Har Arbejdersangbogen mistet sin betydning?
Kristeligt Dagblad resumerer fra artiklen af Henrik Marstal “Hvis Arbejdersangbogen er fortid, men dens magt- og normkritik ikke er det – er fremtiden så en ny, aktivistisk sangbog baseret på denne kritik?” og diskuterer med brug af Mette Frederiksen som kilde fra teksten “3 hurtige spørgsmål om Arbejdersangbogen til Mette Frederiksen“. Begge bragt på Videncenterforsang.dk i januar 2023.
Berlingske bringer en pro et contra med Henrik Marstal, der genformidler essensen af “Hvis Arbejdersangbogen er fortid, men dens magt- og normkritik ikke er det – er fremtiden så en ny, aktivistisk sangbog baseret på denne kritik?” bragt på Videncenterforsang.dk i januar 2023 – og Carsten Bo Jensen, der er lodret uenig i Marstals kritik.
Carsten Bo Jensens mener, at Arbejdersangbogen har sin berettigelse i kraft af graden af dens salg, udbredelse, og brug. Han omtaler den som et selvstændigt og kritisk alternativ til Salmebogen og Højskolesangbogen, som lige dele sangbog, kulturpolitisk statement, historisk dokument og opslagsværk og påpeger, at den primært henvender sig til fagligt og politisk aktive herunder Fagbevægelsens Hovedorganisation med 1,3 millioner medlemmer.
Carsten Bo Jensen er musiker, forfatter, fhv. folketingsmedlem (S) og den mest repræsenterede forfatter i Arbejdersangbogen.
Hvis ikke du har adgang til de nævnte artikler, kan du besøge dit lokale bibliotek. Du skal befinde dig fysisk på biblioteket for at få adgang til databasen Info Media, som giver adgang til bl.a. artikler bragt i dagspressen.