Lotte Gilbert Langseth om sang og god pædagoguddannelse
”Jeg drømmer om at mit fag, den musiske del af det æstetiske område, får lov til at fylde i hele uddannelsen”, siger Lotte Gilbert Langseth.
Vi spørger: Er sang vigtig på pædagoguddannelsen? Er pædagogerne rustede til virkeligheden efter uddannelsen? Synger de studerende på uddannelsen? Synger de efter uddannelsen? Er der muligheder for dannelse igennem sang, som pt. ikke udnyttes på arbejdsmarkedet? Hvad har de pædagogstuderende brug for at kunne? Og hvad drømmer Lotte Gilbert Langseth om?
Videncenter for sang taler med Lotte Gilbert Langseth om sang i en bred kontekst og den nuværende pædagoguddannelse, om ungdomskulturelle udfordringer som stemmeskam og perfekthedskultur, ’virkeligheden’ efter studiet, musikterapi i socialpsykiatrien i Norge og om hendes – realistiske – drømme for sang og fremtidens pædagoguddannelse.
[Du kan gå direkte til interviewet, som starter ved overskriften Online interview. Spring da afsnittene Baggrund og afsnittet Metode over].
Baggrund for interviewet
I Videncenter for sang havde vi hørt rygter om forandringer af pædagoguddannelsen. Vi søgte lidt og fandt bogen ”God og dårlig pædagoguddannelse”, der udkom 15. juni 2021 på UC SYD og DPP Forlag. Bogen rummer anbefalinger forud for en forventet reform eller revision af pædagoguddannelsen og stiller skarpt på den eksisterende pædagoguddannelse og på, hvorledes den kan forbedres.
”Vi synes debatten kunne trænge til at få flere og nuancerede indspil om, hvordan den nuværende pædagoguddannelse faktisk fungerer. Men også hvordan man ellers kan tænke pædagoguddannelse”, citeres en af bogens tre redaktører, Line Togsverd, der er docent i barndomspædagogik ved UC SYD, på UC Syds hjemmeside. Her præsenteres bogen endvidere således:
”Forfatterne påpeger problemerne med den nuværende kompetencemålsstyrede og modulorganiserede uddannelse, og kommer med bud på, hvordan man kan lave en bedre uddannelse. På denne baggrund formulerer de et manifest for pædagoguddannelsen, der pointerer, at den gode pædagoguddannelse skal have fokus på formål, fag og frihed og på forpligtende fællesskaber, faglig fordybelse og demokratisk dannelse”. Læs mere om bogen på Ucsyd.dk
Det finder Videncenter for sang interessant, fordi det kan sammenholdes med rapporten Musikfaget i undervisning og uddannelse Status og perspektiv 2020, redigeret af Sven-Erik Holgersen og Finn Holst, hvor det om pædagoguddannelsen bl.a. sammenfattes:
”Da pædagog- og læreruddannelserne blev samlet på 6 professionshøjskoler, var det overordnede formål at styrke uddannelsernes vidensgrundlag ved at gøre dem forskningsbaserede. Den generelle tendens til akademisering af videregående uddannelser har i pædagoguddannelsen sat positive spor i bachelorprojekter og haft negative konsekvenser for praktiske og håndværksmæssige kundskaber ikke mindst i musik. Rationalet om kompetencebeskrivelse har ført til at fag blevet erstattet med transfaglighed. Tilsvarende blev musikfaglighed erstattet med overfaglighed, da musik blev nedlagt som selvstændigt fag med reformen i 2007, hvor det blev et element i faget ”Udtryk, musik og drama”. I den seneste reform (2014) er musik helt forsvundet som fagområde og optræder nu kun som begreb ganske få steder i uddannelsens bekendtgørelse.” Læs rapporten på au.dk
I Videncenter for sang er vi fulde af spørgsmål om sang, og enormt nysgerrige efter at vide mere om, hvilke interesser og trends der er oppe her inden en forventet reform eller revision af pædagoguddannelsen. Derfor besluttede vi at indhente et kvalitativt interview om emnet vinklet på sang.
