Fædres omsorgsoplevelser gennem engagement i sang og musik med deres børn
Af Janne Brammer Damsgaard, PhD, MSc, RN, external lecturer, Aarhus University, Health, Rasmus Dyring, PhD, associate professor of philosophy, Aarhus University og Svend Brinkmann, PhD in Psychology, professor, Aalborg University.
Gennem interviews med otte fædre viser studiet, hvordan musiske indtryk og udtryk, for eksempel spil på instrumenter, sang, lege med stemmer eller musik afspillet gennem forskellige lydmedier, gør det muligt at udtrykke nærvær. Musikken skaber særlige øjeblikke, hvor fædre og børn kan være sammen og kommunikere uden nødvendigvis at bruge ord, f.eks. i badet, hvor forskellige musikalske sanseudtryk bliver til som lyde under den våde vaskeklud; eller på gulvet som en dialog eller duet bestående af sangskalaer, forskellige rytmer, vokal- og konsonantlyde, der former kommunikation, resonans og spejling. Dette kan skabe en dyb følelsesmæssig forbindelse, som både gavner børnenes udvikling og styrker fædrenes engagement (Damsgaard et al., 2024).
Studiet viser desuden, at sang og musikalske udtryk igangsætter og understøtter brud med traditionelle kønsroller, der kan begrænse fædrenes deltagelse i børns liv. Sang og musik danner grundlag for en måde at være nærværende på, hvilket kan styrke fædrenes relation til barnet og udfordre normer om faderskab, maskulinitet, og følelser af at være anderledes. Som én af fædrene udtrykte det ”hvordan er jeg far?” (Damsgaard et al., 2024). Vi fandt, at musikalske udtryk kan fungere som et ”anker” eller et ”frirum”, hvor fædre kan udfolde sig emotionelt sammen med barnet og derved opbygge en identitet, der ikke nødvendigvis er funderet i et kvindeligt domæne. Musikalske udtryk og indtryk er således ikke kun musikalske ”aktiviteter” – de kan også være en form for ”åbninger” til at støtte fædre og børn i at blive emotionelt intelligente og omsorgsfulde (Reichert, 2020; Scarlato, 2021)
Vores fund bekræftes af tidligere forskning, der viser at sang og musik kan fremme social adfærd og kommunikative kompetencer, både verbale, før-sproglige og kropslige, og hjælpe børn med at regulere deres følelser (Brown & Sax, 2013; Ilari, 2016; Kirschner & Tomasello, 2010). Musikalske aktiviteter kan dermed fungere som et stærkt redskab til at skabe trygge relationer og støtte børns trivsel (Van_Leer_Foundation, 2020). Musiske interaktioner skaber en intuitiv og spontan ramme for samvær, hvor fædre og børn kan mødes og dele oplevelser. Det understøttes af filosofier om at (musikalske, kunstneriske) møder mellem mennesker kan være dybt transformerende (Bergson, 2004; Levinas, 1979; Waldenfels, 2011). Sang og musik kan skabe flowoplevelser, og fungere som en bro, der skaber mulighed for emotionel påvirkning (Wackenroder, 1814/1983).
Samlet set viser vores studie, at sang og musik kan være en måde at styrke relationer mellem fædre og børn på. Gennem musikalske oplevelser kan fædrene opnå en dybere forbindelse til deres børn og sig selv, hvilket giver dem en aktiv og meningsfuld rolle som omsorgspersoner, der støtter børnenes udvikling.
Læs hele forskningsartiklen af Janne Brammer Damsgaard, Rasmus Dyring og Svend Brinkmann.
Læs mere om Den Jyske Sangskoles projekt Sang, sprog og samvær, der ligger til grund for forskningsartiklen
Litteratur
Bergson, H. (2004). Matter and memory. Dover Publications.
Brown, E. D., & Sax, K. L. (2013). Arts enrichment and preschool emotions for low-income children at risk. Early childhood research quarterly, 28(2), 337-346. https://doi.org/10.1016/j.ecresq.2012.08.002
Damsgaard, J. B., Dyring, R., & Brinkmann, S. (2024). Fathers’ transformative caring experiences of engaging in music and singing with their children. Children & society. https://doi.org/10.1111/chso.12903
Ilari, B. (2016). Music in the early years: Pathways into the social world. Research studies in music education, 38(1), 23-39. https://doi.org/10.1177/1321103X16642631
Kirschner, S., & Tomasello, M. (2010). Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children. Evolution and human behavior, 31(5), 354-364. https://doi.org/10.1016/j.evolhumbehav.2010.04.004
Levinas, E. (1979). Totality and infinity : an essay on exteriority (2. printing. ed.). Martinus Nijhoff.
Reichert, M. (2020). How to Raise a Boy – The Power of Connection to Build Good Men. Tarcherperigee.
Scarlato, M. K. M. (2021). Musical Fatherhood: A Phenomenological Study. Journal of research in childhood education, 35(3), 373-388. https://doi.org/10.1080/02568543.2020.1728445
Van_Leer_Foundation. (2020). Making a Joyful Noise: The Potential Role of Music Making in the Wellbeing of Young Families. https://bernardvanleer.org/publications-reports/making-a-joyful-noise-paper/
Wackenroder, W. H. (1814/1983). Das eigentümliche innere Wesen der Tonkunst, und die Seelenlehre der heutigen Instrumentalmusic. In W. H. Wackenroder & L. Tieck (Eds.), Phantasien über die Kunst (Vol. 9494, pp. 82-83). Nehring, Wolfgang
Waldenfels, B. (2011). Phenomenology of the alien: basic concepts. Northwestern University Press.
