Lotte Gilbert Langseth del 2: Dannelse på pædagoguddannelsen

Dannelse på pædagoguddannelsen
Har du som underviser på pædagoguddannelsen nogle dannelsesmæssige perspektiver for, hvad du gerne vil opnå, og hvor du gerne vil løfte dine pædagogstuderende hen?

”Jeg vil gerne opnå, at musik ikke er noget farligt. Og at det at udtrykke sig sangligt ikke er forbeholdt de få, eller dem der kan noget i forvejen. Jeg vil gerne åbne de studerendes øjne for, at vi alle har musikken med os, at vi alle sammen har en musikalsk fortælling, og at vi alle sammen har nogle oplevelser med musik, som har været stærke på den ene eller anden måde. Og de oplevelser, følelsen af at miste fornemmelsen af tid og sted, fordi oplevelsen opsluger en, når vi har været til en koncert, de oplevelser synes jeg, er vigtige at sætte fokus på, fordi det har så meget power. Det er derfor vi opsøger det. Vi opsøger musikken, og vi opsøger sangen i vores fritid, men vi dyrker den måske mindre i den pædagogiske praksis ude i virkeligheden. Det synes jeg er tankevækkende. Man kunne også se det under coronanedlukningerne, at vi søger de musiske fællesskaber. Det er interessant, og jeg vil vildt gerne bygge en bro mellem det vi opsøger i vores fritidsliv og det, de studerende giver til de mennesker, de møder ude i praksis. At vi også åbner ”deltagernes” øjne for, hvor fedt det er at synge og danse og bevæge sig til musik og spille på et instrument, og give dem de der magiske øjeblikke, som vi selv som voksne søger i vores fritidsliv”, siger Lotte Gilbert Langseth.

Er der nogle ungdomskulturelle forandringer blandt de pædagogstuderende, der kan give udfordringer, når de skal ud at undervise og støtte f.eks. børn i at udtrykke sig igennem sang og musik?

”Der er stor forskel på hvor gamle de studerende er, men jeg står primært med studerende i starten af 20’erne. De er en generation, hvis timetal i folkeskolen i musik blev kraftigt skåret ned. Oven i det har nogle af de lærere, som de har haft til musik i folkeskolen, fået en – i mine øjne – forringet uddannelse, fordi lærerne har haft musikundervisning i seminariet i kortere tid. Deres linjefag har simpelthen fyldt mindre. Det har sendt nogle unge mennesker ud i gymnasierne, hvor man har haft en ’12-talspigekultur’ og ’perfekthedskultur’, for der sker bare noget i forhold til sociale medier med, hvordan man ser ud og oplevelsen af at man skal være fejlfri. Det kan for nogle hænge rigtig dårligt sammen med f.eks. at skulle lege en brølende løve [en stemmetrænende sangøvelse red.] eller synge kraftigt. Det er nogle barrierer, som jeg til stadighed møder og prøver at komme udenom, uden at nogen skal føle, at det er ubehageligt. Det kan godt være en balancegang. Det er vildt interessant. Vi skal huske, at det er mine oplevelser, det her, men det er altså den oplevelse, jeg har”, siger hun og fortsætter:

”Jeg italesætter også over for de studerende, hvad det er, vi er i gang med. De forstår det godt og kan også godt se sig selv udefra. Det er også det, de selv siger, når de refererer til deres egen musikundervisning fra folkeskolen. Men der er også lyspunkter, for det er også en generation, hvor mange har været på efterskole, og der får man en helt anden skoling i f.eks. fællessang og kor, hvor musikken er med til at skabe en fællesskabsfølelse og samhørighedsfølelse. Så der er også noget der, som man kan tale ind i, som er positivt. Efterskolerne betyder vildt meget. Det er tit det, de studerende refererer til, også når de fortæller om fede musikalske oplevelser”, siger hun.

Dannelse gennem sang
Nu har du selv temmelig gode kompetencer bl.a. inden for sang. Hvad synes du om, at sang er et delelement i et fag? Man kunne jo også se det som et fag i sig selv.

”Ja det kunne man, men jeg tænker, at så kunne man lige så godt også ønske sig, at man kunne gå til guitar eller klaver, så man havde nogle flere instrumentale færdigheder. Det havde man i ’de gode gamle dage’ på pædagogseminariet. Der kunne man få instrumentalundervisning, når man uddannede sig til pædagog. Men for mig personligt giver det god mening, at man taler om sang som et delelement ind i faget. Det er klart, at det fylder meget for mig, fordi det er det, jeg er god til, og det er også der, hvor alle har noget med. Det er de færreste, der i praksis spiller på noget, og i sangen har alle jo et instrument”, siger Lotte Gilbert Langseth.