Metode – Sådan blev interviewet til
Videncenter for sang kontaktede Line Togsverd, en af redaktørerne af ovennævnte bog, og bad hende hjælpe med at finde en egnet svarperson. Line foreslog fire personer, og undertegnede valgte at kontakte Lines første anbefaling, Lotte Gilbert Langseth. Jeg overvejede, om Lotte var ’for tæt på’ videncentret, da hun – før hun blev ansat af UC Syd i 2018 til at undervise i den musiske del af det kreative område – var ansat som sangkonsulent i Sangens Hus, hvor også videncentret hører hjemme. Derfor havde jeg år tilbage ofte hils på Lotte. Jeg diskuterede det med kolleger, og vi blev enige om, at Lotte var et fagligt velkvalificeret bud til interviewet, som desuden havde et bredt kendskab til sanginstitutioner.
Jeg kontaktede derfor Lotte Gilbert Langseth, som straks sagde ja til et online interview. Vi havde en indledende samtale, og herudfra udarbejdede jeg en semistruktureret spørgeguide, dvs. spørgsmålene for interviewet lå relativt fast på forhånd dog med mulighed for fleksibilitet i samtalen. Lotte fik spørgsmålene til gennemsyn på forhånd. Herunder fremgår spørgsmålene, som de faldt i interviewet.
[Her starter samtalen:] Online interview
Jeg møder Lotte Gilbert Langseth den 25. marts 2022 på et online videolink. Lotte har virket som adjunkt ved pædagoguddannelsen i UC Syd siden 2018 og underviser i den musiske del af det kreative område i grundfagligheden, dvs. det første halve år af pædagoguddannelsen inden de studerende sendes i den første praktik. Nogle af de studerende møder hun igen senere i deres uddannelsesforløb, hvis de vælger valgfaget kulturelle udtryksformer, da Lotte også underviser på valgfagene sidst i studiet.
”Jeg er vildt glad for mit arbejde. Jeg synes det giver mening, og jeg føler mig tilpas fagligt udfordret. Det er også spændende at få lov at være med i nogle forskningsprojekter og nogle større projekter nationalt, og det synes jeg er spændende”, siger Lotte Gilbert Langseth om sit arbejde, inden vi går i gang med spørgsmålene.
Forandringer af pædagoguddannelsen
Hører I som undervisere på Pædagoguddannelsen UC Syd noget på vandrørene om, hvornår en ny pædagoguddannelse kan forventes?
”Ja vi ved, at der er noget i gang, men hvornår det kommer, ved vi ikke. I perioder er vindene ’lidt lunere’ end andre gange, det går lidt op og ned. Vi er opmærksomme på det og arbejder på det. Både i UC Syd og nationalt er vi i dialog med politikere, så det er noget vi taler meget om”, siger Lotte Gilbert Langseth.
Så I er i dialog med politikerne. Er det dem der kontakter jer, eller jer der kontakter dem?
”Jeg tror, det er begge dele. Det bliver mere og mere konkret – i hvert fald fra vores side – med ønsker til en ny pædagoguddannelse”, siger Lotte Gilbert Langseth.
Hvorfor tror du, at det er blevet besluttet, at der på et tidspunkt skal laves en ny pædagoguddannelse?
”Det er svært at sige, for der er mange interessenter. I forhold til mit eget fag inden for de kreative fag og udtryksfagene har der været en bevægelse, hvor man er ”gået bort fra fagene”, så vi hører til i en gruppe med hinanden med de kreative udtryksformer. Det giver selvfølgelig mulighed for samarbejder, men fordi musik, drama og billedkunst ikke er selvstændige fag, og fordi de ovenikøbet bliver omtalt som et aktivitetsfag, så gør det noget ved fagenes status og ved timetallet, så det vil vi rigtig gerne bort fra”, siger hun.
Hvad tænker du om de muligheder, der ligger foran med de kommende forandringer af uddannelsen?
