Musikkens indflydelse på hjerne og krop - værdien af sang og dans

Neurolog Anne Gersdorff Korsgaard beskriver, hvordan sang, musik og dans påvirker hjernen og kroppen, og hvordan neurologiske signalstoffer udløst af sang, musik og dans, der er ledet af faggrupper som fx danselærere, fysioterapeuter og musikterapeuter, kan øge livskvaliteten for mennesker med fx Parkinsons.

Af Anne Gersdorff Korsgaard, neurolog

Hvad gør musik ved hjernen?
Musik påvirker både hjerne og krop. Specielt inden for de sidste 10 år er der fundet videnskabelig dokumentation herfor (Bonde 2011, Vuust 2017). Vi mennesker har en meget stærk forbindelse mellem hørebark og motorisk bark i hjernen. Vi oplever musik med hele kroppen. For eksempel kender vi det at få gåsehud, når vi hører noget, vi holder af. Langt de fleste mennesker i alle aldre får trang til at bevæge sig, vippe med foden, rokke med hovedet eller danse, når de hører musik.

Der fremkaldes emotioner (glæde og velbehag), motorik (bevægelse og rytme) og kognition (indlæring). Dette kan illustreres med Henning Kirks model (Kirk 2020).


Illustration venligt stillet til rådighed af Henning Kirk.

De tre hjørner i trekanten har alle betydning for, hvordan vi lærer sang og dans. Samspillet er betinget af, at hjernens billioner af neuroner (nerveceller) og deres forgreninger (i alt ca. 60 trillioner forbindelser) kommunikerer med hinanden ved hjælp af mange signalstoffer (neurotransmittere). Her fremhæves dem, der specielt stimuleres af musik (Kirk 2020):

  • Dopamin: Vores belønningsstof, som dels har stor betydning for motorikken, og dels er det, der udskilles, når man oplever nydelse i form af mad, alkohol, tobak og stoffer. Det er netop det stof, der primært reduceres ved Parkinson og demens, og som er nedsat ved ADHD, og som stimuleres af musik i udtalt grad i flere hjerneområder.
  • Oxytocin: Et hormon, der bl.a. udskilles, når man ammer, elsker og synger sammen, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor det at synge sammen kan give en stærk forbundethedsfølelse (Pearce et al. 2015).
  • Serotonin: Har stor betydning for humøret og udløser derfor ved stimulation glæde og er samtidig involveret i smertehæmning. Mangel på stoffet udløser depression.
  • Endorfiner: Hæmmer smerte og har indvirkning på indlæring.
  • Endocannabinoider (hash): Dæmper smerte og har indvirkning på indlæring.
  • Melatonin: Har stor betydning for den gode søvn og er det stof, der nedsættes ved bl.a. for stort brug af skærm specielt om aftenen samt af koffein, alkohol, støj, stress og for meget lys ved indsovning.
  • Cortisol: Et Stresshormon, som kan nedsættes ved bl.a. musikstimulation.

Hvor i hjernen sker alt dette?
Musikken går via hjernestammen, som regulerer arousal (årvågenhed, parathed, opmærksomhed) og sansning samt motorik via thalamus (hjernens kommandocentral) ud i hørecentrene, som ligger i begge tindingelapper og breder sig til hele hjernen. Fremhæves skal dog her specielt musikkens indvirkning på følgende områder:

  • Motorisk cortex (hjernebark), der har tæt forbindelse til hørecentrene, og som repræsenterer hele kroppen og dermed har stor betydning for bevægelse og rytme.
  • Det limbiske system, som ligger dybt i tindingelapperne og udgøres af flere områder heriblandt hippocampus, en søhestlignende figur, der styrer hukommelse og rumlig orientering, og amygdala, som er to små mandelformede kirtler, der styrer både gode følelser og frygt.
  • Pandelapper, der styrer indlæring og empati samt evnen til planlægning.
  • Lillehjernen, der styrer motorisk koordination, balance og rytme og har indflydelse på indlæring, specielt evnen til at automatisere.
  • Basalganglier (grå kerner), der styrer motorik og kontrollerer og justerer mange processer i nervesystemet.

Brugen af musik i behandling
På den baggrund forstår man, at mange sygdomme kan bedres af musik, dans og sang i form af musikstimulation ledet af mange forskellige faggrupper, fx danselærere, fysioterapeuter, lærere, pædagoger og musikterapeuter (Bonde 2023).

Det skal fremhæves, at musikken har en stærk indflydelse på arousal (Husain et al. 2002), hvilket igen har betydning for både den mentale, sociale og sansemotoriske funktion.

Arousal er lav hos ADHD-patienter og reduceres ved Parkinson og demens, mens arousal er høj ved angst og frygt. Dette ledsager fx mange sygdomme og operative indgreb og kan måles ved puls, åndedrætsrytme, muskelspænding og svedtendens.

