Reform af musiklæreruddannelsen

Få en status på reform af musiklæreruddannelsen. Videncenter for sang har spurgt Linda Vilhelmsen om sang i folkeskolen og på læreruddannelsen forud for en ventet reform eller revision af læreruddannelsen. Linda Vilhelmsen har skrevet adskillige bøger om sang og pædagogik og har haft et bredt virke, der bl.a. tæller 20 år i musikskolen og 10 år som lektor på læreruddannelsen.

Foto: Suzan Kadar

Reform af musiklæreruddannelsen
Af Mette Thue

Interviewet bringes i fire dele. Du kan læse dem alle her. I 1. del af interviewet giver Linda Vilhelmsen en indføring i det komplekse felt omkring en reform af læreruddannelsen og specifikt musiklæreruddannelsen. I 2. del får du en status på musiklæreruddannelsen. I 3. del får du en status på sang med børn – og dannelse – i folkeskolen og sammenhængen til læreruddannelsen og til vores kulturarv. Og her i 4. del får du en status på reform af musiklæreruddannelsen.

Hvad er det en reform eller revision af læreruddannelsen kan bidrage med i forhold til sang og musik i dine øjne? Hvad er dit realistiske drømmescenarie?

”Jeg opererer ikke med drømme, men at se virkeligheden og reflektere over den og trække tråde. Jeg ved godt, at det er lidt frækt sagt, men jeg tror ikke, en reform af læreruddannelsen kommer til at ændre ret meget”, siger Linda Vilhelmsen.

Hun begrunder sin holdning med, at der stadig mangler viden. Hun anerkender musikrapporten fra 2020, men mener også at der er sket meget på de to år. Desuden peger hun på måden læreruddannelsen er skruet sammen på, den manglende prioritering af undervisningstimer og den enkeltes manglende tid til at udvikle sin musikalske kunnen.

”Jeg tror nok, at alle professionshøjskoler vil udbyde musik, men et problem er, at der ikke er nok, der melder sig til musik. Hvordan finder vi ud af, hvorfor de ikke gør det? Det svar har jeg heller ikke fået endnu. Hvem skal finde ud af det? Det tror jeg ikke politikerne ved”, siger hun, og tilføjer:

”Og hvor uenig jeg end er med professor emeritus Jens Rasmussen, så synes jeg, han har en pointe i, at man skal passe på ikke at gå ned i detaljen i reformen. Forandringerne i reformen af læreruddannelsen skal være overordnede. Hvad skal uddannelsen indeholde? Hvem skal optages? For min skyld kan man godt lave optagelsesprøver. Det er der mange, der er uenige med mig i, men lige så meget for den studerende i forhold til at vide, at man kan, og hvad man kan”, siger hun.

Så Linda opfordrer til, at man kan tage en snak med den optagelsessøgende om, hvad det kræver af denne, når der kun er så få undervisningstimer, og den optagelsessøgende kan tage en beslutning på oplyst grundlag.

”Men at tage dem ind, fordi de har et eller andet karaktergennemsnit, det synes jeg er katastrofalt”, siger hun.

Hun vender tilbage til at kredse om den viden, der mangler og siger, at hun ikke tror, svaret – på hvad en reform kan bidrage med – findes. Medmindre man undersøger det og får et fælles svar ude fra musiklærerne, skolerne og lederne.

Hun fortæller, hvordan hun oplever, at nogle ledere desværre bremser musikken, men at hun omvendt også kender mange ledere, som er kede af, at de ikke kan skaffe musiklærere, og her adresserer hun endnu en udfordring, at der mangler musiklærere:

”Hvorfor er det, at mange af de dygtige musiklærere holder op i folkeskolen? Mange af dem skifter til friskoler eller efterskoler. Dem jeg kender, som er skiftet til fri- eller efterskole, de får indflydelse, og de får en ledelse, som skatter musik og fællessang især morgensang, og selve samværet omkring sang og den danske sangskat. Det behøver ikke at være en religiøs skole, bare en friskole. Jeg tror faktisk ikke, jeg kender til en fri- eller efterskole, der ikke har morgensang. Men der skal man altså kunne spille til morgensang. Jeg kender et enkelt sted, hvor der ikke var en lærer, der kunne synge for, så sang lederen selv for, og det samlede eleverne. Det er meget interessant”, siger hun.

På fri- og efterskolerne mener Linda, at lærerne oplever fordelen ved, at skolen er mindre, lederen, der ansætter en musiklærer vil typisk gå ind for det, hun mener, der er større fokus på forventningsafstemning, eks. hvad kræver vi af dig? Hvad kræver du af os? Og dialog herom mener hun kan mangle på nogle folkeskoler, hvor hun oplever en tendens til at ledelsen primært interesserer sig for, hvornår musiklæreren kan starte.

