I musikkens favn. Musik med de små og deres forældre. Kirsten Nielsen

Sang og stemmen er det bærende i musikundervisning af det helt lille barn. Gennem musikalske aktiviteter vil barnet få stimuleret alle sine sanser og derigennem få udviklet lytteevne, koncentrationsevne, reaktionsevne, nysgerrighed m.m. samt få tillid til at åbne sig mod omverdenen og deltage aktivt i samværet omkring musikken. Ligeledes vil barnets motoriske, emotionelle og sproglige udvikling styrkes.

Billede af bog

”I musikkens favn” tager udgangspunkt i musikaktiviteter med et helt lille barn og deres forældre, men sangene kan uden eller med få ændringer også anvendes til større børn.

Bogen er tænkt som en håndbog til brug i det daglige musikalske arbejdet med henblik på en målrettet musikundervisning af forældre/barnehold. Den indeholder afsnit om spædbarnets udvikling, ritualer i undervisning, lektionens opbygning, praktiske overvejelser i forbindelse med planlægning af undervisning samt en oversigt over stillinger og bevægelser med det lille barn.

Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med små børn og musik. Den er tænkt både som inspiration for den erfarne underviser og som igangsætter for nyere undervisere på feltet.

Introduktionen er baseret på forfatterens og forlagets tekst.

Find “I musikkens favn” på bibliotek.dk

I musikkens favn. Musik med de små og deres forældre. Kirsten Nielsen. 2003. Dansk Sang. Folkeskolens Musiklærerforening. B-534 ISBN 87-7761-905-6