Sundhedskor – hvad og hvorfor?
Af Lasse Skovgaard, ph.d. i sundhedsvidenskab og projektleder ved Sangens Hus, og Ann Dybdal Eriksen, korleder og bestyrelsesmedlem hos Danske Korledere
Kultur og trivsel
Idéen om, at kunst, kultur og trivsel hænger tæt sammen, er ikke ny. De senere år har en levende videnskabelig interesse for området imidlertid vundet udbredelse – forskellige kulturelle og kunstneriske udfoldelsers betydning for menneskers sundhed og livskvalitet har været dyrket og undersøgt af bl.a. Nordjysk Center for Kultur og Sundhed på Aalborg Universitet (NOCKS) og Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed i Region Hovedstaden (CKMS). Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet (MIB) har i en årrække haft særligt fokus på musikkens betydning, ligesom man i Norge har beskæftiget sig indgående med sammenhængen mellem musik og sundhed ved Center for Research in Music and Health (CREMAH), og i 2022 blev Centre of Excellence in Music, Mind, Body and Brain (CoE-MMBB) etableret i Finland. I forbindelse med åbningen af Sangens Hus i 2014 så Videncenter for sang også dagens lys, og sangens betydning for helbred og trivsel fik en særlig plads i det faglige landskab.
Sang og sundhed
Det at synge sammen kommer som bekendt i mange former. Sangens positive indvirkninger er ikke som udgangspunkt afhængig af måden, vi synger sammen på. Stimulering af stemmebrug, åndedræt, muskelgrupper, kognitive funktioner og social trivsel, for blot at nævne nogle udvalgte områder, har generisk relevans på tværs af fællessangsformer. Forskellige måder at synge sammen på kan dog egne sig mere eller mindre godt til målrettede indsatser. Hvor fællessangen gennem mange år, og i mange sammenhænge, har vist sin uvurderlige betydning i forhold til bl.a. at rumme, danne og styrke fællesskaber, har korsangen qua sine mere formelle rammer (opvarmning, opdeling i stemmer, øvelser, skiftende indsatser m.m.) vist sig særligt egnet til at integrere målrettede helbreds- og trivselsrelaterede sangaktiviteter. Det vidner udviklingen af bl.a. lungekor og Parkinsonkor om.
Både Dansk Musikterapeutforening (DMTF) og Danske Korledere (DKL) har gennem mange år interesseret sig for sangens betydning for menneskers trivsel både generelt og mere specifikt, og begrebet “Sundhedskor” har de senere år vundet udbredelse, ikke mindst i takt med at forskning indenfor såvel musikfaglige som sundhedsfaglige miljøer har understøttet potentialet i relation til specifikke målgrupper – både på det somatiske og det psykiske område (Zbranca, 2022, Fancourt & Finn, 2019, Bonde, Stensæth & Ruud, 2023, Heydon, Fancourt & Cohen, 2022, Davidson & Garrido, 2015, Welch m.fl., 2020, Irons & Hancox, 2021). Også på det musikpædagogiske område er koblingen relevant, og i Dansk Musikpædagogisk Forening (DMPF) har man gennem mange år haft fokus på musikkens og sangens betydning for trivsel, særligt blandt børn og unge.
I vores nabolande har man også udforsket det sundhedsmæssige potentiale i korsang – således har man i Sverige arbejdet med konceptet ”Sjung på recept!”, i Norge har demenskor de senere år vundet stor udbredelse, og i Tyskland har man gode erfaringer med såkaldte “Singende Krankenhäuser”, syngende sygehuse.
Sundhedskor
En undersøgelse fra Sangens Hus indikerede i 2021, at en mindre andel af danske kor allerede på nuværende tidspunkt arbejder ud fra et sundhedsfremmende formål (Thue, 2021). Dette betyder ikke, at alle sådanne kor kan defineres som egentlige sundhedskor, hvor hovedformålet med sangaktiviteten er at fremme sundhed og trivsel indenfor en specifik målgruppe. Men det vidner om en opmærksomhed på korsangens sundhedsmæssige potentiale.
