Hjertets og samtidens musik

Foto: Mette Thue for Sangens Hus

Af Mette Thue

Artiklen består af to dele. Første del af interviewet, ”Lissner og salmefornyelsen”, handler om nye salmer siden 1960’erne, om modstand imod dem, hvordan der blev skrevet flere og flere nye salmer i 1980’erne og for alvor i 1990’erne, og om salmebogstillæg frem mod udgivelsen af Den danske salmebog (2002). Salmedigterne har fortsat deres samarbejde i gruppen omkring Holger Lissner. Denne artikel udgør anden del af interviewet og handler om de nye salmemelodier, digtning og salmebogstillæg siden 2002.

Nye melodier til salmerne

De nye salmetekster er ikke voldsomt anderledes end de gamle og står i høj grad på skuldrene af den klassiske salmedigtning, men musikalsk set er der sket et kæmpe skred.

”Når jeg og min kone lytter til musik, er det klassisk musik, vi vælger. Vores børn og børnebørn hører og spiller derimod rytmisk musik. Så når vi en dag ikke er her mere, vil alle vores klassiske noder med blandt andet Schuberts og Schumanns og Brahms’ lieder nok blive smidt ud. Der er en musikalsk kulturkløft i Danmark. De, der synger salmer og folkelige sange nu, det er os gamle. Så musikken må finde andre veje for at være hjertets musik. Det er næsten altid ungdommens musik, der bliver ens livsmusik. Hvis ikke kirken følger med musikken og prøver at finde et nyere musiksprog, så vil sangen ikke rigtigt leve. Salmer skal have en musik, så man siger, ’yes, den har jeg lyst til at synge’,” siger Holger Lissner.

Han husker, da han første gang hørte ”Nu rinder solen op af østerlide” (DDS 743) på Lasse Lunderskovs melodi:

”Pludselig sagde den salme mig noget helt andet. Det er musik, der udtrykker det, som ordene siger. Vi kan mærke, når en melodi er god, når melodien fungerer. Den skal løfte ordene. Hvis musikken kun gør opmærksom på sig selv, så overdøver den ordene og kan ikke bruges som salmemelodi. For ordene i en salme vil noget bestemt, og hvis melodien vil noget andet, så modarbejder de hinanden.”

Han mener, at det forandrende element i de nye melodier ligger i harmoniseringen.

”Forenklingen i harmonierne gør, at melodierne kan blive anderledes, og vi siger, det dér, det er godt.”

Komponisterne

Alle salmetekster skal have melodier, der passer til teksterne, for at blive sunget, så komponister og salmedigtere har hele tiden samarbejdet.

”Aastrup havde også sine komponister. Det var næsten altid Bernhard Christensen eller Christian Vestergaard-Pedersen. Det måtte ikke være andre,” siger Holger Lissner og tilføjer, at mange har haft deres faste komponister, som de gerne ville skrive sammen med.

”I begyndelsen fandt vi selv frem til de komponister, vi gerne ville have til at skrive melodier til vores tekster. Samarbejdet med komponisterne blev først formaliseret i 2015, hvor vi inviterede en række salmekomponister med i gruppen af salmedigtere. Den består bl.a. af komponister som Erik Sommer, Erling Lindgren, Willy Egmose, Christian Præstholm, Jesper Gottlieb og Klaus Brinch (1939-2020), som tilsammen favner både klassisk og rytmisk tradition,” siger Holger Lissner.

Gruppen blev siden kaldt ”Holgerbanden” af Hans Anker Jørgensen, og kaldenavnet har hængt ved.

”En af fordelene ved at få komponisterne med i Holgerbanden er, at jeg har fået blandet kortene, så det ikke altid er de samme to, der skriver sammen. Når jeg får ’årets salmehøst’ i marts, så sætter jeg en salmedigter og en komponist sammen, hvor det er længe siden, at de har skrevet sammen. Det gør, at der kommer sider frem af digtningen, som ikke kom frem, hvis man havde sin faste komponist,” siger Holger Lissner.

