Tre spørgsmål om børn, sang og sprog til Laila Kjærbæk
Hvad er det mest interessante i din optik ved børn, sang og sprog?
Det jeg finder mest interessant, er de mange forskellige sammenhænge, der har vist sig at være mellem børn, sang og sprog. Når det nyfødte barn fx hører talt sprog, er det første det lægger mærke til, det man kan kalde for sprogets musikalske træk, nemlig trykmønstre, rytme og tonegang. Det er også de første træk barnet bruger til at udlede ord i lydstrengen, dvs. det talesprog barnet hører, og de første sproglige træk barnet selv begynder at efterligne og bruge. Senere bruger børn disse træk som et stillads, dvs. at de musikalske træk i sproget fungerer som hjælpesignaler for børn i deres tilegnelse af bl.a. ord og grammatik.
Tale henvendt til børn er typisk karakteriseret ved en højere grad af musikalitet end voksenrettet tale (fx mere rytmisk, større variation i tonegangen, overdrevet sætningsmelodi), og forskning har vist, at mindre børn foretrækker denne form for tale frem for anden tale.
Forskning har også fundet sammenhænge mellem specifikke musikalske færdigheder og sproglige færdigheder; bl.a. forudsiger børns opfattelse og produktion af rytme deres lydlige opmærksomhed, og deres opfattelse af melodi forudsiger deres tilegnelse af grammatik. Der er også fundet sammenhænge mellem forskellige aspekter af musikalsk hørelse hos små børn og senere udvikling af sprog- og læsevanskeligheder. Studier har desuden peget på, at musikalsk træning kan give sprogligt relevante fordele, og at musikbaseret terapi kan bidrage til effektiv behandling af sprogforstyrrelser.
Er der noget der kunne være anderledes i danske daginstitutioner?
Der er stor variation på tværs af daginstitutioner, så det er svært at sige noget generelt. Men jeg tror at man mange steder vil have glæde af at arbejde bevidst med de sprogstimulerende elementer, som sang giver så gode muligheder for, fx:
- at skabe nærvær
- at interagere med andre
- at være social og gøre noget i fællesskab
- at lave aktiviteter og etablere fællesskaber på tværs af alder, køn, interesser, sproglige færdigheder og andet
- at inddrage børn i engagerende aktiviteter som de synes er sjove
- at øve sine lytte og opmærksomhedsfærdigheder
- at blive eksponeret for sproglyde, ord og grammatiske mønstre
- at imitere (efterligne) andre
- at præsentere forudsigelige gentagelser (fx af ord og sætningsdele) som støtter hukommelsen
- at inddrage flere sanser (fx høre-, syns- og følesansen)
- at understøtte det talte sprog med visuelle signaler (fx gestikulationer og ansigtsmimik)
- at inddrage kroppen og skabe forbundne kropslige erfaringer som støtte for hukommelsen (fx med fagtesange og sanglege)
- at træne udtale og intonation
- at tale om ordene i sange (både om deres betydning og hvordan de lyder og udtales)
- at lege med sproget
- at rime, hvilket støtter den fonologiske bevidsthed
- at blive præsenteret for mønstre, rytme og tonegang, hvilket støtter den grammatiske bevidsthed
Sang kan desuden være med til at synliggøre sproglig og kulturel mangfoldighed i daginstitutionen, fx kan børnene lære sange fra forskellige kulturer og på forskellige sprog. Sangen kan fungere som kommunikationsform mellem børnene uafhængigt af deres sproglige færdigheder, og sangtekster kan bidrage til at øge børnenes ordforråd.
Hvad tænker du om børn, sang og sprog og at pædagoguddannelsen står foran en forventet reform?
Jeg hilser en ny og forbedret pædagoguddannelse velkommen. Det er mit håb at børns sprog, sprogtilegnelse og sprogudvikling får en langt større plads på den nye pædagoguddannelse end det hidtil har været tilfældet – ligesom det er skrevet ind i den nye bekendtgørelse for læreruddannelsen, der netop er blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Der kan med fordel være langt mere fokus på betydningen af sprog og på hvordan man bedst stimulerer børns sprog via naturlige interaktioner i hverdagen, bl.a. i forbindelse med daglige rutiner, leg og sang.
Laila Kjærbæk har besvaret ’Tre hurtige spørgsmål’ med inspiration i hendes eget kapitel i en bog hun ligeledes har redigeret. For en uddybning se:
Kjærbæk, Laila. 2021. ”Sprogmiljø i dagtilbud”. I Børns sprogtilegnelse: Sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år, red. Kjærbæk & Boeg Thomsen, 255-298. Frydenlund Academic.
Mette Thue