”Jeg synes egentlig, vi allerede kunne mærke at vindende blæser i en lidt lunere retning i forhold til de æstetiske fag og udtryksfagene med den nye styrkede læreplan”, siger hun.
Status på sang og musik på pædagoguddannelsen
Underviser du de pædagogstuderende i sang, eller skal vi tale om sang i en bredere fagkontekst?
”Det er mere en bred kontekst af musik i det hele taget. Det er også sang på den måde, at det er det instrument, vi har med os, men jeg tror måske mere, jeg arbejder med bevidsthed om egen stemme frem for egen sangstemme. Selvfølgelig er stemmen et instrument, men vi arbejder i højere grad med stemmen som både udtryksmiddel og som kommunikationsmiddel og med tryghed ved egen stemme. Det er oplagt, at man i mine timer også bruger stemmen i en sangmæssig kontekst, og vi lægger selvfølgelig også vægt på, at vi synger sammen, når vi er mange forsamlede. Der er en bred enighed blandt os kolleger og på ledelsesplan om, at det er vigtigt. Det er en del af vores dannelse at synge sammen”, siger Lotte Gilbert Langseth og fortsætter:
”Jeg taler en del med de studerende om det at skamme sig over at udtrykke sig ved egen stemme, og jeg prøver at komme det til livs ved at skabe et undervisningsrum, hvor det er legitimt at udtrykke sig. Hvor det er ok, at hver fugl synger med sit næb, og hvor det er noget, vi oplever i fællesskab og noget, vi hjælper hinanden med”, siger hun.
Hvad er det vigtigste at give videre til de pædagogstuderende ift. sang og musik?
”Det kommer an på, hvad det er man taler ind i senere. Hvis man kigger på, hvad det er for en opgave, de skal ud at løfte, så skal de ud at være sammen med nogle børn, unge, voksne og nogle borgere, faktisk alle mulige forskellige mennesker. Her er det vigtigt for mig, at de har musikken med sig som en følgesvend og som noget positivt, der kan være med til at skabe fællesskab og et nærvær og samvær med de mennesker, de har med at gøre. At de studerende har en tryghed ved selv at udtrykke sig, og de dermed tør at udtrykke sig med de mennesker de har med at gøre ude i praksis. Hvis de formår det, så synes jeg, at min opgave er lykkedes”, siger hun.
Virkeligheden efter studiet
Hvad er det for en virkelighed, der venter de pædagogstuderende efter studiet?
”Det er jo meget mangfoldigt. Det kan være alt fra en vuggestue til et bosted til en SFO til et misbrugscenter. Det kan være hvad som helst. På den måde er det også en stor opgave for mig, at jeg skal kunne pege ind i alle disse praksisser. Men på den anden side set så er det alle sammen mennesker, vi har med at gøre, og det er de samme virkemidler. Musikken kan jo det samme uanset hvem, vi møder. Den kan åbne os op, den kan styrke vores fællesskaber og den kan skabe en umiddelbar glæde og følelse af samhørighed”, siger Lotte Gilbert Langseth.
Hvilke faglige forventninger vil de studerende møde på arbejdsmarkedet?
Musikfaglige forventninger tror jeg faktisk de færreste møder. Men praksisfeltet, dvs. alle aftagerinstitutionstyperne, de bliver simpelthen så glade og lykkelige, når de møder nogle, der kan og vil noget med musik. Eksempelvis bliver de vildt glade ude i børnehaverne, hvis man laver en bevægelsesfortælling med musik og har sin ukulele med under armen. De synes det er så skønt og dejligt”, siger hun.
Dannelse på pædagoguddannelsen
Har du som underviser på pædagoguddannelsen nogle dannelsesmæssige perspektiver for, hvad du gerne vil opnå, og hvor du gerne vil løfte dine pædagogstuderende hen?
