Tilbage til fællesskabet – korsangs betydning for indsatte i fængsler
Af Stine Isaksen
Sådan beskriver medlemmerne af Fangekoret sangens betydning for dem – sangen udgør det lys, der tændes bag lukkede døre, og som giver håb. Fangekoret startede i 2004 ved Vridsløselille statsfængsel og har gennem sin eksistens været til stor glæde og gavn for både korets medlemmer og for dets publikum. På den måde er fangekoret et levende eksempel på, hvad en række sociologiske forskningsprojekter også peger i retning af – nemlig at sang og deltagelse i et forpligtende fællesskab omkring et kor kan have en meget positiv indflydelse på livskvaliteten hos forskellige grupper af socialt udsatte – herunder indsatte ved fængslerne.
Glæde og positive relationer
Forskning viser, at konsekvenserne for den enkelte af en fængsling er store, og indbefatter selvfølgelig tabet af den fysiske frihed, men også ensomhed, kedsomhed, ubehag, fejlslagne mål. Indsatte mangler ofte en følelse af værdi og af værdighed. I reglen har indsatte ikke haft den store mulighed for at udtrykke sig og for at indgå i positive relationer til andre, hvilket har meget negative konsekvenser for deres velbefindende.
I 2009 sammenlignede amerikanske Mary L. Cohen derfor psykologisk velbefindende hos indsatte, der sang i kor med indsatte, der ikke sang i kor. Hun undersøgte to forskellige typer korsang for indsatte – et kor, der udelukkende bestod af nuværende indsatte og øvede og gav koncerter internt i fængslet og et kor, hvor der også var medlemmer fra udenfor murerne og som også sang offentlige koncerter. Til at måle de indsattes velbefindende anvendte Mary L. Cohen den såkaldte Friedman Well-Being Scale (FWBS), som måler deltagernes velbefindende på følgende parametre: 1: Emotionel stabilitet, 2: Selvværd, 3: Selskabelighed/socialt engagement, 4:Munterhed/jovialitet og 5:Lykkefølelse.
Undersøgelsen viste, at især det kor, som afholdt koncerter uden for fængslet, og som både bestod af indsatte og folk fra uden for murene, havde en signifikant positiv indflydelse på de indsattes velbefindende og følelse af at tilhøre et fællesskab.
Interview med korsangeren Tom, der fortæller, hvad Fangekoret betyder for ham
Korsang kræver lydhørhed og giver selvværd
Laya Silber har også undersøgt effekten af at synge i et fængselskor, og retter i sin undersøgelse fokus mod at identificere de primære årsager til, at korsang har en positiv effekt på indsatte. Silber beskriver først og fremmest, hvordan koret udgør et fællesskab med regler, relationer og et klart formål, der samtidig giver plads til, at de indsatte kan udtrykke sig. Korsang kan på den måde katalysere samarbejde og tillid, fordi den ind imellem noget stridsomme gruppedynamik i fængslet kan blødgøres gennem musikken. Desuden har korsang ifølge Silber en positiv betydning for den enkelte sanger, der involverer sig selv og sin stemme og krop i musikken. Det giver selvtillid og en positiv mestringsoplevelse – især ved koncerter, hvor resultatet af anstrengelserne viser sig, og man bukker for publikum. Silber konkluderer således, at almindelig korsang uden et åbenbart terapeutisk formål kan have indirekte terapeutisk effekt.
Som udgangspunkt peger hun på forudgående forskning, der viser, at indsatte i fængsler ofte mangler selvværd, empati og selvkontrol, at de kan optræde aggressivt og mangler tiltro til og respekt for regler og autoriteter. Alle disse egenskaber bliver der delvist kompenseret for i forbindelse med korsang. Årsagen til dette skal dels findes i karakteren af korsang som (gruppe-)aktivitet og dels i den musikalske dimension.
Der er således en dokumenteret positiv effekt af gruppeaktiviteter som eksempelvis korsang blandt indsatte i fængsler. Indsatte har alene i kraft af den kriminalitet, de har begået, ofte helt eller delvist fået skåret båndene over til familie og venner, og fængselslivet i sig selv er med til at forstærke denne sociale isolation og fremmedgørelse. Koret kan hjælpe til at give fangerne en positiv identitet og en følelse af deltagelse i og identifikation med det omgivende samfund. Denne positive betydning forstærkes blandt andet af koncerter udenfor murene, som for fangerne er med til at nedbryde barrierer til det omgivende samfund, og får dem til at føle, at de bliver set som andet og mere end deres forbrydelser.
I tillæg hertil fandt Laya Silber desuden, at musikken også har en helt særlig betydning for de indsatte i kraft af at understøtte en æstetisk oplevelse, der så at sige bringer de indsatte et andet sted hen. Korsangen udgør et åndehul, hvor man kan bryde med den barske realitet, som fængselslivet ellers byder på, og for en tid skabe en ny realitet i musikkens verden.
