Kønsambivalente stemmer – Kastrat og Kyborg

Har du prøvet at være i tvivl om, hvorvidt en stemme du lyttede til tilhører en mand eller en kvinde? Og hvad gør denne tvivl i så fald ved lytteoplevelsen?

I artiklen "Kjønsambivalente stemmer – Kastrat og Kyborg" fra Tidsskrift for kjønnsforskningm nr. 3, 2010 tager Erik Steinskog, der er lektor ved musikvidenskab ed Københavns Universitet, netop fat om emnet ”kønsambivalente stemmer” – altså stemmer som ikke sådan lige lader sig bestemme som enten mandlige eller kvindelige.

Billede af Alessandro Moreschi

Alessandro Moreschi (1858-1922) - en af de sidste kastratsanger, og den eneste der har lavet lydoptagelser.

Steinskog starter med at slå fast, at stemmer som udgangspunkt opfattes som kønnede – altså som enten en mande eller en kvindestemme. Men fokus for denne artikel er netop de stemmer, om ikke lige lader sig placere som enten mandlige eller kvindelige, og som eksempel på to sådanne kønsambivalente stemmer griber han fat i henholdsvis kastratsangeren (med en storhedstid i 1700-tallet) og kyborgen (en fremtidsvision om en menneskelignende størrelse konstrueret af både teknologiske og biologiske elementer). Idet Steinskog definerer teknologi meget bredt og således betragter også kastraten som et teknologisk modificeret menneske, bruger han de to eksempler – kastraten og kyborgen – til at vise, hvordan teknologien har gjort det muligt at løsrive stemmen fra kroppen og diskuterer, hvilke implikationer det har for vores (nu udfordrede?) forståelse af køn.

Erik Steinskog reflekterer videre over spørgsmålet om kønsambivalente stemmer i et par blogindlæg. Se her, her og her

Hvis du selv er blevet nysgerrig på at høre en kastratsanger, kan du her lytte til en optagelse af Alessandro Moreschi (1858-1922) – også kaldet ”den sidste kastrat”. Optagelsen er fra 1902/1904.