Ny kortlægning af sang i danske skoler
Foto: Ard Jongsma for Sangens Hus
Kortlægningen belyser tre områder
- Morgensang og fællessang
- Sang i musikfaget
- Sang i skolens øvrige fag
Morgensang er udbredt
Helt overordnet konkluderer rapporten, at ”sang i danske skoler står relativt stærkt som kulturel tradition og social praksis, men svagt, når det gælder sang som læringsområde og udviklingen af sanglige færdigheder” (Borčak m.fl., 2026, s. 43).
Morgensang eller anden fællessang er udbredt på danske skoler, idet ca. tre ud af fire skoler, ifølge kortlægningen, har morgensang eller anden tværgående fællessang.
Meget sang i musikfaget, men kun lidt undervisning i sang
Kortlægningen peger på, at sammenspil fylder mere end arbejdet med sangrepertoire, mens arbejdet med sangteknik og stemmebrug fylder markant mindre i musikundervisningen. Ifølge de responderende musiklærere indgår sangaktiviteter i 46 % af musikundervisningen, men undervisningen i at bruge stemmen er marginal.
Øverst på listen er punktet “instrumenter og sammenspil”, som for den typiske musiklærer (medianen) udgør 29,8 % af undervisningstiden, mens “sangrepertoire” er det anden øverste punkt og udgør 12,6 %. Punktet “sangteknik og stemmebrug” befinder sig i bunden af listen, idet den typiske musiklærer bruger 0,9 % af undervisningstiden herpå. Tallene bygger på musiklærernes egne skøn og angiver, hvor stor en andel af den samlede årlige undervisningstid, som aktiviteten anslås at udgøre.
Sang indgår i andre fag end musik, men ikke så ofte
45 % af de responderende lærere og musiklærere synger med eleverne i andre fag end musik. Det gør de primært ved særlige lejligheder, som del af fagligt indhold og som del af bevægelse, og det foregår mestendels i sprogfagene. Til gengæld foregår det ikke så ofte. 64,7 % af lærerne svarer, at de enten “synger et par gange om måneden” eller “sjældnere” med eleverne.
Desuden fandt undersøgelsen en moderat sammenhæng mellem lærernes og musiklærernes egen private sangpraksis og sang med eleverne. Det blev afspejlet i, at de oftere angav, at de synger med eleverne. Undersøgelsen fandt ikke en sammenhæng mellem lærernes og musiklærernes instrumentale praksis i fritiden, og hvor ofte de synger med eleverne.
Fra fokus på kvantitet i morgensang til kvalitet i sangundervisningen
Ifølge musiklærerne er en generel udfordring tidspres i musikfaget, hvori sangen indgår. Rapporten peger dog på, at sangen ikke forsvinder, når tiden er knap, ”men skifter karakter: fra noget, der undervises i, til noget, man bare gør” (Borčak m.fl., 2026, s. 43). Rapportens forfattere lægger derfor op til, at samtalen om sang i skolen i højere grad fokuserer på kvaliteten af sangundervisningen frem for kvantiteten, altså hvordan der synges frem for, hvor meget der synges i danske skoler.
Bag rapporten
Kortlægningen er udført af Enhed for Sangforskning (AU) i samarbejde med Sangens Hus, Musiklærerforeningen, Dansk Sang – Musiklærerforeningens Forlag, Center for Grundskole forskning (SDU) og University College Nordjylland. Undersøgelsen er finansieret af Augustinus Fonden.
Læs rapporten
Har du ikke tid til at læse hele rapporten, kan du fx starte med at læse resumeet på side 7, introduktion på side 9 eller opsamling og diskussion på side 43-48. Læs rapporten her https://openbooks.kb.dk/au/catalog/book/680
Litteratur
Borčak, L.W., Eriksen, R.S., Agersnap, A., Olsen, J.S., Steffensen, N.V., Nielsen, J.A., Bjerre, E., Lieberoth, A. & Borčak, F.W. (2026). Sang i skolen: En national kortlægning. Enhed for Sangforskning, Aarhus Universitet.
MT