Musik giver endvidere mulighed for at forbedre den indsattes evne til at indgå forpligtende relationer. Undersøgelser viser således, at sang blandt andet forudsætter samarbejdsevne og lydhørhed i både bogstavelig og overført betydning. Dette skyldes, at korsang forudsætter individuelle kompetencer som eksempelvis selvkontrol og tålmodighed, når man arbejder med dels sin sangteknik som eksempelvis at opnå kontrol med intonation og åndedræt og bevidsthed om artikulation samt med sit musikalske udtryk. Det kræver endvidere veludviklede relationelle kompetencer som tillid og forhandlings- og samarbejdsevner, og evnen til at arbejde frem mod et langsigtet mål som fx koncerter flere måneder ude i fremtiden.
Overordnet set har korsang ifølge Laya Silber både en klar individuel og en kollektiv dimension, og hun konstaterer, at det netop er i spændingsfeltet mellem det individuelle og det fælles arbejde med musikken, at de indsatte kan hente selvværd.
Fangekoret er et stort tilløbsstykke, når de synger koncerter. Her et stemningsbillede fra et af korets tre koncerter ved Folkemødet på Bornholm 2016. Foto: Carsten Fonsdal Miklkelsen. Kirke og tro
Korlederen som vejviser
Det er helt essentielt for et velfungerende kor, at den enkelte sanger accepterer dirigentens autoritet – men det er på den anden side karakteristisk, at adskiller sig markant fra andre lignende autoritetsfigurer i fængslet. Han/hun er ikke en del af fængslet og identificeres ikke som en del af fængselsetablissementet. Dirigentens manifesterede rolle er ikke at disciplinerer. Disciplinen er i stedet et biprodukt af korsang som aktivitet og af de(t) fælles mål, som deles af både korets med-lemmer og dirigenten. På den måde kan koret bane vejen for en højere grad af accept af regler og autoriteter blandt de indsatte.
Selvom den funktion, som sang har i forhold til at synge folk sammen i et fællesskab, også indbefatter korlederen, kan dennes delvist udenforstående position også resultere i, at vedkommende får en rolle som betroet sjælesørger i de indsattes liv. Det er også tydeligt, at Louise Adrian, der dirigerer de danske fangekor, spiller en helt særlig rolle i kormedlemmernes liv. Således påpeger et medlem af koret, at ”det har været helt fantastisk, at man møder sådan et menneske, som ikke kigger på dig med en snært af mistro…. [og] som du virkeligt kan åbne dig overfor”.
I det hele taget bekræfter både Louise Adrian og sangerne i det danske Fangekor det billede af korsangens betydning for fængselsindsatte, der tegner sig i den internationale forskning. Videncenter for sang mødte fangekoret i forbindelse med Folkemødet 2016, og fik lejlighed til at tale med både Louise Adrian og Tom, som selv synger i fangekoret (se evt. det tilknyttede videoklip). Tom påpeger først og fremmest, at han er blevet gladere af at synge i koret, og at det giver et større element mening og fællesskab i tiden som indsat. Noget af det han peger på som et særligt positivt element, er, at man når man synger blotter sig for de andre og viser en vis sårbarhed. Dette hjælper ham og andre indsatte med at bearbejde mange af de problematikker, som de står med i deres liv samtidig med, at det binder koret sammen i et fællesskab. Desuden kan den enkelte gennem de tekster, som de selv skriver samt de koncerter de medvirker i, opnå en anerkendelse, som der måske ikke har være overflod af hidtil i deres liv.
Louise Adrian påpeger også, at de indsatte gennem koret får et fællesskab og får dækket nogle emotionelle behov, som ikke er muligt andre steder i fængslet.
Interview med korleder Louise Adrian, der fortæller om sit arbejde med Fangekoret og om Fangekorets betydning for dets medlemmer
Læs mere om de nævnte og endnu flere undersøgelser af sang med indsatte i fængsler her:
Anshel & Kipper: The influence of Group Singing on trust and coorperation. Journal of Music Therapy, 1988
Bailey, Betty A: Amateur Group Singing as a Therapeutic Instrument I: Nordic Journal of Music Therapy, 2003
Chen, Xi Jing: Music therapy for improving mental health problems of offenders in correctional settings: systematic review and meta-analysis, I: Journal of Experimental Criminology, 2016
Cohen, M. L: Explorations of inmate and volunteer choral experiences in a prison -based choir I: Australian Journal of Music Education, 2007
Cohen, Mary L: Choral Singing and Prison Inmates: Influences of Performing in a Prison Choir I: Journal of Correctional Education, 2009
Cohen, Mary L: Explorations of Inmate and Volunteer Choral Experiences in a Prison-based Choir Australian Journal of Music Education.Issue 1 (2007)
Cohen, Mary L: Hallelujah! – Prison Choirs : Studying a Unique Phenomenon I: Choral Journal, 2007
Cohen, Mary L: Harmony within the walls: Perceptions of worthiness and competence in a com-munity prison choir I: International Journal of Music Education, 2012
Harbert, Benjamin J: Only Time: Musical Means to the Personal, the Private, and the Polis at the Louisiana Correctional Institute for Women. I: American Music, 2013
Silber, Laya: Bars behind bars: the impact of a women’s prison choir on social harmony I: Music Education Research, 2005
Myryp, Astrid: Fængsle(n)de stemmer, speciale fra 2013. Læs det her
