Børn og unges kunstneriske medborgerskab

Af Kim Boeskov, lektor i musikpædagogik, Rytmisk Musikkonservatorium

Medborgerskab (citizenship) er som begreb traditionelt blevet knyttet til de rettigheder og pligter, som er forbundet med at være medlem af et givent samfund eller høre til en bestemt gruppe. Et sådant medlemskab kan forstås i juridisk forstand, for eksempel når vi taler om at have dansk statsborgerskab, hvilket medfører bestemte rettigheder og pligter. Samfundsforskere har imidlertid peget på, at medborgerskabsbegrebet kan udvides, så det ikke kun refererer til en samfundsmæssig status, men får en mere dynamisk og processuel karakter: At være medborger er ikke bare noget, man er, det er noget, man bliver gennem deltagelse i de sociale, kulturelle og symbolske praksisser, som samfundslivet består af (Isin, 2009; Yuval-Davis, 2011). Medborgerskab har således en performativ dimension; gennem vores handlinger og deltagelse i sociale og kulturelle praksisser forbinder vi os til bestemte identiteter og positioner, og samtidig indgår vi også i en kontinuerlig forhandling om, hvad det vil sige at høre til i disse fællesskaber. En sådan dynamisk forståelse af medborgerskab har også influeret pædagogisk tænkning. Gerard Delanty (2003) peger eksempelvis på, at medborgerskab kan forstås som en læreproces, igennem hvilken vi kommer frem til en forståelse af den sociale kontekst, vi lever i, og får en forståelse for vores muligheder for handling og deltagelse.

Disse tanker om medborgerskab er fundamentet for begrebet om børn og unges kunstneriske medborgerskab, som jeg vil præsentere i denne artikel. Dette begreb stiller skarpt på sammenhængen mellem deltagelse i kunstneriske aktiviteter og de grundlæggende rettigheder og muligheder, som børn og unge, der vokser op i Danmark, har for at udtrykke sig, få en oplevelse af at høre til og en plads i egen ret som aktive borgere. Hovedpointen er, at børn og unges deltagelse i kunstneriske aktiviteter – herunder sang – kan ses som et udtryk for og en udøvelse af deres medborgerskab. Ideen om børn og unges kunstneriske medborgerskab rummer nogle væsentlige spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at alle børn og unge har adgang til at udfolde sig kunstnerisk? Hvordan kan børn og unge gennem kunstneriske aktiviteter blive en del af et fællesskab, udtrykke sig og få nye handlemuligheder? Og hvordan kan vi bruge kunstneriske aktiviteter i arbejdet med at give alle børn og unge gode forudsætninger for at deltage i samfundet som aktive borgere?

Begrebet om børn og unges kunstneriske medborgerskab er udviklet i forbindelse med det landsdækkende projekt Grib Engagementet, som var et kulturministerielt initiativ, der i 2021 og 2022 gav kommuner over hele landet mulighed for at udvikle nye formater og samarbejder, som styrker børn og unges engagement i kunstneriske aktiviteter (se Boeskov, 2023). Projektet samlede en række forskellige aktører, der arbejder med kunst og kultur for og med børn og unge, i et intensivt udviklingsarbejde. I forbindelse med dette arbejde blev børn og unges kunstneriske medborgerskab fremsat som en samlende vision for udviklingen af børn og unges kulturelle liv. Begrebet rummer tre dimensioner: adgang, deltagelse og trivsel, og i de følgende afsnit vil jeg vise, hvordan disse dimensioner kan forstås som konstituerende elementer i børn og unges kunstneriske medborgerskab.

Adgang
Med sit fokus på adgang understreger begrebet om børn og unges medborgerskab, at alle børn og unge, der vokser op i Danmark, har ret til at deltage i kunstneriske aktiviteter – uanset hvilken social eller kulturel baggrund de kommer fra. Denne rettighed er givet børn og unge gennem Børnekonventionens artikel 31, hvor det slås fast, at børn har ret til ”fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv”, og at vi som samfund er forpligtet til at stille ”lige og passende muligheder” til rådighed for børnene, så de kan udfolde sig kunstnerisk (se FN’s Børnekonvention. https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6). En række nordiske undersøgelser af musik- og kunstpædagogiske aktiviteter indikerer imidlertid, at børn og unge ikke har lige adgang til kunstneriske aktiviteter (se fx Berge et al., 2019; Jeppsson & Lindgren, 2018; Kulturministeriet, 2017). Der findes således en række forskellige barrierer for adgang; nogle er af strukturel karakter, fx kan økonomi udgøre en barriere for, at børn og unge kan deltage i kunstneriske aktiviteter. Adgangsbarrierer kan imidlertid også være af social, kulturel eller pædagogisk karakter. Kunstneriske aktiviteter er indvævet i forskellige sociale og kulturelle koder, som gør, at de er mere tilgængelige for nogle end for andre (Laes et al., 2018). Begrebet om børn og unges kunstneriske medborgerskab sætter fokus på børn og unges rettigheder til at udfolde sig kunstnerisk og på det fælles ansvar, som hviler på samfundets og kulturlivets institutioner i forhold til at sikre, at alle børn og unge har muligheder for kunstnerisk udfoldelse.