Der er ingen formel definition på sundhedskor, men jeg skal i det følgende forsøge at bidrage til en begrebsafklaring. Sundhedskor kan defineres som en målrettet og særligt tilrettelagt sangaktivitet, hvor sangen benyttes som et redskab til at stimulere sundhed og trivsel blandt en gruppe mennesker, der er i underskud af dette. Sundhedskor adskiller sig således fra mere gængs korsang ved ikke primært at have fokus på æstetiske idealer eller særlige sangmæssige kompetencer hos deltagerne, men snarere på en sundheds- og trivselsmæssig gevinst og på en ramme for sangaktiviteten, der tager højde for særlige behov, barrierer og begrænsninger blandt deltagerne.
En sundheds- og trivselsmæssig gevinst fra sundhedskor kan være koblet direkte til sangaktiviteten i form af f.eks. forbedret vejrtrækning, større stemmestyrke, bedre synkefunktion, bedre koordinering af bevægelser, mindre ensomhedsfølelse eller øget livskvalitet. Men der kan også være tale om mere indirekte og processuelle gevinster, hvor sangaktiviteten igangsætter positive processer på fysiske, psykiske og/eller sociale planer, der i et samspil medfører væsentlige sundheds- og trivselsmæssige forbedringer over tid.
Virkningsmekanismer
Virkningsmekanismerne involveret i korsang kan være mere eller mindre komplekse. Som illustreret i figur 1 kan man anskue sammenhængen mellem den sangmæssige indsats/aktivitet og den opnåede virkning som et resultat af en proces, hvor konkrete områder såsom vejrtrækning, det muskulære, det kognitive eller samhørighedsfølelsen kan påvirkes direkte af en sangaktivitet, eller områderne kan påvirke hinanden gensidigt i et dynamisk samspil. Vejrtrækningen kan f.eks. påvirkes direkte i forbindelse med konkrete øvelser, men forbedret vejrtrækning kan også føre til mere energi, der kan inspirere til mere træning/motion, der igen kan føre nye aktiviteter og positive virkninger med sig. Figuren er ikke udtømmende, hvad relevante områder angår, men den illustrerer, hvilke mekanismer der kan være involveret i en sådan proces.
Figur 1. Virkningsmekanismer involveret i sangaktiviteter
Processerne, der som nævnt både kan anskues som direkte og mere indirekte/processuelle, kan med fordel anskues indenfor et bredt sundhedsbegreb. I WHO’s sundhedsbegreb ses det fysiske, det psykiske og det sociale som ligestillede aspekter, der i dynamisk samspil bidrager til et menneskes samlede sundhed og trivsel (WHO, 2023), og der argumenteres fra flere sider for, at det eksistentielle aspekt bør medtages i denne dynamik (Krahn, m.fl., 2021). Det er oplagt at anskue korsangens potentiale i et sådant perspektiv, hvor der netop er fokus på, at sundheds- og trivselsfremmende indsatser ikke mindst bør have fokus på at stimulere positive processer hos deltageren.
Helbredsstimulering, ikke klinisk behandling
Det er vigtigt at påpege, at potentialet i sundhedskor først og fremmest skal ses som netop stimulering. Man står på et solidt fagligt grundlag, når man argumenterer for, at korsang kan stimulere sundhed og trivsel på en række forskellige planer og blandt en række forskellige målgrupper. Evidensen for korsangens direkte effekter i klinisk behandling er mere usikker. Sådanne specifikke effekter er vanskelige at dokumentere, og man kan med fordel fra et forskningsperspektiv have fokus på de komplekse og processuelle virkninger af korsangen og dermed benytte mere overordnede indikatorer – f.eks. helbredsrelateret livskvalitet, livsglæde, energiniveau, velvære, trivsel – i evalueringen af udbyttet for deltagerne.
