Pårørendes sang med mennesker med demens i hjemmet
Foto: Alexandra Dahlen
Af Mette Thue
Antallet af borgere med demens er stigende og dermed også antallet af hjemmeboende borgere med demens. Ifølge artiklens forfatter, Helene Waage, skaber det efterspørgsel blandt disse borgere og deres pårørende for metoder til kontinuerligt at understøtte kommunikation og meningsfulde aktiviteter, som demenssygdommen skrider frem. Mange har haft oplevelser med sang i løbet af livet, og derfor ses sang og musik som en mulighed også for borgere med demens.
Et stigende felt af forskningsstudier bekræfter, at brugen af sang og musik i forbindelse med demens har positive effekter. I eksisterende forskning i sang og demens indgår dog oftest en musikterapeut, og ikke alle mennesker med demens har adgang til en sådan.
Co-singing – et møde gennem sang
Artiklen undersøger og diskuterer derfor en supplerende metode, co-singing, som begreb og praksis i forbindelse med demens og pårørende igennem forskellige perspektiver.
Metoden kan benyttes af pårørende i hverdagen og tænkes at foregå i hjemmet og tilpasses de sang- og musikerfaringer, som familiemedlemmet med demens har. Med begrebet co-singing betones det relationelle og det kommunikative, hvor sangen bliver et møde imellem mennesker. Forfatteren finder begrebet co-singing åbent nok til at omfatte sang i mange forskellige sammenhænge som hverdagen i hjemmet også uden for en terapeutisk og institutionel ramme.
Forfatteren giver et eksempel på co-singing:
A few weeks later I met Anna again. She looked excited and told me that an old friend of Alf’s had come visiting the other day. At first, it had been hard to engage and include Alf in the conversation, but then she told his pal about how they had started singing together lately. He was curious, so she showed him the song-binder and she and Alf began singing. Soon, the friend joined in, and the three of them had an enjoyable time singing together. It was lovely, she told, to see the two old friends finally being able to connect, through singing. (Waage, 2022, s. 333)
Hele artiklen
Læs hele artiklen her, det er kapitel 12 i antologien.
Gå til temaet om Sang og sundhed
Waage, H. (2022). Co-singing in Families Living with Dementia. Samsang gjennom livsløpet. Strøm, R. V., Eiksund, Ø. J. & Balsnes, A. H. (red.) Cappelen Damm Akademisk.
Videre læsning af Waage
Læs et interview med forfatteren: Læs et interview med forfatteren: Sang kan gjøre hverdagen bedre for familier som lever med demens
Læs forfatterens Ph.d.-afhandling: Waage, H. (2023). Musified togetherness: Co-singing in families living with dementia. University of Agder. https://hdl.handle.net/11250/3111231
Om Helene Waage
Helene Waage er universitetslektor ved Nasjonalt kompetansesenter for kultur, helse og omsorg. Hun har en doktorgrad fra Universitetet i Agder, hvor hun har forsket i hverdagssang for mennesker med demens og deres pårørende. Helene Waage har desuden en musikuddannelse fra Norges musikkhøgskole og Universitetet i Oslo og erfaring som udøvende musiker (cello, sang, keltisk harpe) og som terapeutisk musiker i eldre- og demensomsorgen.