. Manglen på nyere sange bevirker, at omdrejningspunktet for de fleste tekster er det muntre, kristne bondeliv. Det overordnede tema er kærlighed, og det være sig både til den eneste ene, hjemstavnen eller begge dele. Samtidig er der en uhøjtidelighed over sangudvalget, der rummer en hel underkategori med drikkeviser, og f.eks. visen ”Varför är där ingen is till punschen”.
![]()
Moderne norsk musikforbrug
I Norsk sangbok er alle sejl sat ind for at give den norske ungdom en brugbar sangbog. Indholdet er mestendels viser, religiøse sange eller populærmusik. Traditionen omfavnes mest tydeligt i de 17% af Norsk sangbok, der består af ”Folkemusikk”. Over halvdelen af sangene kan placeres i kategorierne ”Ballader, pop og rock” eller ”Songar frå musikalar og filmar”, og sangbogen fremstår som et katalog over det norske musikforbrug anno 2012. Genkendelighed og aktualitet prioriteres over almen dannelse og sangbarhed – ”Nothing Compares 2 U” er at finde deri. Samlingspunktet i Norsk sangbok er et generationsfællesskab snarere end et politisk, åndeligt, eller poetisk fællesskab.
![]()
Dannelsens trivielle mirakler
Højskolesangbogen tilbyder akkompagnement til livets gang: kategorierne ”Året”, ”Morgen”, ”Aften”, ”Tro” og ”Liv” fylder 58% af sangbogen. Her blandes hverdagens trivielle glæder – Svantes ostemad og en snarligt færdigbrygget kop kaffe – med store armbevægelser og livssandheder. Kategorierne ”Historien”, ”Folkeviser”, ”Frihed og fællesskab”, ”Bibelhistorien” samt ”Sprog og ånd”, indikerer at der ønskes et sangudvalg med stor poetisk og samfundsmæssig tyngde. Sammenlignet med de to andre sangbøger placerer Højskolesangbogen sig et sted mellem det kulturbevarende og det samtidsaktuelle – den stræber efter på én gang at være et værn mod historieløsheden og et poetisk fyrtårn.
Højskolesangbogens forestilling om et fællesskab er nationalt betinget. Folkeligheden i betydningen det, der er godt for folket, vægter tungere end aktualiteten, og selvom det ikke skorter på udsyn, er de danske bøgeskove dog de smukkeste, skal man tro sangbogens prioritering.
Figurer hentet fra Emma Berggreen Andersen: ”Den skandinaviske sang. En undersøgelse af faktiske og forestillede fællesskaber i nyere sangbøger fra Sverige, Norge og Danmark”, Verdenslitteratur og komparative metoder, Litteraturhistorie, Aarhus Universitet 2019.
Den svenska sångboken, Borås: Albert Bonniers Förlag, 2003.
Højskolesangbogen, Folkehøjskolernes forening i Danmark, 18. udgave, 2014/ 2006.
Norsk sangbok, Cappelen Damm, 3. udgave, 2012.
Du kan oprette en bruger her og deltage i debatten, men du kan også skrive og kommentere anonymt
Skriv kommentar
Opret kommentar
