Se mig! – Hør mig! Introduktion til stemmens lyd, krop og psyke af Christine Byriel og Sten Byriel

Det spæde barn får mest muligt ud af sine vokale anstrengelser. Åndedrættet fungerer rigtigt og lyden/skriget svøber sig ikke tre gange rundt om tungen, før det som hos den hæmmede voksne falder træt ud af munden. Se mig! – Hør mig! er en kortfattet beskrivelse af arbejdet med stemme og psyke i et enkelt sprog.

Billede af bogen

Christine og Sten Byriels bog henvender sig til alle, der er interesserede i at vide mere om sammenhængen mellem personlighed, lyd og krop. Bogen er samtidigt en øvelsesbog, som kan anvendes af mennesker, der ønsker at udvikle stemmen. Den vil også kunne benyttes af fagfolk, som underviser i stemmens brug og funktion, eller som arbejder ud fra et helhedsorienteret syn på personlighed og udtryk.

Bogens første del beskæftiger sig med teori og kan læses på et orienteringsplan. Anden del, øvelsesdelen, gennemgår arbejdsmetoder, som kan anvendes for at blive hele og kreative mennesker. Trin for trin tager læseren på opdagelsesrejse i sit eget indre univers af lyd og fremtoning.

Introduktionen er baseret på forfatterens og forlagets tekst.

Køb “Se mig! – Hør mig!” på bibliotek.dk

Se mig! – Hør mig! Introduktion til stemmens lyd, krop og psyke. Christine Byriel og Sten Byriel. 1995. C.A. Reitzels Forlag, Købehavn. ISBN 87-7421-980-4