Linda tager endnu et emne op i forhold til revision af læreruddannelsen og hvorvidt musiklærergerningen opleves som attraktiv:

”Endnu et element er, at musikfaget i modsætning til andre fag er et optrædefag. Jeg har aldrig selv hørt matematikfaget stille sig op til en forårskoncert og sige tretabellen højt. Men uanset hvad, så skal musikfaget optræde. Og der kan man spørge, skal de det i alle sammenhænge? Og hvad skal den optræden bruges til? Det er typisk, at man optræder, og der bliver klappet, og så bliver man vurderet. ’Aj hvor var det fint, det lød så godt’. Forhåbentlig siger de det, for det lyder også nogle gange ad helvede til, hvis de ikke kan spille, og hvis de ikke kan synge. Pointen for mig er ikke, om det lyder dårligt, men at der knytter sig en stor optrædekultur til musikfaget, som er knald i låget, for det forventer man ikke i andre fag. Måske kunne man sige at optrædefaget kunne være på tværs af fag. Det er igen kultur, at vi optræder, og så klapper folk. Og der skal man ikke tage fejl af børn, de ved udmærket, om det lyder godt. Desuden kræver det, at du som musiklærer er i stand til at lære børnene alt det”, siger hun.

Linda Vilhelmsen kommenterer, at det var baggrunden for, at hun ikke tror, der findes et svar på, hvad en reform af læreruddannelsen kan bidrage med.

”De musiklærere jeg kender, der har forladt folkeskolen, det var enten fordi, de ikke kunne komme igennem til ledelsen, at faget ikke blev værdsat, eller der var for mange timer. De blev simpelthen slidt op. Eller de følte sig inkompetente, fordi de ikke var dygtige nok til alt det, de skal kunne som musiklærere i folkeskolen”, siger hun.

 Er der ungdomskulturelle forandringer man skal tage højde for på læreruddannelsen?

”Ja det er der”, siger hun og taler om at tidsperspektivet for den enkelte er meget forskelligt fra tidligere pga. digitaliseringen.

”Hvis man skal blive meget dygtig til noget, kræver det, at man fordyber sig, og det tager rigtig meget tid. Det er svært nu, når man skal følge med i, hvad der sker digitalt, og det kan man ikke bebrejde nogen.

Hun forklarer, at hvis man sammenligner før og nu med at man skærer ned i tid på mange fag på læreruddannelsen, i hvert fald i sang og brugsklaver og andre områder også, men at de musiske færdigheder samtidigt kræver mere tid, end det gjorde tidligere.

”En anden forskel er det fysiske møde kontra det virtuelle. For det skal gå hurtigt nu, så vi kan få mere tid. Det digitale møde er genialt, når det bliver brugt på en god måde, men måske ikke til et lærermøde eller et samarbejdsmøde. Men på uddannelsesplan, så synes jeg det er en dårlig løsning”, siger hun.

Hvordan vil vi i fremtiden kunne se om det lykkes, om dine ønsker sker fyldest?

”Jeg tror, man kan se det, når sprogbrugen begynder at ændre sig, når det vi taler om, når vi taler om sang, stemmebrug og dannelse, begynder at handle om noget andet, end om hvorvidt det var pænt og rent og rigtigt. Det kunne i stedte handle om det personlige udtryk. Og det er ok at gøre det så godt man kan”, siger hun, og tilføjer:

”Og vi kan godt synge fællessang uden at lave stemmeopvarmning, og vi kan udforske og lege med forskellige udtryk. For mig vil det være parametre. Ligesom når børnene er nysgerrige og lidt Pippi-agtige: ’Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg nok godt’. I stedet for at sige ’Jeg skal ikke synge for’, og ’Jeg skal ikke synge solo’, det tror jeg, at det ligger i kropssprog, mimik, gestik, i sprogbrugen og i kombinationen af krop og rytme. Vi er også meget vandt til at man synger, og i dag er der mange flere, der laver bevægelser til. Der er også nogle, der begynder at rappe I Danmark er jeg født, det kan man også, det er jo bare en sang. Hvordan ville denne sang lyde, hvis det var en opera? Hvordan ville den lyde hvis det var en rap? Hvad handler sangen om? Du kan se det i måden vi møder sang og musik på og i måden, vi inviterer hinanden indenfor”, slutter Linda Vilhelmsen.

Det var 4. og sidste del af interviewet med Linda Vilhelmsen. Vil du læse hendes korte kronik fra Politiken, så følg linket her.

Læs flere artikler om sang og dannelse og se litteraturlisten – med faglitteratur og baggrundslitteratur om dannelse.

 

13.09.22: OBS. Så faldt forhandlingerne om en ny læreruddannelse på plads. Se aftalen https://ufm.dk/…/aftale-om-reform-af-laereruddannelsen… Interviewet med Linda Vilhelmsen er interessant læsning i relation til aftalen. Hvad siger du til aftalen generelt og angående sang og musik? Du kan kommentere på vores facebookside? Ordet “musik” og “sang” er specifikt identificeret på s. 9, punkt 52).

Nu venter vi spændt på en reform af pædagoguddannelsen.