Deltagelse
Begrebet om børn og unges kunstneriske medborgerskab understreger imidlertid også, at det ikke er tilstrækkeligt at sikre børn og unge adgang til kunstneriske aktiviteter. For at forløse det demokratiske potentiale i børn og unges kunstneriske udfoldelse må vi også arbejde bevidst med de deltagelsesmæssige aspekter af sådanne aktiviteter. Fokusset på deltagelse kan genfindes i aktuelle bevægelser på tværs af børne- og ungeområdet, hvor der lægges vægt på nødvendigheden af at give plads til børn og unges egne stemmer og perspektiver i de processer, de er en del af (se fx Bruselius-Jensen & Nielsen, 2020; Petersen & Kornerup, 2021). Deltagelse handler om børn og unges muligheder for at få indflydelse i beslutningsprocesser, få anerkendt deres holdninger og muligheder for at udtrykke sig kreativt, og for selvstændigt at opsøge og skabe kulturelle erfaringer. Kunstnerisk medborgerskab knyttes på denne måde til et begreb om demokratisk deltagelse, hvor ejerskab og handlekraft bliver væsentlige kriterier. Gennem aktiv deltagelse i kunstneriske aktiviteter kan børn og unge både opbygge en grundlæggende forståelse for den verden, de er en del af, og få muligheder for at påvirke og handle i den specifikke sociale og kulturelle kontekst, de lever i. At understøtte og udvikle børn og unges kunstneriske medborgerskab forbindes derved til en større vision om at forløse kunstneriske aktiviteters demokratiske potentiale, hvor børn og unge får medbestemmelse og muligheder for at opleve, udtrykke sig og handle i fællesskab med andre.

Trivsel
Den tredje dimension i børn og unges kunstneriske medborgerskab er trivsel. En række undersøgelser har vist, at andelen af børn og unge, som mistrives, er stigende, og vi ved samtidig, at mistrivsel i ungdommen medfører en øget risiko for at få en psykiatrisk diagnose, at være på overførselsindkomst eller være uden en uddannelse senere i livet (Ottosen et al., 2022; Sundhedsstyrelsen, 2022). Trivsel kan derfor ses som forbundet til børn og unges muligheder for at udvikle et aktivt medborgerskab. En række danske og internationale undersøgelser har vist, at beskæftigelse med kunst har et potentiale for at styrke trivsel (se fx Mak & Fancourt, 2019; Nielsen & Sørensen, 2017). Aktiviteterne i Grib Engagementet bekræftede dette, og potentialet så ud til at hænge sammen med den måde, hvorpå de kunstneriske aktiviteter fungerede som alternative arenaer, hvor børn og unge blev inddraget i fællesskaber på andre præmisser end i de sammenhænge, de ellers indgik i. Den værdsættelse af de praktiske, æstetiske og kropslige færdigheder, som kunstneriske aktiviteter kan lægge op til, hvor man skaber noget selv og udtrykker sig gennem bevægelser, lyd, billeder og ord, giver deltagerne mulighed for at komme til syne for sig selv og deres omgivelser på positive måder, der styrker deres trivsel. Ved at gøre trivselsdimensionen til en del af en samlet vision for børn og unges kunstneriske medborgerskab understreges den forpligtelse, som kulturaktører, der arbejder med børn og unge, har for at skabe de bedst mulige forudsætninger for børn og unges trivsel gennem deres deltagelse i kunstneriske aktiviteter.

Kan sangaktiviteter bruges til at understøtte børn og unges kunstneriske medborgerskab?
Hvordan kan arbejdet med børn og unges kunstneriske medborgerskab se ud i praksis? Der findes flere gode eksempler på musik- og kunstpædagogiske praksisser, hvor der på forskellige måder arbejdes med de medborgerskabsdimensioner, der er præsenteret ovenfor. Her kommer to eksempler:

Projektet Alle kan synge arbejder for at introducere sang- og bevægelsesaktiviteter i folkeskolens indskolingsklasser med trivsel som det overordnede formål. Ved på denne måde at gøre sangaktiviteter tilgængelige for flere børn danner projektet et fundament for oplevelse af fællesskab og samhørighed gennem sang og musik. Sangaktiviteterne introduceres med en særlig udviklet pædagogisk metode, der har som formål at skabe et trygt klassefællesskab og styrke elevernes relationer til hinanden. I disse år finder en stor forskningsindsats sted i tilknytning til projektet, der skal vise, hvorvidt og hvordan sangaktiviteterne faktisk bidrager til at styrke elevernes trivsel. Læs mere på www.allekansynge.dk

