Status på musiklæreruddannelsen

Foto: Suzan Kadar

Status på musiklæreruddannelsen
Af Mette Thue

Interviewet bringes i fire dele. Du kan læse dem alle her. I 1. del af interviewet giver Linda Vilhelmsen en indføring i det komplekse felt omkring en reform af læreruddannelsen og specifikt musiklæreruddannelsen. Her i 2. del får du en status på musiklæreruddannelsen.

Kan du give en status på sang og evt. musik på læreruddannelsen?

”Så vidt jeg husker, så kan man lige nu vælge musik på gymnasiet på A- eller C-niveau, ikke på B-niveau, og det er underligt. Det gør, at mange af dem, der tager A-niveau, som er supertalentfulde, søger ind på konservatorierne. Så kan man risikere, at de lærerstuderende kun har C-niveau”, siger Linda Vilhelmsen.

Hun gør opmærksom på, at hun nødig vil udtale sig om, hvad man skal gøre, for ifølge hende er der mange faktorer der spiller ind. Hun nævner som eksempler:

”Det er politisk, det er tidsmæssigt, ledelsesmæssigt, økonomisk og systemisk. Alt i alt er der mange faktorer, der spiller ind. Og hvis ikke man kan identificere problemet, så kan man heller ikke finde løsningen. Lige meget hvem man taler med, så har de hver deres holdning til retningen. Desuden har lærerfaget virkelig mistet status”, siger hun.

Hun fortæller, at der over kort tid er sket mange ting og at fokus har skiftet hurtigt imellem dem. Som eksempel nævner hun pisaundersøgelser, måltal, præstation og 12-talspiger.

”Jeg tror faktisk ikke at løsningen findes, men jeg tror der findes løsninger”, siger hun og tilføjer, at der også er stor forskel på musiklærerne:

”Nogle steder er musiklærerne fantastiske, og nogle steder er det skidt, fordi de er så dårligt uddannede eller slet ikke uddannede. Dvs. de har ingen tillid til og viden om, at de kan, og hvad de kan. De gemmer sig. Det er ikke dem, der tager med til forældremøderne, og det er ikke dem, der udvikler faget”, siger hun.

Jamen hvad er det, der er galt med musiklæreruddannelsen lige nu?

”I forhold til sangen. Når man som lærer ikke føler sig fagligt kompetent, dygtig, har overskud, ved hvor man vil hen med det her, ved hvad eleverne skal lære, fordi det er et dannelsesfag, så risikerer man – det er i hvert fald det, jeg hører – at succeskriteriet bliver, at børnene synes, at det er sjovt. Så bliver det et ’gøre-fag’, et spillefag. Men der er tre områder i faget: 1) der er det musikalsk skabende, 2) musikudøvelse og 3) musikforståelse. Og man skal vide rigtig meget, for at kunne bidrage der”, siger hun.

Hun gør opmærksom på, at Forlaget Dansk Sang har en portal kaldet DanskSangDigital.dk med masser af sange, og der er altid et spor, hvor der kun bliver spillet og ikke sunget, som lærere, der ikke kan akkompagnere fællessang, kan benytte.

”Jeg ville aldrig bruge det som akkompagnement, for det giver noget andet at sidde og arbejde med børnene. Men man skal være god til at spille på sit instrument for, at man kan give slip og være nærværende over for børnene. Det tror jeg, er en større udfordring. Jeg tror også, der er nogle, der kan, det er dem der klarer det i folkeskolen eller forlader den”, siger hun.

Hvad er det vigtigste at give videre til de lærerstuderende i forhold til sang og musik?

”For mig er det vigtigste at give faglighed og kompetencebevidsthed, og at de ved, hvad de skal ud at undervise i, hvad deres udfordringer derude er, og så er vi tilbage ved de fire ’tioner’. Hvordan kan vi arbejde med kommunikation, relation, motivation som kommer til udtryk i præstation? Det er bare komplekst. Når de studerende arbejdede med det på holdbasis, var de gode til at finde ud af ’hvem er jeg’, ’hvad kan jeg’, ’hvad skal jeg arbejde med?’”, fortæller hun.

Hun eksemplificerer det med, at hun selv har skullet arbejde med ikke at tale for hurtigt, holde pauser og bruge sin gestik.

”Alle har noget, de skal arbejde med. Det er noget af det, jeg synes er vigtigt. Men så er vi tilbage ved tid. For hvis man kommer til læreruddannelsen uden ret mange forudsætninger for sang og stemmebrug, så kan man ikke lære noget som helst på de seks lektioner, jeg mener, de får. Eller eksempelvis brugsklaver. Her får de ganske lidt undervisning, og så må de fortsætte selv”, siger hun.

Jeg vender tilbage til to begreber Linda nævnte, faglighed og kompetencebevidsthed, og Linda uddyber:

”Med faglighed mener jeg, hvad er det for en faglighed, man har brug for, når man er musiklærer. Man skal både have en meget høj didaktisk, pædagogisk og psykologisk faglighed. Altså de tre pædagogiske områder”, siger hun og understreger, at man som musiklærer også er nødt til at kunne spille klaver eller evt. guitar, og at der skal mere til end tre akkorder. Hun opremser, at de også skal kunne spille trommer, bas, guitar, gerne ukulele, desuden percussion, conga, og de skal også være gode til bodypercussion.

”Det er et stort felt. Fagligt er det et område, der ikke lader sig udvikle på et beskåret timetal”, siger hun og tilføjer, at kompetencebevidsthed er bevidsthed om, at man kan og hvad man kan.

Virkeligheden efter læreruddannelsen
Hvilken virkelighed venter der de studerende ude på skolerne? Og hænger det, de studerende lærer, og det, de kommer ud til, sammen?

”Det er et svært spørgsmål at svare på”, siger hun og fortsætter: ”For det kommer an på ledelsen, forældrekonstellation, det kommer an på, hvor mange inklusionsbørn der er, og så har man nedlagt to meget vigtige områder på uddannelsen – samtidig med at vi skal arbejde med inklusion i skolen. De to områder er specialområdet og dansk som andet sprog, og der er ellers virkelig brug for disse områder”, siger hun og tilføjer:

”Der findes ikke en virkelighed. Det kommer an på, om du arbejder i en landsby med seks trin eller skole med 1300 børn. Virkeligheden er bare ikke absolut, den er nuanceret alt efter, hvor du ender”, siger hun.

Hun uddyber de store forskelle for lærerne med de forhold de møder. For som hun fortæller, kommer nogle musiklærere til en skole, hvor der ikke har været musik, og de skal bygge hele musikkulturen op, mens andre kommer til skoler, som har rigtig gode musikrum, hvor en lærer måske er rejst eller gået på pension.

”Der er forskel på at gå ind og have en 5. klasse, der aldrig har haft musik, eller en femte klasse som har arbejdet med musik siden de gik i nulte. Så virkeligheden er nuanceret”, siger hun.

3. del af interviewet med Linda Vilhelmsen handler om sang med børn – og dannelse – i folkeskolen og sammenhængen til læreruddannelsen og til vores kulturarv. Vi bringer det her på siden.

Læs flere artikler om sang og dannelse, og se litteraturlisten – med faglitteratur og baggrundslitteratur om dannelse.