En god start

Anna Dyrvig er i gang med en master i rytmisk korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium, og blogger her løbende om både de praktiske og teoretiske dimensioner af hendes arbejde som korleder for koret Fryd.

Det tillidsfulde rum

For mig at se er en god gruppedynamik enormt vigtigt i et kor, og et nøgleord i denne sammenhæng er tillid. Derfor har jeg i særdeleshed forsøgt at skabe tillid mellem både sangerne og mig som korleder og sangerne imellem.

At der er en rar stemning betyder meget for den energi, der opstår i korrummet – en energi som er afgørende for hele den musikalske proces, som finder sted hver eneste koraften.

Der er mange, som oplever dét at synge enormt personligt. Stemmen er et instrument, som hænger sammen med krop og sind,  og derfor kan det føles rigtig personligt, hvis man fx synger falsk, eller hvis ens stemme knækker.

Men hvordan skabes dette tillidsfulde rum? I ordet korleder ligger, at man er én, som leder nogle andre. Der er allerede fra de første korister træder ind af døren en forventning om, at det er mig, der sørger for, at vi kommer i gang, siger hvad vi skal, og generelt er den, som man kigger efter og gør det samme som. Synger jeg svagt, synger mit kor svagt. Er mit kropssprog stift, bliver mit kors kropssprog stift. Dette er naturligvis ikke altid tilfældet, men langt hen ad vejen vil mit kor mere eller mindre ubevidst kopiere det, jeg gør, fordi de lader sig lede af mig.

Det er min overbevisning, at mit kor også kopierer mig i min måde at være på, og derfor har jeg helt fra begyndelse været bevidst om, at skabe tillid og god stemning ved selv at vise åbenhed, afslappethed, vægte dialog og vise mig som både korlederen Anna, men også mennesket Anna.

Når vi mødes til kor onsdag aften, er det ikke blot en flok korister, som mødes, men en flok mennesker, som kommer fra forskellige liv og hverdage. Vi ved ikke præcis, hvad andre har haft for en dag, for en uge eller for et liv for den sags skyld. Jeg mener, at dette er vigtigt at huske på. Vi træder ind i fællesskabet hver onsdag aften direkte fra vores egen virkelighed, hvorfra vi tager stemninger og følelser med ind i korrummet.

Peder Karlsson, tidligere medlem og grundlægger af vokalgruppen The Real Group samt underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium, har lavet denne oversigt:

Her fremgår det, at der er en række følelser, som kan optræde i korrummet, og som skal respekteres for at give bedst mulige betingelser for at opnå de langsigtede og kortsigtede mål, der kan indfries ved at synge, føle, kommunikere, danse og have det sjovt. Her kunne selvfølgelig stå flere ting, men jeg ser det, som en inspirerende rettesnor, der for mig er meningsfuld og et godt udgangspunkt for at få nogle gode koraftener.

Arbejdsmetoder

Udover at forsøge at skabe et rart socialt korrum har det også været vigtigt for mig, at koret har fået en tydelig fornemmelse af, hvordan jeg arbejder som korleder. Jeg har forsøgt at skabe dynamik på en sådan måde, at koret hver eneste gang har lært et stykke, og set sort på hvidt, at de har rykket sig fra a til b, samtidig med at vi har arbejdet med nogle af de ting, det tager længere tid at se det fulde udbytte af fx klang-, intonations- og rytmearbejde.

I opvarmningen har det bl.a. været sådan, at vi hver gang har sunget nogle af de øvelser, som koret har sunget ugen før, og så enten udviklet en af øvelserne lidt eller lært en helt ny øvelse. Genkendelseselementet er for mig at se vigtigt i starten, så der gives nogle faste rammer og mønstre, og så alle får oplevelsen ”Det her kan vi!”

At synge i kor er at indgå i et musikalsk og socialt fællesskab, og jeg synes, at dét fællesskab er godt på vej til at være defineret i mit kor. Jeg kan høre, at mine sangere er blevet mere lydhøre overfor hinanden, at de er blevet mere ”sammensungne”, og jeg kan fornemme, at de har lyst til at være sammen i fællesskabet også udenfor koraftenenerne, fordi de planlægger at spise sammen fx. Der er desuden heller ikke nogen tvivl om, at der har været noget mere småsnak og latterudbrud i sidste halvdel af sæsonen end det var tilfældet i starten, hvor ingen kender hinanden.

Vi har i vores første sæson sunget nogle ret forskellige rytmiske arrangementer. Det er aldrig helt til at forudsige, hvilke forventninger man kan have til sit helt nye kor – i hvert fald ikke, når man stadig er så relativ grøn i at starte kor op, som jeg er. Derfor havde jeg valgt nogle arrangementer, der kunne lidt forskelligt, så jeg kunne fornemme fx den kollektive rytmefornemmelse, sammensmeltningen af klange osv.

Samtidig med at vi har arbejdet med måde a cappella- og akkompagnerede arrangementer, med og uden noder, har jeg også ønsket at give koret en introduktion til The Intelligent Choir.

The Intelligent Choir (TIC) er et koncept, som er udviklet af Jim Daus Hjernøe, professor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Den grundlæggende tanke bag konceptet er, at sangere i et kor skal kunne indgå som skabere (eller medskabere) af forskellige vokale installationer og således tilegne sig en kreativ og refleksiv tilgang til musikken.

Det intelligente kor skal forstås som en modsætning til det ”ureflekterede” kor, der modtager og forventer at modtage al information fra korlederen og altså ikke selv aktivt tager del i den kreative proces.

Som korleder er det min rolle, at lære sangerne i mit kor, hvordan man bliver et intelligent kor, og vejen hertil er en stor del af konceptet. Der findes forskellige metoder til at skabe forskellige vokale sekvenser, og tanken er, at hver metode befinder sig på et trappetrin på en trappe op til The Intelligent Choir. På denne måde må man først mestre én metode, før man kan gå videre til den næste og således arbejde sig frem imod til slut at kunne lave en TIC-performance.

Vi har på nuværende arbejdet på de første to trappetrin og stiftet bekendtskab med en smule Vocal Painting. En forklaring på alle disse nye begreber må følge i det nye år!

Det er altid lidt nervepirrende at starte noget op selv. Jeg synes faktisk, at begyndelsen med mit kor er gået over al forventning, og jeg sidder nu med følelsen af, at denne her sæson og dét som startede med mig, med mit initiativ og med mine tanker og idéer, er sluttet af et os – nemlig af mig og mine korsangere. Se dét er en god start!