Sange er drømmenes sprog
Lisbeth Smedegaard Andersen. Foto: Henrik Petit
Om kapitlet
Lisbeth Smedegaard Andersen spørger, om sange har en funktion i forhold til klima og miljø i dag. Hun beskriver, hvordan sange under oplysningstiden og guldalderen blev brugt til at fremskrive et billede af et Danmark, som endnu ikke fandtes i folkets bevidsthed. Lisbeth Smedegaard Andersen skitserer, hvordan vi gennem tiden har sunget verden frem gennem sange. Om end hun i kapitlet netop tager afstand fra ideologi brugt i sang, efterlyser hun, at vi med sang og sange, som hun ser som drømmenes sprog, kan sætte fokus på klodens udfordringer med klima og miljø, så vi får øjnene op for naturens skønhed, og som hun skriver: »det vi er tankeløst nærved at miste« (HS 167).
Læs kapitlet her
Om forfatteren
Lisbeth Smedegaard Andersen er pastor emerita, teolog og kunsthistoriker, salmedigter, forfatter og foredragsholder. Hun har virket som sognepræst i bl.a. Risskov og i Holmens Kirker samt skrevet bøger om teologi, kunst og kulturhistorie. Hun er repræsenteret med salmer og sange i Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen samt i flere salmebogstillæg og andre udgivelser.
Om bogen
Kapitlet indgår i Når vi synger – en antologi om sangens betydning. Bogen undersøger med vidt forskellige perspektiver, hvad der sker og kan ske, når vi synger – alene og sammen med andre. Gennem hele bogen løber den røde tråd, at sang er godt i sig selv, samtidig med at sang er godt for noget – men potentialet forløses først, når vi synger. Bogen er redigeret af Lea Wierød Borčak, Mette Johnsen Elbeck, Elsebeth Gerner Nielsen og Mette Thue og udgivet i 2025 af Sangens Hus. Læs mere om antologien og se et uddrag med indholdsfortegnelse, forord og indledning her.