Der er beviser for, at hurtig rytmisk musik stimulerer den lave arousal, hvilket nok forklarer, at ADHD-, Parkinson- og demenspatienter kan bedres med rytmisk musik (Jespersen et al. 2022).

Ligeså kan langsom musik nedsætte arousal og derved hjælpe på frygt og angst i forbindelse med stress, sygdomme og operative indgreb (Husain et al. 2002).

Med henvisning til “Music Intervention in Health Care” (Jespersen et al. 2022) er der fundet effekt af musik til nedenstående sygdomme gradueret med evidens 1-3 (anført i parentes) baseret på Oxford Center for evidence based medicine. Her udgør angivelsen 1 den største evidens, mens evidensen falder gradvist til 3.

  • Angst og frygt før operative procedurer (1)
  • Smerte og angst i forbindelse med cancer (1)
  • Smertebehandling, både akut og kronisk (1)
  • Obstruktiv pulmonal sygdom (1)
  • Diverse procedurer hos tandlæge (1)
  • Sklerose (2)
  • Parkinson (1)
  • Demens (1)
  • Depression (1) – (2) for andre symptomer ved demens.
  • Optræning efter apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) (1) for gangfunktion, (2) for kognition og armfunktion
  • Hørenedsættelse (1)
  • Søvn (1)
  • Depression generelt (2)
  • Kognitiv bedring generelt (2)
  • Fysisk træning (1)
  • Graviditet, speciel angst i den sidste del og ved selve fødslen (1)
  • Stress-reduktion (1)
  • Sund aldring (2)
  • Autisme (2) for social kommunikation, (3) for sprog
  • ADHD (3)
  • Tinnitus (2)

Ved Tourette og OCD er der registreret effekt af musik-interventioner, men endnu ikke nok dokumentation for sikker evidens. De fleste af alle disse studier er baseret på passiv lytning til musik. Ingen studier inkluderer professionel musikterapeut (Jespersen et al. 2022).

En artikel af Bonde et al. går til gengæld i detaljer om den store værdi af musikterapi udført af professionel musikterapeut ved mange af de samme sygdomme som nævnt i listen ovenfor (Bonde et al. 2023).

Vedligeholdelse af hjernen
Når man lærer nyt, kan hjernen ikke blot forstærke nervecellernes netværk, men også danne nye netværk hele livet. Dette kaldes hjernens plasticitet. Derfor skal hjernen udfordres, og jo ældre man bliver, des vigtigere er det.

Her skal blot fremhæves, at udover opmærksomhed, indlæringsevne samt hukommelse er balanceevne særlig vigtig at vedligeholde. Motion, sang og dans virker alle ind på hukommelse, indlæring og fællesskabsfølelse og forebygger aldringssymptomer, mens dans er det mest effektive for balancen generelt og mere effektiv end traditionel fysioterapi. Dette forklares formentlig af, at dans med mange variationer stiller krav til flere centre i hjernen (Rehfeldt et al. 2017).

Dette sammenholdt med projekter, der har vist effekt af dans til Parkinson, var baggrunden for Parkinsonforeningens projekt ’Parkinson Ballroom Fitness’, sponseret af TrygFonden. Der tilbydes nu dans til Parkinsonpatienter i hele landet.

Derudover er der, på baggrund af videnskabelig dokumentation for, at specielt fællessang og dans forebygger aldring, gennemført et projekt kaldet ’SANS’, hvor Sangens Hus har samarbejdet med DGI om at tilbyde mennesker mellem 60 og 75 år en særligt tilrettet kombination af sang og dans. Det er et projekt, hvor der allerede er uddannet over 100 instruktører.

Opsummering
Der er således meget viden om, hvordan sang, musik og dans kan bidrage til både bedre livskvalitet (mentalt såvel som socialt) og til forebyggelse og bedring af mange sygdomme. Derfor er det kun glædeligt, at nyere rapporter om studier af kultur og sundhed i både dansk og international sammenhæng dokumenterer, at bl.a. musik og i særdeleshed sang har så stor en plads i studierne (Fancourt og Finn 2019, Zbranca et al. 2022, Bonde et al. 2023). Musik er som anført effektiv som stimulation af hjernen, men herunder har sang mange gode virkninger (Borčak 2023).

Det må inspirere til, at alle aktører arbejder på at kunne tilbyde musik og sang så tidligt som muligt i livet. I den sammenhæng bør man opfordre alle forældre til at genoptage traditionen med at synge for de helt små – ja, sågar så tidligt som i fosterstadiet. Man kan også opfordre til, at de 28 sangkraftcentre, som findes lokalt rundt om i Danmark, får økonomi og mulighed for at medvirke til, at der indføres endnu mere musik og fællessang i hjemmene, vuggestuer, hos plejeforældre, børnehaver, skoler og på plejehjem.

