Hvorfor netop sang?

Artiklens pointer er opsummeret på et formidlingsark her:
Fire gode grunde til at synge.

Af Lea Wierød Borčak

Der er kommet stort fokus på, at der er en sammenhæng mellem kultur og sundhed. Alene i de sidste par år er der udkommet to store internationale rapporter, som på baggrund af gennemgang af en stor mængde forskning påpeger, at det er sundt og trivselsfremmende at engagere sig i kultur. Så sundt, at konklusionen er, at kultur bør spille en central sundheds- og samfundspolitisk rolle alle vegne – sådan som den nye regering også fremhæver.

Forskellige former for kultur
Men kultur er jo mange ting. Teater, film, dans, læsning, skrivning, maling, koncerter, museer, korsang og så videre. Det er ret forskelligartede aktiviteter, og først og fremmest er det vigtigt at understrege, at denne diversitet en god ting i sig selv. I 2020 udkom en stor rapport fra Sundhedsstyrelsen over indsatsen Kultur på Recept; et projekt, der fra 2016 har været udrullet i en række danske kommuner for at afprøve, hvordan kulturaktiviteter kan bruges til rehabilitering. Her adresseres spørgsmålet om kulturens forskellige former. Forskellige typer kultur har forskellige potentialer, og der er også forskel på, hvilke målgrupper de respektive aktiviteter virker på. At tegne, male eller læse giver mulighed for fordybelse alene. At synge eller danse giver oplevelsen af at ”løfte i flok”.

I 2022 udkom den europæiske ”Culture for Health Report”, som er en af de ovennævnte storstilede gennemgange af den internationale forskning på området. Rapporten påpeger, at nogle kunstformer optræder hyppigere end andre i forskningslitteraturen. Det behøver selvfølgelig ikke betyde, at disse kunstformer har større sundhedspotentiale end andre – det kan jo også blot være, at der er blevet forsket mere i netop dem. Alligevel siger det muligvis noget om, hvilke konkrete udtryksformer og aktiviteter der især er gavnlige. Derfor bringer rapporten en liste over, hvilke positive virkninger der knytter sig til hver kunstnerisk disciplin.

På listen er ’musik’ den kunstform, som har flest gavnlige virkninger knyttet til sig – og de fleste af disse har med sang at gøre. 5 ud af de 8 gode effekter, som nævnes under ”musik”, handler specifikt om sang.

Sangens særlige egenskaber
I Sangens Hus synes vi selvfølgelig, det springer i øjnene, at netop sangen fylder så godt op i dokumentationen af kunstens og kulturens gode virkninger. Spørgsmålet er, hvorfor det er sådan. Her kommer et par bud på nogle forhold, der er særlige for sang, og som er blandt de bagvedliggende årsager til de oplistede effekter.

Sang forener fysiske, mentale og sociale effekter
De fleste kunstarter gør brug af en eller anden form for materiale eller instrument. Maleriet har sine pensler og lærred, skrivning og læsning kræver pen, papir og bøger. Stemmen er som musikinstrument indlejret i kroppen, hvilket gør sang til en let tilgængelig udtryksform, men det er samtidig også det, der giver sang en masse konkrete, fysiske sundhedseffekter.

Korsang kan have positiv effekt for folk med KOL, demens, Parkinson, sklerose, afasi, cerebral parese, psykisk sygdom m.m. Det har også vist sig, at det at bruge sin stemme musikalsk kan have gavnlig virkning på forskellige mentale udfordringer. Og endelig står det klart, at fællessang kan styrke det sociale sammenhold – mere om det nedenfor. Dermed spænder sangens effekter over hele sundhedsspektret, som WHO definerer som rækkende fra fysisk over mental til social sundhed.

Syngning synkroniserer
I fællessangsforskningen er en af de oftest fremhævede årsager til sangens fællesskabsdannende evne, at sang synkroniserer de syngende – såvel fysisk som mentalt. Lige siden den tidligste sociologiske forskning og helt frem til i dag har man ment, at den rytmiske og klanglige sammensmeltning, der sker, når man synger sammen, er et af de stærkeste midler til at skabe og styrke sammenhængskraften i en gruppe. Muligvis skal vi her finde roden til selve sangens oprindelse.

Aktive vs. modtagende kulturaktiviteter
I studier af sammenhængen mellem kultur og sundhed skelnes der mellem ”active” og ”receptive” kulturel deltagelse. Kultur kan enten være noget, man overværer – fx koncert eller teater – eller det kan være noget, man aktivt udøver – fx dans eller sang. Når man lytter til smukke og elskede sange, kan det reducere stress og endda lindre smerter. Men når man selv synger for at få det bedre, er det straks mindre vigtigt, om det er smukt. Faktisk peger musikpsykologisk forskning på, at det er fuldstændig ligegyldigt for den terapeutiske effekt, om man synger ”godt” eller ”rigtigt”. Nærmest tværtimod: Jo mindre fokus på at perfektionere lyden af sangen, jo bedre virker sangen på sindet. Hvis vi tør anlægge den vinkel på sang – at det er mindst lige så vigtigt, hvordan det føles, som hvordan det lyder – så er det at synge nok en af de lettest tilgængelige og bredt appellerende aktive kulturformer, der findes. For alle har en stemme.