Danske og nordiske salmer

Bølgen af salmefornyelse startede i Sverige. Men da de, der havde sat den i gang, Anders Frostenson (1906-2006), Britt G. Hallqvist (1914-1997) og andre døde, kom der en periode, hvor der ikke blev skrevet så mange nye salmer.

I 2003 blev Holger Lissner imidlertid inviteret med til et møde i Stockholm, hvor kirken ville skubbe til salmefornyelsen. Man inviterede en række sangskrivere, og det endte med et ugelangt salmeværksted i Italien med 45 deltagere, hvor han var med som ressourceperson.

”Der blev skrevet en masse salmer i den uge, og de bedste blev udgivet i et salmebogstillæg Psalmer i 2000-talet i 2006. Hvis jeg skal sammenligne, så er svenskerne mere sekulariserede end os, og musikken var næsten udelukkende folkemusikinspireret. Ole Brinth og jeg, som var med, syntes, det var for smalt,” erindrer Holger Lissner.

Hvis han skal sætte ord på, hvad der kendetegner en god dansk salme, så er det netop balancen mellem det teologiske og den poetiske forarbejdning. En balance, som han finder, at Lisbeth Smedegaard Andersener er formidabelt dygtig til at skabe.

”Svenskerne, synes jeg, er stærke i det poetiske, men mere diffuse i det teologiske, hvorimod nordmændene hælder mod det fromme. Pietismen er mere gennemtrængende i Norge, og nordmændene kan sige ting, som vi ikke kan sige i Danmark, uden at krumme tæer. Til gengæld har de nogle gode, stærke komponister,” siger Holger Lissner og tilføjer:

”Men salmedigteren Svein Ellingsen (1929-2020) er mere stilfærdig og meget tættere på det danske salmesprog, ham kan vi lettere bruge i Danmark.”

Gruppen af salmedigtere og komponister har nu fået en norsk præst med, Dag Kaspersen, som har oversat mange danske salmer til norsk, og det er med til at give gruppen inspiration udefra.

”Jeg synes, at vi har en meget, meget rig salmetradition i Danmark, og i øjeblikket sidder de andre nordiske lande og kigger lidt misundeligt på os,” kommenterer Holger Lissner.

Hjertets og samtidens musik

Snakken falder på danske salmebogstillæg, og Holger Lissner siger:

”I 100 salmer er salmerne udvalgt med henblik på gudstjenesterne, hvorimod Kirkesangbogen vil favne bredere. Jeg må indrømme, at jeg er skeptisk overfor at inddrage sange fra højskolesangtraditionen i gudstjenesten, når der nu er skrevet så mange gode salmer. Det ser ud til, at det næste salmebogstillæg, der udkommer i pinsen [2026], 151 Salmer har taget nogle titler med fra Kirkesangbogen, som jeg ikke ville have valgt, men lad os nu se.”

Hvis en salme skal overleve, skal den have en rigtig god melodi og helst også en god tekst.

”Men uden en god melodi er salmen død. Derfor er det så afgørende, hvilke melodier der bliver sat på en tekst. Fx har Lisbeth Smedegaard Andersens salme ”Du spør mig om håbet” (151 salmer, 910) fået en rigtig god melodi af Mads Granum, og derfor er den allerede ved at være indsunget mange steder,” siger Holger Lissner.

Han fremhæver også Erik Sommer for sin evne til at lave gode melodier:

”Fx de to aftensange Nu går solen sin vej (DDS 786) [med tekst af Holger Lissner] og Du som har tændt millioner af stjerner (DDS 787) [med tekst af Johannes Johansen] lever i kraft af de geniale melodier Erik Sommer laver.”

På spørgsmålet om, hvilket råd Holger Lissner vil give til unge salmedigtere, siger han:

”Skriv løs. Du skal skrive 10 salmer for at skrive én god. Du skal skrive 100 salmer for at skrive fem gode, for man lærer det undervejs, da det også er et håndværk. Men det er også noget, der skal gives os, noget, som vi ikke kan fremtvinge selv.”

Han mener, at han selv er blevet en bedre salmedigter af at have udsat sig for kritik igennem samarbejdet med salmedigtere og komponister.

