Korsang som social kapital
Af Lea Wierød Borčak
En dedikeret aktivitet
Kor er en samværsform, man forpligter sig til. Det er en af de ting, som fremgår af den kortlægning af dansk korliv, som Sangens Hus har udarbejdet i samarbejde med Augustinus Fonden. Rapporten viser, at langt de fleste korsangere (84%) synger i det samme kor på ugentlig basis, ligesom op mod en fjerdedel (23%) har sunget i det samme kor i mellem 10 og 20 år (Thue 2021).
Korsangernes høje grad af dedikation og loyalitet modsvarer fund fra internationale korundersøgelser. En stor engelsk undersøgelse fra 2008 fandt, at de fleste, der dyrker korsang, gør det som en regelmæssigt tilbagevendende aktivitet, og den gennemsnitlige korsanger har deltaget i det samme kor i 6 år; det understreges desuden, at mange af de undersøgte kor er meget gamle, i nogle tilfælde stammende fra 1800-tallet (Clift et al 2008, 4).
Hvorfor er korsangere så hengivne til korsangen? En forklaring, der går igen i den kvalitative del af Sangens Hus’ korundersøgelse er, at kor kærkomment tilbyder forpligtende fællesskaber i en tid fyldt med tempo og fokus på individet. Også dette går igen i den engelske undersøgelse, hvor respondenterne giver udtryk for at korsang letter den pressede følelse af en hektisk hverdag. Desuden rapporterer de, at korsang giver dem formål med livet – en ”grund til at stå op om morgenen” (Clift et al. 2008, 9; min overs.).
Behovet for social kapital
Sociologisk forskning har længe peget på, at deltagelsen og engagementet i samfundet er for nedadgående. Politologen Robert Putnam beskrev omkring årtusindskiftet et fald fra omkring 1950’erne og frem i det generelle engagement i amerikansk foreningsliv og lokale fællesskaber omkring alt fra kirker og idrætsliv til spejderbevægelser og bowlingklubber. (Putnam 2000). Ifølge Putnam er denne svækkelse af den ”sociale kapital” – dvs. den gensidige tillid og følelse af forpligtelse mellem borgerne – katastrofal for alt fra samfundets sammenhængskraft til folkesundheden. I en splinterny bog bekræfter sociologien Carolyn Chen, at dette fortsat er tilfældet: Der er et ”tavst og voksende fravær af tilhørsforhold” i vor tid (Chen 2022, 196, min overs.).
Putnam peger blandt andet på korsang som en af de aktiviteter, der styrker den sociale kapital. Når man mødes hver uge og synger sammen, opbygges der et socialt bånd og en gensidig tillid, som også kan fungere som en positiv model for samfundsdeltagelsen i et bredere perspektiv (Putnam 2000, 346). Det bekræfter dermed den parallel mellem korsang og demokratisk deltagelse, Videncenter for Sang har beskrevet tidligere.
Omtalt litteratur
Chen, Carolyn. 2022. Work Pray Code. New Haven: Princeton University Press.
Clift, Steven et al. 2008. Choral Singing, Wellbeing and Health: Summary of Findings from a Cross-national Survey. Sidney De Haan Reports: 6
Putnam, Robert. 2000. Bowling Alone – The Collapse and Revival of American Community. New York: Simon & Schuster Paperbacks.
Thue, Mette. 2021. Kortlægning af dansk korliv 2020-2021. Sangens Hus.
