Stemme, krop og psyke i litteraturen
Anne Rosing-Schow belyser i artiklen “Psyke-soma-stemme” stemmens udvikling fra spædbarnet til det voksne individ. Hun beskriver, hvordan stemmen udtrykker forholdet mellem sjæl og krop, og kommer ind på sammenhængen mellem stemmefunktion, motorik, åndedræt og følelse. Artiklen illustrerer udviklingen i fra skrig til sprog, og forklarer sammenhængen mellem lydgivningens udviklingsforløb og identitetsdannelse hos den enkelte.
Susanna Ekens beskriver i bogen “Den menneskelige stemme”
også sammenhængen mellem stemme, krop og psyke. Gennem en række case-stories belyser hun forskellige vinkler af at arbejde med udvikling af sangerens instrument, som sættes ind i et menneskeligt perspektiv.
Lone Rørbechs forklarer i bogen “Stemmebrugslære”, som er grundlaget for stemmen. Ud fra en fysiologisk tilgang redegør hun trin for trin for sangerens instrument: åndedrættet, åndedrætsmusklernes funktion og luftstrømmens styring, støttebegrebet, strubens bygning og stemmelæbernes bevægelser, de øvre taleorganer og deres betydning for lydformning og stemmeklangen.
I bogen “Tal rigtig – syng godt” forbinder Lone Rørbech sammen Sten Høgel den fysiologiske tilgang med den psykologiske. Stemmen er menneskets naturlige udtryksmiddel. Glæde virker eksempelvis befriende og forløsende for stemmen. Sorg har for øvrigt samme virkning. Derimod virker træthed, frustration og stress hæmmende på stemmelig udfoldelse. Stemmen afspejler vor livssituation, og mange stemmeforstyrrelser har et psykisk underlag. Forfatterne forklarer sammenhængen mellem krop og stemme, og mellem tale og sang.
I Viggo Forchhammers to bøger, “Taleøvelser” og “Kortfattet tale- og sangteori”, understreger han, at en forståelse for hvordan stemmen fungerer i tale og sang, kræver at man sammen holder et sprogligt, musikalsk, psykologisk og fysisk perspektiv. I begge bøger forklarer han om stemmen ud fra en fysiologisk vinkel, som sammenkædet med en psykologisk vinkel giver afsæt for et kunstnerisk udtryk.