”Jeg vil gerne opnå, at musik ikke er noget farligt. Og at det at udtrykke sig sangligt ikke er forbeholdt de få, eller dem der kan noget i forvejen. Jeg vil gerne åbne de studerendes øjne for, at vi alle har musikken med os, at vi alle sammen har en musikalsk fortælling, og at vi alle sammen har nogle oplevelser med musik, som har været stærke på den ene eller anden måde. Og de oplevelser, følelsen af at miste fornemmelsen af tid og sted, fordi oplevelsen opsluger en, når vi har været til en koncert, de oplevelser synes jeg, er vigtige at sætte fokus på, fordi det har så meget power. Det er derfor vi opsøger det. Vi opsøger musikken, og vi opsøger sangen i vores fritid, men vi dyrker den måske mindre i den pædagogiske praksis ude i virkeligheden. Det synes jeg er tankevækkende. Man kunne også se det under coronanedlukningerne, at vi søger de musiske fællesskaber. Det er interessant, og jeg vil vildt gerne bygge en bro mellem det vi opsøger i vores fritidsliv og det, de studerende giver til de mennesker, de møder ude i praksis. At vi også åbner ”deltagernes” øjne for, hvor fedt det er at synge og danse og bevæge sig til musik og spille på et instrument, og give dem de der magiske øjeblikke, som vi selv som voksne søger i vores fritidsliv”, siger Lotte Gilbert Langseth.
Er der nogle ungdomskulturelle forandringer blandt de pædagogstuderende, der kan give udfordringer, når de skal ud at undervise og støtte f.eks. børn i at udtrykke sig igennem sang og musik?
”Der er stor forskel på hvor gamle de studerende er, men jeg står primært med studerende i starten af 20’erne. De er en generation, hvis timetal i folkeskolen i musik blev kraftigt skåret ned. Oven i det har nogle af de lærere, som de har haft til musik i folkeskolen, fået en – i mine øjne – forringet uddannelse, fordi lærerne har haft musikundervisning i seminariet i kortere tid. Deres linjefag har simpelthen fyldt mindre. Det har sendt nogle unge mennesker ud i gymnasierne, hvor man har haft en ’12-talspigekultur’ og ’perfekthedskultur’, for der sker bare noget i forhold til sociale medier med, hvordan man ser ud og oplevelsen af at man skal være fejlfri. Det kan for nogle hænge rigtig dårligt sammen med f.eks. at skulle lege en brølende løve [en stemmetrænende sangøvelse red.] eller synge kraftigt. Det er nogle barrierer, som jeg til stadighed møder og prøver at komme udenom, uden at nogen skal føle, at det er ubehageligt. Det kan godt være en balancegang. Det er vildt interessant. Vi skal huske, at det er mine oplevelser, det her, men det er altså den oplevelse, jeg har”, siger hun og fortsætter:
”Jeg italesætter også over for de studerende, hvad det er, vi er i gang med. De forstår det godt og kan også godt se sig selv udefra. Det er også det, de selv siger, når de refererer til deres egen musikundervisning fra folkeskolen. Men der er også lyspunkter, for det er også en generation, hvor mange har været på efterskole, og der får man en helt anden skoling i f.eks. fællessang og kor, hvor musikken er med til at skabe en fællesskabsfølelse og samhørighedsfølelse. Så der er også noget der, som man kan tale ind i, som er positivt. Efterskolerne betyder vildt meget. Det er tit det, de studerende refererer til, også når de fortæller om fede musikalske oplevelser”, siger hun.
Dannelse gennem sang
Nu har du selv temmelig gode kompetencer bl.a. inden for sang. Hvad synes du om, at sang er et delelement i et fag? Man kunne jo også se det som et fag i sig selv.
”Ja det kunne man, men jeg tænker, at så kunne man lige så godt også ønske sig, at man kunne gå til guitar eller klaver, så man havde nogle flere instrumentale færdigheder. Det havde man i ’de gode gamle dage’ på pædagogseminariet. Der kunne man få instrumentalundervisning, når man uddannede sig til pædagog. Men for mig personligt giver det god mening, at man taler om sang som et delelement ind i faget. Det er klart, at det fylder meget for mig, fordi det er det, jeg er god til, og det er også der, hvor alle har noget med. Det er de færreste, der i praksis spiller på noget, og i sangen har alle jo et instrument”, siger Lotte Gilbert Langseth.