Så du tænker ikke, at sang bliver et fag for sig selv i den nye pædagoguddannelse?

”Nej det tænker jeg ikke, at det gør. Men ikke dermed sagt, at det ikke er vigtigt, for sang adskiller sig meget fra at spille på et instrument. Men når du nu spørger så direkte, så skulle vi da helt klart i en perfect world have sangundervisning på pædagoguddannelsen, siger hun og ler. Men jeg tror også, at vi er meget realistiske i forhold til, at hvis vi kan komme derhen, hvor de kreative udtryksformer ikke bliver et aktivitetsfag, men at vores fag omtales med lige så stor vægt og status som andre fagområder, så tror jeg, at vi skal hejse flaget og være glade, for det er nok mere der, vi er”, siger hun.

Ok. Men nu ved du jo, at jeg repræsenterer Videncenter for sang, så jeg vil selvfølgelig gerne vide, om der er muligheder for dannelse igennem sang med børn, som man ikke udnytter ude på jeres aftagerinstitutioner på arbejdsmarkedet lige nu?

”Der er egentlig mange forskellige ting, men det skyldes også, at der kommer studerende, som er utrygge ved at skulle udtrykke sig med musik og sang. Jeg tror ikke, det er fordi, man ikke har nogen viden om, at sang er dannende og fører så mange gode ting med sig. Jeg tror bare, der er noget ved musikken som udtryksform, der opleves som sværere for pædagoger at gå til, end f.eks. de billedkunstfaglige udtryksformer eller det dramatiske, og det synes jeg er helt enormt interessant. For hvad skyldes det? Er det fordi der i musikkens natur er et rigtigt/forkert og rent/ falsk?  Er det fordi musikkens metrik, matematik og struktur dikterer noget rigtigt og noget forkert på en hel anden måde, end hvis vi udtrykker os billedkunstligt? Det synes jeg er voldsomt interessant, fordi jeg oplever, at pædagoger har meget nemmere ved at gå til krea-bordet, end de har ved at gå til instrumenterne”, siger Lotte Gilbert Langseth. Hun fortsætter:

”Man føler at man skal være bedre til at synge, man føler, at man skal kunne 10 akkorder, eller man taler hele tiden om et rigtigt eller et forkert. Der er ikke noget derindimellem. Eller et rum for at vi prøver noget af. Enten synger man godt, eller også så synger man dårligt. Enten kan man, eller også kan man ikke. Det er meget svært for mange ”bare at synge”. Jeg synes at det er helt enormt spændende, men det er naturligvis også en problemstilling i min undervisning”, siger hun.

Er der muligheder igennem sang med børn med diagnoser, som man ikke udnytter i ’aftagerinstitutionerne’ lige nu?

”Ja. Det oplever jeg helt sikkert, at der er. I det hele taget, synes jeg, at man i forhold til mennesker med diagnoser kan kigge til Norge, hvor man i langt højere grad ansætter musikterapeuter i sundhedssektoren og har lagt større tradition for det inden for ’helse og omsorg’, som det hedder i Norge. Her er det et helt bevidst valg, fordi der er en accept og forståelse for, hvad musikterapeuter positivt kan bidrage med i praksis. Det synes jeg er spændende. Jeg ser, at det dukker op ganske lidt på ældrecentre og lignende steder herhjemme, hvor der efterhånden er en lille bitte efterspørgsel efter musikterapeuter”, siger hun og tilføjer:

”Der er studerende, der kommer tilbage til mig og siger: Hvordan vil du have, at jeg skal lave musik med en borger, der bare ligger helt udtryksløst og passivt? Og så kan jeg ikke lade være med at tænke, hans ører virker jo da, prøv at starte der og lyt til noget musik. Det er vigtigt, at man også har en forståelse for, at det at beskæftige sig med musik ikke nødvendigvis er at lege sanglege, men det er også alt muligt andet. Vi har jo en uddannelse i musikterapi i Danmark, og jeg oplever, at der er en øget efterspørgsel efter deres kompetencer lige så stille og roligt inden for det område”, siger Lotte Gilbert Langseth.

I 3. og sidste del af interviewet med Lotte Gilbert Langseth kan du læse om pædagogers behov for kompetencer i fremtiden og om egne drømme for en ny pædagoguddannelse.

Mette Thue