”Jeg håber, at der bliver ved med at komme nye digtere til, så der bliver skrevet nye, gode salmer, for den musik, som vi fornemmer, er vores, den taler til hjertet på en anden måde, end den musik, som udspringer af en helt anden tidsalder. For mig er kristendommen noget, der gerne skal være eksistentielt og ramme hjertet. Det gør samtidskunst bedst. Gammel kunst kan også gøre det, fx Johannespassionen og Matthæuspassionen. Men det at sætte ord og toner på det, som er hver generations samtale med det guddommelige, skal til, for ellers bliver kristendommen en stivnet, ydre størrelse. For mig er salmerne en del af et svar på det højere,” siger Holger Lissner og tilføjer:

”Måske er mine salmer glemt om 100 år. Men hvis de har fungeret i 50 år – så er det flot.”

Litteratur

46 salmer. Tillæg til Den danske salmebog. (1976). Gad.

 ’78-tillægget til Den danske salmebog. (1978). Musikhøjskolens Forlag. Edition Egtved.

100 salmer. (2016). Frederiksberg: Eksistensen.

 151 salmer – et salmebogstillæg. (2026). Eksistensen.

Aller, E. (red.). (1984). Salmer og kirkeviser til brug ved børne- og familiegudstjenester. Haase.

Andreasen, V. (red.). (2001). Tredjedagens lyse rum: 12 salmedigtere fra vor tid. Unitas.

 Den danske salmebog. (1953). København: Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.

 Den danske salmebog (DDS). (2002). København: Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.

 Den Sønderjyske Salmebog. (1925). København: Det Kgl. Vaisenhus’ Forlag

Ekedahl, K. (red.). (2006). Psalmer i 2000-talet. Verbum.

Glenthøj, J. (red.). (1981). 129 salmer. Tillæg til Den danske salmebog. Lohses forlag.

Gudman, S., Mogensen, K., Overgaard, B., Pedersen, A. M. (red.). Salmer. (1971). Spejderforlaget.

Højskolesangbogen. (2020). København: Forlaget Højskolerne.

Kirkesangbogen. (2017). København: Det Kgl. Vaisenhus’ Forlag

Kyrkovisor för barn. (1960). Stockholm: Svenska kyrkans diakonistyrelses bokforlag.

Lissner, H. (red.). (1974). Salmer og sange fra vor tid: Løgumklostersangbogen. Løgumkloster Højskole.

Lissner, H. (red.). (2011). Lysets utålmodighed: Salmer til gammeltestamentlige læsninger af tolv salmedigtere fra vor tid. Unitas.

Lissner, H., (red.). (2021). Med kærlig hilsen: 86 epistelsalmer. Eksistensen.

Lutherrosen 17 salmer. (2016). Forlaget Mixtur.

Salmebog for Kirke og Hjem. (1898). Kjøbenhavn: Det kgl. Vajsenhuses Forlag.

Læs mere

Lissner, H. https://bibliotek.dk/find/simpel?q.all=holger+lissner&creators=holger+lissner#6-genreAndForm og evt. oversigten https://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Lissner

Nielsen, K. (2007): Der flammer en ild. Gudsbilleder i nyere danske salmer. Aros Forlag.
https://bibliotek.dk/materiale/der-flammer-en-ild_kirsten-nielsen-f-1943-10-12-/work-of:870970-basis:27039499?type=bog

Nielsen, K. (red.). 2018). Det er livet, der vil leves. Festskrift i anledning af Holger Lissners 80 års dag. Syng Nyt.
https://bibliotek.dk/materiale/det-er-livet-der-vil-leves/work-of%3A870970-basis%3A54659040?tid=-fPpf1778251452980208163860&type=bog

Nielsen, K. (red.). 2023. Hvor jord og himmel mødes. Teologien i nyere salmer. Syng Nyt. https://bibliotek.dk/materiale/hvor-jord-og-himmel-moedes/work-of%3A870970-basis%3A137249715?tid=nC-m31778251487025206445707&type=bog

Salmebogens historie. Folkekirken.dk. https://www.folkekirken.dk/tro/salmer/salmebogens-historie