Sangens Icebreaker effect
Et meget citeret studie fra Oxford Universitet sammenlignede i 2015 sang med andre sociale og kreative aktiviteter og fandt, at sang er den hurtigste måde at opnå social samhørighed i en gruppe. Forskerne pegede på, at det skyldes, at når man laver musik sammen, omgår man kravet om at skulle tale sammen og at skulle etablere ideologiske enigheder.

Sang er som sådan en fordringsløs samværsform. Anden empirisk og musikpsykologisk forskning har slået fast, at ved at synge sammen kan der opnås fællesskabsfølelser i meget store grupper af mennesker. Flere hundrede mennesker kan næppe føre en samtale, men de kan godt synge et stort korværk sammen – så sang er en udtryksform, som kan forene usædvanligt mange mennesker i samme udsigelse.

Sang er en multimodal udtryksform
I en af de ovennævnte store rapporter om kultur og sundhed påpegede WHO i 2019, at en af grundene til kulturens trivselsfremmende virkning er, at kunstneriske udtryksformer ofte er multimodale – altså kombinerer flere forskellige medier eller udtryksformer i sig. Det gælder i høj grad sang, som jo helt konkret består af de to ret forskellige udtryksformer sprog og musik. Hertil kommer bevægelse, som ofte ledsager sang. Mange kulturer verden over skelner slet ikke mellem dans og sang.

Ser vi på sangens to hovedbestanddele, ord og musik, bliver det klart, at de har meget forskellige virkninger. Groft sagt er ordenes betydning mere præcis end musikken, mens musikkens følelsesudtryk og fællesskabende virkning kan være stærkere end ordenes. Denne forskel kommer også til udtryk i forskningen i sangens virkning på det mentale helbred. Mens sangtekster kan hjælpe den enkelte med at finde sig selv og udtrykke traumatiske følelser, så kan det at lave musik sammen og smelte sammen i klang og rytme (gen-)skabe den følelse af forbundethed til andre, som er livsvigtig for os mennesker.

Pointer på formidlingsark
Artiklens pointer er opsummeret på et formidlingsark her:
Fire gode grunde til at synge.

Omtalt litteratur
Bailey, Betty A. og Jane W. Davidson. 2005. ”Effects of Group Singing and Performance for Marginalized and Middle-Class Singers.” Psychology of Music 33 (3): 269-303.

Daisy Fancourt og Saoirse Finn. 2019. ”What is the Evidence on the role of the Arts in Improving Health and Well-being? A Scoping Review.” København: WHO Regional Office for Europe (Health Evidence Network (HEN) synthesis report 67).

Damsgaard, Janne Brammer og Svend Brinkmann. 2022. ”Me and Us: Cultivating Presence and Mental Health Through Choir Singing.” Scandinavian Journal of Caring Sciences 36 (4): 1134-1142.

Deci, Edward. L. og Richard M. Ryan. 2008. ”Self-determination Theory: A Macrotheory of Human Motivation, Development, and Health.” Canadian Psychology / Psychologie canadienne, 49 (3): 182-185. https://doi.org/10.1037/a0012801.

Mehr, Samuel A., Manvir Singh, Dean Knox, Daniel M. Ketter, Daniel Pickens-Jones, Stephanie Atwood, Christopher Lucas, Nori Jacoby, Alena A. Egner, Erin J. Hopkins, Rhea M. Howard, Joshua K. Hartshorne, Mariela V. Jennings, Jan Simson, Constance M. Bainbridge, Steven Pinker, Timothy J. O’Donnell, Max M. Krasnow og Luke Glowacki. 2019. ”Universality and Diversity in Human Song”. Science. Nov 22; 366 (6468). doi: 10.1126/science.aax0868.

Pearce, Eiluned, Jacques Launay, og Robin I.M. Dunbar. 2015. “The ice-breaker effect: Sing-ing mediates fast social bonding”. Royal Society open science 2 (10): 150–221.

Sundhedsstyrelsen. 2020. Kultur på Recept. Tværgående evaluering. Niras.

Weinstein, Daniel, Jacques Launay, Eiluned Pearce, R. I. M. Dunbar, and Lauren Stewart. 2016. “Singing and Social Bonding: Changes in Connectivity and Pain Threshold as Function of Group Size”. Evolution and Human Behavior 37 (2): 152–158.

Zbranca, Rarita. 2022. CultureForHealth Report: Culture’s Contribution to Health and Well-being. A Report on Evidence and Policy Recommendations for Europe. CultureForHealth. Culture Action Europe.