Så du tænker ikke, at sang bliver et fag for sig selv i den nye pædagoguddannelse?
”Nej det tænker jeg ikke, at det gør. Men ikke dermed sagt, at det ikke er vigtigt, for sang adskiller sig meget fra at spille på et instrument. Men når du nu spørger så direkte, så skulle vi da helt klart i en perfect world have sangundervisning på pædagoguddannelsen, siger hun og ler. Men jeg tror også, at vi er meget realistiske i forhold til, at hvis vi kan komme derhen, hvor de kreative udtryksformer ikke bliver et aktivitetsfag, men at vores fag omtales med lige så stor vægt og status som andre fagområder, så tror jeg, at vi skal hejse flaget og være glade, for det er nok mere der, vi er”, siger hun.
Ok. Men nu ved du jo, at jeg repræsenterer Videncenter for sang, så jeg vil selvfølgelig gerne vide, om der er muligheder for dannelse igennem sang med børn, som man ikke udnytter ude på jeres aftagerinstitutioner på arbejdsmarkedet lige nu?
”Der er egentlig mange forskellige ting, men det skyldes også, at der kommer studerende, som er utrygge ved at skulle udtrykke sig med musik og sang. Jeg tror ikke, det er fordi, man ikke har nogen viden om, at sang er dannende og fører så mange gode ting med sig. Jeg tror bare, der er noget ved musikken som udtryksform, der opleves som sværere for pædagoger at gå til, end f.eks. de billedkunstfaglige udtryksformer eller det dramatiske, og det synes jeg er helt enormt interessant. For hvad skyldes det? Er det fordi der i musikkens natur er et rigtigt/forkert og rent/ falsk? Er det fordi musikkens metrik, matematik og struktur dikterer noget rigtigt og noget forkert på en hel anden måde, end hvis vi udtrykker os billedkunstligt? Det synes jeg er voldsomt interessant, fordi jeg oplever, at pædagoger har meget nemmere ved at gå til krea-bordet, end de har ved at gå til instrumenterne”, siger Lotte Gilbert Langseth. Hun fortsætter:
”Man føler at man skal være bedre til at synge, man føler, at man skal kunne 10 akkorder, eller man taler hele tiden om et rigtigt eller et forkert. Der er ikke noget derindimellem. Eller et rum for at vi prøver noget af. Enten synger man godt, eller også så synger man dårligt. Enten kan man, eller også kan man ikke. Det er meget svært for mange ”bare at synge”. Jeg synes at det er helt enormt spændende, men det er naturligvis også en problemstilling i min undervisning”, siger hun.
Er der muligheder igennem sang med børn med diagnoser, som man ikke udnytter i ’aftagerinstitutionerne’ lige nu?
”Ja. Det oplever jeg helt sikkert, at der er. I det hele taget, synes jeg, at man i forhold til mennesker med diagnoser kan kigge til Norge, hvor man i langt højere grad ansætter musikterapeuter i sundhedssektoren og har lagt større tradition for det inden for ’helse og omsorg’, som det hedder i Norge. Her er det et helt bevidst valg, fordi der er en accept og forståelse for, hvad musikterapeuter positivt kan bidrage med i praksis. Det synes jeg er spændende. Jeg ser, at det dukker op ganske lidt på ældrecentre og lignende steder herhjemme, hvor der efterhånden er en lille bitte efterspørgsel efter musikterapeuter”, siger hun og tilføjer:
”Der er studerende, der kommer tilbage til mig og siger: Hvordan vil du have, at jeg skal lave musik med en borger, der bare ligger helt udtryksløst og passivt? Og så kan jeg ikke lade være med at tænke, hans ører virker jo da, prøv at starte der og lyt til noget musik. Det er vigtigt, at man også har en forståelse for, at det at beskæftige sig med musik ikke nødvendigvis er at lege sanglege, men det er også alt muligt andet. Vi har jo en uddannelse i musikterapi i Danmark, og jeg oplever, at der er en øget efterspørgsel efter deres kompetencer lige så stille og roligt inden for det område”, siger Lotte Gilbert Langseth.
