Musikfaget kan øge inklusion i skolen

Hvordan kan musikfaget – og om muligt herunder sang – øge inklusion i skolen?

De æstetiske fag i skolen kan bidrage til inklusion, engagement og deltagelse i undervisning og til trivsel.

De æstetiske fag har et stort inkluderingspotentiale og kan medvirke til at udvikle inkluderende skolekulturer. En inkluderende skolekultur betyder, at skolen har et stærkt fællesskab, som børnene føler, de hører til i. Det betyder, at man som barn får mulighed for at føle, at skolen udgør en ramme om et godt børneliv. Og vel at mærke et børneliv, der ikke udelukkende består i, at børnene har fag-undervisning i klasselokalet. Det er et børneliv, hvor man får mulighed for at lære at være i og bidrage til et fællesskab, at udvikle venskaber med mange igennem fælles æstetiske aktiviteter og andre aktiviteter som fester, sportsarrangementer osv.

Opsummerende betyder det, at den inkluderende skolekultur understøtter børns fællesskaber og demokratiske dannelse. De æstetiske fag og sang/kor kan bidrage til, at en sådan skolekultur udvikles. Fagene og de æstetiske aktiviteter, som musik, sang, teater og kunst, kan skabe fælles arbejde, fælles udfoldelse og fælles oplevelser i klasser, på årgange og især på tværs af årgange og på niveauet for skolens kultur. Børn, der ikke har gode forudsætninger for at deltage i undervisningen i andre fag, får med en sådan skolekultur en platform for at kunne deltage og bidrage med andre kompetencer end dem, som anerkendes i andre fag (Hedegaard-Sørensen 2022).

Hvad er dit bedste råd til musiklærerne?

Mit bedste råd til musiklærerne er, at musikfaget åbnes.

I musikundervisningen betyder det, at faget bliver tænkt i forhold til inklusion dvs. flere børns eller alle børns deltagelse.  Nogle børn er i vanskeligheder, og nogle børn har potentialer, evner og ressourcer indenfor musikfaget. At åbne faget i forhold til inklusion er at finde åbninger for, hvordan nogle børn kan få mulighed for at udtrykke sig, bidrage og deltage i æstetiske/musikalske aktiviteter. Det kan foregå på mange måder. Lærere kan forsøge at finde børnenes engagement i forhold til musik. Hvilken musik er børnene fascineret af, hvad lytter de til, hvilke musikvideoer synes de er appellerende? Lærere kan derfra tænke, hvordan kan jeg fange børnenes engagement i musik? Hvordan kan jeg inddrage musikken i undervisningen? Og hvordan kan jeg derfra udvide og udvikle børns musikalske viden og deres udøvelse? I forskningen om musik og inklusion bliver det diskuteret, hvordan forskellige børn i forskellige sociale lag og med forskellige etniske baggrunde kan blive repræsenteret i musikundervisningen (Hedegaard-Sørensen 2022). Som lærer kan man tænke, hvordan kan jeg som underviser skabe rum for, at alle børns kultur bliver repræsenteret?

I forhold til at bidrage til udviklingen af en inkluderende skolekultur er mit råd til musiklærere at åbne faget, så det indgår på hele skolen. Det vil sige som noget, der indgår på skolen som fælles projekter, musicals, koncerter, kor og andet, som børn kan deltage i på tværs af klasser og årgange. Derudover fremgår det også af forskning om inklusion og musikfaget, at musik og andre æstetiske fag kan bidrage til undervisningen i andre fag som matematik og dansk. Ved at skabe flere adgange til deltagelse i undervisningen ved hjælp af de æstetiske fag kan flere børn få mulighed for at bidrage (Hedegaard-Sørensen 2022). De æstetiske fag kan med andre ord skabe flere måder at indgå, deltage og udtrykke sig på – også i matematik- og danskundervisning og i andre fag. De æstetiske fag kan dermed bidrage til at skabe en mere varieret undervisning, som vi ved fra forskningen er noget, børn efterspørger.

Hvad er dit bedste råd til skolelederne?

Mit bedste råd til skolelederne er at tænke musikfaget og musiklærernes rolle mere bredt.

Musiklærere kan bidrage til at skabe en inkluderende skolekultur, hvis de får tid til at skabe musikalske og andre æstetiske aktiviteter. Gerne sammen med andre lærere eller pædagoger, der underviser i flere æstetiske fag. Det kunne være aktiviteter som koncerter, kor og skolekor, der arbejdes på hele året, musicals, teater og kunstudstillinger.

Musiklærere og andre æstetiske faglærere kan indgå i tværfaglige teams og bidrage til at udvikle en tværfaglig undervisning, som forskningen peger på skaber varieret undervisning, med flere måder at udtrykke sig på. Fra forskningen ved vi, at netop disse forhold er med til at skabe trivsel og engageret deltagelse i undervisningen for flere – altså inklusion.

Om Lotte Hedegaard-Sørensen
Lotte Hedegaard-Sørensen er lektor på Dansk institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Århus Universitet. Lotte Hedegaard-Sørensen forsker i specialpædagogik, inklusion og eksklusion med fokus på undervisning i folkeskolen – og kombinerer en sociologisk tilgang med interessen for praksis i klasserum.

Læs mere
Vil du vide mere om inklusion i undervisningen og i fagene i skolen, så kan du læse de to forskningsoversigter af Lotte Hedegaard-Sørensen. Her opsummerer hun internationale forskningsprojekter om hhv. inklusion og eksklusion i undervisningen samt inklusion i fagene.

Hedegaard-Sørensen, Lotte. 2021. ”Inklusion og eksklusion i undervisningen”. Pædagogisk Indblik, 14. 14_-_Inklusion_og_eksklusion_i_undervisningen_-_15-12-2021.pdf (au.dk) Set 14. september 2023.

Hedegaard-Sørensen, Lotte. 2022. ”Inklusion i fagene”. Pædagogisk Indblik, 15. 15_-_Inklusion_i_fagene_-_01-02-2022.pdf (au.dk) Set 14. september 2023.

Artiklen er redigeret af Mette Thue