Nye podcast og film om Grundtvig

Grundtvig var bl.a. forfatter, teolog, digter, præst, filosof, historiker, filolog, debattør og politiker. Han har med sine ideer været med til at præge bl.a. folkekirken, folkeoplysningen og folkestyret i Danmark. Det er der produceret både nye film og nye podcast om.

I temaet Fællessang og fællesskab kan du læse artikler specifikt om Grundtvig og sang. Henvisningerne herunder handler derimod om Grundtvig generelt. Der er netop produceret meget fin formidling om Grundtvig – som dog også berører de utrolig mange sange og salmer, som Grundtvig skrev.

Se DR’s nyproducerede udsendelser om Grundtvig
DR har produceret en dramadokumentar-serie om tre epoker i præsten, politikeren og digteren Grundtvigs liv. Desuden en dokumentar om Grundtvigs ideer, der netop banede vejen for folkekirken, folkeoplysningen og folkestyret, som vi kender det i dag. Desuden giver denne søgning adgang til ældre udsendelser om Grundtvig.

Lyt til ”Grundtvig – på kun 10 minutter”
Podcasten er produceret af Grundtvigsk Forum.

Lyt til ”Grundtvig på 50 minutter”
Podcasten er produceret af Grundtvigsk Forum.

På grund af Grundtvig
DR har lavet et tema om Grundtvig på tværs af formidlingsplatforme, der omfatter både TV, podcast og artikler.

Lyt til “Grundtvig Leth fortalt”
For bedre at kunne forstå nutidens Danmark, dykker Kristian Leth og historiker Hans Erik Havsteen ned Grundtvig tankegods. Podcasten i fem episoder er produceret for DR af Munck Studios København.

Lyt og læs mere via Grundtvigsk Forum generelt
Følg med i foreningen Grundtvigsk Forum som formidler Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab bl.a. gennem artikler, undervisningsmateriale og netop podcasts.

Fordyb dig i Grundtvigs værker
”Grundtvigs værker” er en digitaliseret, tekstkritisk og kommenteret udgave af Grundtvigs trykte forfatterskab. I 2030 forventes ca. 1000 værker at være digitaliserede af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet.