Korsang og demokrati

Stemmen har stor betydning i korsammenhænge - det giver sig selv. Men flere forskere peger på, at fællessang og korsang også kan have betydning for fællesskabets stemme og for den demokratiske samfundsdeltagelse. Sangens Hus' undersøgelse af dansk korliv lader til at bekræfte dette.

I Sangens Hus’ undersøgelse af dansk korliv fremhæves det, at korsang socialiserer både børn og voksne til at indgå i et fællesskab, hvor de på én gang bliver bevidste om deres egen identitet og lærer at fokusere på en fælles sag der ligger ud over egne særinteresser. Et godt eksempel er drenge-/mandskor, hvor drengene fra en helt ung alder lærer, at deres stemme er uundværlig i helt konkret forstand: De voksne sangere kan ikke synge de høje, lyse toner, som drengene kan. En af formuleringerne fra interviewpersonerne i rapportens kvalitative del lyder på, at korsang er et billede på et demokratisk samfund: Det er afgørende, at alle lytter til hinanden, alle stemmer er lige vigtige og alle arbejder på det fælles bedste.

Idéen om musik som en demokratisk udtryksform er ikke ny. Allerede den antikke romerske filosof Cicero brugte musikalsk samspil som et billede på, hvordan man skaber et harmonisk samfund. Den amerikanske professor i politisk teori Nancy S. Love har vist, hvordan musikalske metaforer fortsat vrimler i samfundsteorier, såsom ”harmoni”, ”dissonans” og ”flerstemmighed”. Ifølge Love giver det god mening: Musik giver en unik mulighed for at flere stemmer kan høres samtidig. I sproglig dialog skiftes man til at tage ordet og er nødt til at tie, mens andre taler. Korsang er derimod en udtryksform, hvor flere stemmer samtidigt kan ytre sig, uden at det dermed bliver konfliktfyldt – uden at man ”taler i munden på hinanden”.

Stemmen er det mest demokratiske musikinstrument der findes. Det mener i hvert fald den amerikanske kulturhistoriker Julia Simon, som har vist hvordan den franske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseaus idéer om demokrati med fordel kan læses i lyset af hans idéer om musik. Årsagen er, at alle har en stemme. Helt lavpraktisk: Sangstemmen er gratis, i modsætning til andre instrumenter. Alle har dermed samme forudsætninger for og adgang til at komme i gang med at synge sammen med andre.

Den demokratiske flerstemmighed

Men er korsang mere end bare et billede på demokratisk deltagelse? Kan sang også påvirke vores samfundsdeltagelse helt konkret? Ja, mener den indflydelsesrige britiske musikantropolog John Blacking. Gennem begrebet ”demokratisk flerstemmighed” forklarer han, hvordan følelsen af samklang, når man synger sammen, kan forplante sig til en oplevelse af gensidig lydhørhed og fælles forståelse, der rækker ud over den musikalske situation og kan stimulere til politisk engagement. Flerstemmighed er dog ikke altid demokratisk; hvis musikudførelsen bliver for topstyret, kan den blive det modsatte.

Undersøgelsen af dansk korliv underbygger dermed etableret teori om korsangs betydning for samfundet. Selvom det danske demokrati generelt har det godt, er der alligevel en række bekymrende tegn. Det gælder ikke mindst hvad angår civilsamfundets demokratiske engagement. I 2020 konkluderede Demokratikommissionen, at der i Danmark ”mangler en fælles forståelse om borgernes demokratiske ansvar”. Korsang er ikke blot en positiv måde at engagere sig i civilsamfundet på mikroplan; det er samtidig en øvelse i at lade sin stemme indgå i den demokratiske flerstemmighed.

Lea Wierød Borčak

Omtalt litteratur:

  • Blacking, John. 1989. ‘A Commonsense View of All Music’: Reflections on Percy Grainger’s Contribution to Ethnomusicology and Music Education. Cambridge: Cambridge University Press.
  • Love, Nancy S. 2002. “”Singing for Our Lives”: Women’s Music and Democratic Politics”. Hypatia 17 (4): 71-94.
  • Simon, Julia. 2004. “Singing Democracy: Music and Politics in Jean-Jacques Rousseau’s Thought”. Journal of the History of Ideas 65 (3): 433- 454.
  • Sørensen, Jakob Kaastrup og Daniel Honoré Jensen, red. 2020. Er demokratiet i krise? Analyser og anbefalinger til at styrke demokratiet i Danmark. København: Demokratikommissionen.
  • Thue, M., Epinion, Kudahl, H. & Madsen, J. H. 2021. Kortlægning af dansk korliv 2020-2021. Sangens Hus.

Kortlægning af dansk korliv 2020-2021 er muliggjort af Augustinus Fonden.