Et andet eksempel på en musikpædagogisk praksis, der rummer medborgerskabsperspektiver, er projektet Rapolitics. Her får børn og unge ved hjælp af rap og hiphop-musik mulighed for at deltage i en kunstnerisk praksis, der tager deltagerne seriøst som kunstneriske, kulturelle og politiske aktører med noget på hjerte. Rapolitics arbejder gennem workshops i folkeskoler, gymnasier og ungdomsklubber med at skabe fællesskaber for børn og unge, indgyde deltagerne mod og selvværd og vise dem, at de kan bruge sang, musik og kunst til at udtrykke sig om de ting, der betyder noget for dem. Læs mere på www.rapolitics.dk

Find anbefalinger til, hvordan børn og unges kunstneriske medborgerskab kan understøttes i rapporten Grib Engagementet.

Om forfatteren
Kim Boeskov er lektor i musikpædagogik på Rytmisk Musikkonservatorium. I sin forskning har Kim fokus på musik og musikdeltagelsens sociale funktioner, og hvordan musik kan bidrage til at skabe social forandring. Kim har gennemført en række forsknings- og udviklingsprojekter med tilknytning til musik- og kulturskolerne og med fokus på børn og unges muligheder for deltagelse i kunstneriske aktiviteter. Kim er uddannet musiker og musiklærer fra Rytmisk Musikkonservatorium og har også en kandidatuddannelse fra Aarhus Universitet samt en forskeruddannelse fra Norges Musikkhøgskole i Oslo.

Litteratur
Berge, O. K., Angelo, E., Heian, M. T. & Emstad, A. B. (2019). Kultur + skole = sant. Kunnskapsgrunnlagom kulturskolen i Norge. Telemarksforskning. https://www.udir.no/contentassets/a6a1168249a14aeab3f2cfa390d069e2/kulturkolen.pdf

Boeskov, K. (2023). Grib Engagementet. Rapport. Kulturministeriet. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SLKS/Dokumenter/Boern_og_unge/Afrapportering_og_evaluering/Grib_Engagementet_web.pdf

Bruselius-Jensen, M. & Nielsen, A. M. W. (2020). Veje til deltagelse. Nye forståelser og tilgange til facilitering af børn og unges deltagelse. Aalborg Universitetsforlag.

Delanty, G. (2003). Citizenship as a learning process: disciplinary citizenship versus cultural citizenship. International Journal of Lifelong Education, 22(6), 597-605. https://doi.org/10.1080/0260137032000138158

Isin, E. (2009). Theorizing acts of citizenship. I E. Isin & G. M. Nielsen (red.), Acts of citizenship (s. 15-43). Zed Books.

Jeppsson, C. & Lindgren, M. (2018). Exploring equal opportunities: Children’s experiences of the Swedish Community School of Music and Arts. Research Studies in Music Education, 40(2), 191-210. https://doi.org/10.1177/1321103×18773153

Kulturministeriet. (2017). Musikskolerne i Danmark. Musikskoletænketankens rapport. Kulturministeriet.
Lån rapporten på bibliotek.dk, Rapporten er pt. online tilgængelig via linket til Musikskolerne i Danmark / Ishøj Kommune.

Laes, T., Juntunen, M.-L. H., Marja, Kamensky, H., Kivijärvi, S., Nieminen, K., Tuovinen, T., Turpeinen, I. & Elmgren, H. (2018). Accessibility as the starting point of the Finnish Basic Education in the Arts system. ArtsEqual. https://sites.uniarts.fi/documents/14230/0/Accessibility+of+the+basic+education+in+the+arts/c217c80f-5fa6-4312-b587-d0069451434c

Mak, H. W. & Fancourt, D. (2019). Arts engagement and self-esteem in children: results from a propensity score matching analysis. Ann N Y Acad Sci, 1449(1), 36-45. https://doi.org/10.1111/nyas.14056

Nielsen, A. M. W. & Sørensen, N. U. (2017). Når kunst gør en forskel: Unges deltagelse i kunst- og kulturprojekter som alternativ arena for sociale indsatser. Aalborg Universitetsforlag. https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/261934560/Ungsomsliv4_ONLINE_Samlet.pdf

Ottosen, M. H., Adreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022. VIVE. https://www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

Petersen, M. & Kornerup, I. (2021). Børn som deltagere i professionel praksis. Åbninger, muligheder og rettigheder. Hans Reitzels Forlag.

Sundhedsstyrelsen. (2022). Mental sundheds betydning for, om unge gennemfører en uddannelse og får beskæftigelse. Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Mental-sundhed/MENTAL_SUNDHED_BLANDT_UNGE_WEBTILGAENGELIG_FINAL-a.ashx

Yuval-Davis, N. (2011). The politics of belonging: Intersectional contestations. Sage.