Pædagogernes behov for kompetencer i fremtiden
Hvad har de pædagogstuderende brug for at kunne?
”De studerende har brug for at kunne lege. De har brug for at kunne komme ud af deres ’skal’. Mange af dem er meget unge lige i øjeblikket, for de har ikke kunnet komme ud på deres dannelsesrejse pga. coronaepidemien. Mange af dem er så unge, at de stadig bor hjemme eller eks. er 19 år og kommer direkte og helt friske fra studentereksamen, måske endda fra online studentereksamen. Så der har vi nogle studerende, som skal have en rystetur, og det får de. For mange af dem er det også et kulturchok, fordi der ikke nødvendigvis er så mange facit på de opgaver, vi stiller dem. Jeg siger altid til dem: nu får du det svar, du hader, for det må du selv bestemme. Hvad synes du selv?”, siger hun leende og fortsætter:
”Hvad virker bedst for dig? Jamen hvad vil du gerne have?, spørger de så. Og jeg svarer: jeg vil gerne have, at du gør det, der føles godt for dig”, siger hun og ler igen.
Håb og drømme om en ny pædagoguddannelse
Hvad håber du på?
”Jeg håber på, at mit fag får højere status. Jeg håber på, at jeg bliver tilført nogle flere midler, og her tænker jeg ikke nødvendigvis på instrumenter, men i virkeligheden på mere tid med de studerende igennem hele deres uddannelse, så vi i højere grad har nogle kolleger at arbejde sammen med. Jeg håber, at de studerende får lysten tilbage til musikken, og at de studerende har lyst til at lege og udtrykke sig, danse, fjolle og grine. For det er alt det – det at synge og spille musik – gør ved os. Det er den der forløsende stemning, som vi alle sammen er ret vilde med, uanset hvem vi skal arbejde sammen med. Og der har børnene altså ikke ændret sig, vil jeg lige sige for at citere Lotte Kærså: ”Børnene er de samme uanset hvornår de er født”. Det oplever jeg også med de børn, jeg møder. De vil danse, de vil synge, de vil lege og udforske og eksperimentere og skabe, det vil børnene stadigvæk. Og der er det, at vi skal fange dem”, siger Lotte Gilbert Langseth.
For at vi kan komme derhen, hvad er så din drøm for en ny pædagoguddannelse?
”Jeg drømmer om at mit fag, den musiske del af det æstetiske område, får lov til at fylde i hele uddannelsen. Lige nu møder de studerende de æstetiske fag i deres grundfaglighed og igen, hvis de vælger det som valgfag. Jeg har et ønske om, at de æstetiske fag får lov til at være der gennem hele pædagoguddannelsen”, siger hun.
Hvordan vil vi i fremtiden kunne se om det lykkes, se om vi er kommet derhen?
”Det kan jeg se, når jeg sender studerende ud i deres praktik, og når jeg følger dem i deres første praktik og de eksperimenterer med musikken og med sangen og med udtrykket. Og når de fortæller om det med lys i øjnene og har nogle fede oplevelser, som de tager med sig i resten af deres studie. Så der vil jeg kunne se det. Der er jo kontant afregning for de studerende. De er simpelthen ude at arbejde med det, vi har arbejdet med i undervisningen og prøve det af i praksis. Og så begynder det at give rigtig god mening og hænge rigtig godt sammen for dem. Problemet er bare, hvis den læring bliver glemt, når de kommer tilbage til skolebænken efter den første praktik. Eksperimenter og oplevelser med de æstetiske fag skal gerne næres kontinuerligt igennem uddannelsen”, siger Lotte Gilbert Langseth.
Mette Thue