Det er glædeligt, at der ivrigt arbejdes på at få dannet sundhedskor i hele landet (Skovgaard og Eriksen 2023), og at en undersøgelse foretaget af Sangens Hus peger på, at en lille andel på 5 % af danske kor ser sundhed som et af deres formål (Thue 2021).

Baseret på egen erfaring fra min klinik med ADHD- og Tourettebørn fandt vi allerede i begyndelsen af 1980’erne, at bare få minutters musik eller sang som start på en skoletime havde stor positiv virkning, ikke kun på børn med ADHD og Tourette, men også på alle de andre urolige børn, hvilket kunne spare underviseren for mange skærmydsler.

Desuden fandt vi rigtigt gode resultater både mentalt og socialt ved at lade ADHD-børn og en del Tourette-børn sidde med høretelefoner og lytte til rytmisk musik i timen, hvilket er bekræftet ved nyere undersøgelser. Så selv om disse tiltag selvfølgelig ikke virker på alle børn, vil jeg dog afslutningsvist opfordre til, at lærere, pædagoger og præster (ved konfirmationsundervisning), der møder børn og unge, dels med de nævnte diagnoser, dels bare urolige børn og unge, afprøver disse simple tiltag.

Omtalt litteratur
Bonde, Lars Ole. 2011. Musik og menneske – introduktion til musikpsykologi. Samfundslitteratur.

Bonde, Lars Ole, Karette Stensæth og Even Ruud. 2023. Music and Health A Comprehensive Model. NOCKS.

Borčak, Lea Wierød. 2023. ”Hvorfor netop sang?”. Videncenterforsang.dk. Set 26. marts 2024 https://videncenterforsang.dk/hvorfor-netop-sang/

Fancourt, Daisy og S. Finn. 2019. What is the Evidence on the role of the Arts in Improving Health and Well-being? A Scoping Review. København: WHO Regional Office for Europe (Health Evidence Network (HEN) synthesis report 67).

Husain, G, W.F. Thompson og E.G. Schellenberg. 2002. “Effects of musical tempo and mode on arousal, mood, and spatial abilities”. Music Percept. 20 (2): 151-171.

Jespersen, Kira Vibe, Line Gebauer og Peter Vuust. 2022. ”Music intervention in health care”. danishsoundcluster.dk/ Set 14. maj 2024. https://danishsoundcluster.dk/white-paper-music-interventions-in-health-care/

Kirk, Henning. 2020. Godt nyt om gamle hjerner – om hjernens livskarriere og voksenlivets vækstmuligheder. Gyldendal.

Pearce, Eiluned, Jacques Launay, og Robin I.M. Dunbar. 2015. “The ice-breaker effect: Sing-ing mediates fast social bonding”. Royal Society open science 2 (10): 150–221.

Rehfeldt, Kathrin P. Müller, N. Aye, M. Schmicker, M. Dordevic, J. Kaufmann, A. Hökelmann og N.G. Müller. 2017. ”Dancing  or Fitness sport? The Effects of Two Training Programs on Hippocampal Plasticity and Balance  Abilities in Health Seniores”. Frontiers in Human Neuroscience. Sec. Motor Neuroscience, Volume 11, 2017.

Skovgaard, Lasse og Ann Dybdal Eriksen. 2023. ”Sundhedskor – hvad og hvorfor?”. Videncenterforsang.dk Set 26. marts 2024 https://videncenterforsang.dk/sundhedskor/

Thue, Mette 2021. Kortlægning af dansk korliv 2020-2021. Sangens Hus.

Vuust, Peter. 2017. Musik på hjernen. People’s Press.

Zbranca, Rarita, M. Dâmaso, O. Blaga, K. Kiss, M.D. Dascal, D. Yakobson og O. Pop. 2022. CultureForHealth Report: Culture’s Contribution to Health and Well-being. A Report on Evidence and Policy Recommendations for Europe. CultureForHealth. Culture Action Europe.

Videre læsning
Kirk, Henning. 2023. Musik & Alder. Clemmerdu.

Sacks, Oliver. 2008. Musicophilia – Tales of Music and the Brain. Random House LCC US.

Thaut, Michael et al. 1996. “Rhythmic auditory stimulation in gait training for Parkinson’s disease patients”. Movement Disorder, vol 11, 193-200.

Thaut, Michael, K.W. McIntosh, G.C. McIntosh og V. Hoemberg. 2001. “Auditory rhythmicity enhances movement and speech motor control in patients with Parkinson’s disease”. Funct Neurol 16(2), 163-172.