Borgerrettet og/eller patientrettet
Sundhedskor kan tænkes mere eller mindre diagnosespecifikt. Der kan være tale om en gruppe mennesker, der deler en eller flere specifikke helbredsmæssige udfordringer via samme diagnose, og som dermed også deler en eller flere fælles og klart definerede helbredsmæssige forhold, der ønskes bedret/stimuleret. Dette kan defineres som et patientrettet sundhedskor. Men der kan også være tale om en bredere målgruppe, der ikke deler en specifik diagnose, men deler et underskud af sundhed og trivsel. Det kan være fysisk, psykisk, socialt eller eksistentielt. Dette kan defineres som et borgerrettet sundhedskor, hvor formålet er at styrke sundhed og trivsel i et bredt livskvalitetsperspektiv. Virkningsmekanismerne i de to typer sundhedskor er grundlæggende de samme, men der kan være forskel i måden, hvorpå sangaktiviteten tilrettelægges.
Fremtiden for sundhedskor
Af egentlige sundhedskor i Danmark er de senere år etableret patientrettede kor, som nævnt bl.a. lungekor og Parkinsonkor, men også sclerosekor, CP-kor, demenskor, afasikor og kor med fokus på psykiatriske lidelser. Der er pt. ikke nogen egentlig koordinering af området, men gode initiativer er igangsat med det formål at dele viden og erfaringer, f.eks. i regi af Nordic Network on Music and Public Health.
Essentielt for udbredelse af sundhedskor i Danmark er efteruddannelse af korledere. Et efteruddannelses- eller kursusforløb skal udvikles i samarbejde med fagfolk indenfor de relevante sundhedsfaglige områder, patientforeninger, korledere/musikterapeuter og andre faggrupper, der har interesse i, og kompetencer til, at varetage sundhedskor. Potentialet i sundhedskor er stort, men for at forløse dette potentiale kan der med fordel holdes fast i, at sundhedskor adskiller sig fra andre værdifulde former for fælles sangaktivitet ved at være en målrettet og særligt tilrettelagt sangaktivitet, hvor sangen benyttes som et redskab til at stimulere sundhed og trivsel. I et sådant perspektiv kan sundhedskor udgøre en sjælden solid kombination af en høj motivationsfaktor og en bred vifte af forskelligartede sundheds- og trivselsstimulerende indsatsmuligheder.
Referencer
Bonde, L.O., Stensæth, K., & Ruud, E. 2023. Music and Health – A Comprehensive Model. NOCKS.
Borčak, L. W. & Skovgaard, L. 2023. “At synge sig sund sammen”. Magasinet Helse, marts.
Davidson, J. W. & Garrido, S. 2015. Singing and Psychological Needs, in The Oxford Handbook of Singing. Oxford.
Fancourt, D, & Finn, S. 2019. What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? A scoping review. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe. (Health Evidence Network (HEN) synthesis report 67).
Heydon, R., Fancourt, D. & Cohen, A. J. (red.) 2022. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume III: Wellbeing. Routledge.
Irons, J. Y., & Hancox, G. 2021. Singing (Arts for Health). Emerald Publishing Limited.
Krahn, G. L., Robinson, A., Murray, A. J., Havercamp, S. M. 2021. “It’s time to reconsider how we define health: Perspective from disability and chronic condition”. Disability and Health Journal.
Welch, G. F., Biasutti, M., MacRitchie, J., McPherson, G. E., Himonides, E. 2020. The Impact of Music on Human Development and Well-Being. Front Psychol.
WHO. 2023. “Constitution”. Lokaliseret på: https://www.who.int/about/accountability/governance/constitution
Thue, Mette. 2021. Kortlægning af dansk korliv 2020-2021. Sangens Hus.
Zbranca, R., Dâmaso, M., Blaga, O., Kiss, K., Dascl, M. D., Yakobson, D., & Pop, O. 2022. CultureForHealth Report. Culture’s contribution to health and well-being. A report on evidence and policy recommendations for Europe. CultureForHealth. Culture Action Europe.
