Tre hurtige spørgsmål om børn, sang og sprog til Linda Vilhelmsen, der anbefaler hjerneforskning om musik

Videncenter for sang har stillet tre spørgsmål til skandinaviske forskere, forfattere og undervisere om børn, sang og sprog. Her får du svarerne fra Linda Vilhelmsen, som har skrevet adskillige bøger om sang og pædagogik og har haft et bredt virke, der bl.a. tæller 20 år i musikskolen og 10 år som lektor på læreruddannelsen. Hun efterlyser et øget kendskab til eksisterende viden bl.a. om hjerneforskning, musik og børns udvikling.

Linda Vilhelmsen

Hvad er det mest interessante i din optik ved børn, sang og sprog?

Det kan siges meget kort: At kenskaben til den eksisterende viden, der findes på området, ikke er mere udbredt, end den er. Både i forhold til, hvordan den sanglige aktivitet påvirker børns hjerner og sprogudvikling, hukommelse, opmærksomhed, sproglige fokus, rytmiske mønstre m.v. og hvordan også sang og musikudøvelse giver det stærkeste gruppetilhørsforhold – nogle steder betegnet ”tilknytning”. Og det gælder i alle aldre og i alle kulturer.

Der findes bestemt gode opslag på internettet, men de omhandler primært de 0-2–årige og sjældent skolebørn. Selv har jeg til gode at se undervisningsmaterialer, som giver ”hands-on-redskaber” til, hvordan musiklærere og lærere generelt, kan inddrage sang som et væsentligt felt. Her tænker jeg på den store mængde viden, der faktisk findes på hjerneforskningsområdet både i ind- og udland.

Den reviderede læreruddannelse har fået nyt, obligatorisk fag, dansk som andetsprog [Forkortet DSA]. Ser du et potentiale i det i forhold til børn, sang og sprog?

Jeg har læst et væld af artikler om børn og sproglig udvikling, også i forbindelse med det nye tiltag om (genindføring af) DSA som obligatorisk fag på læreruddannelsen. Det er virkelig interessant, at der skrives meget om elevtekster, sprogstrategier, danskfaglig didaktik m.v., men meget lidt om, at netop sang og sanglig udfoldelse kan spille en markant rolle for sproglig udvikling. Hvis det nævnes, står der blot, at sang kan bidrage. Ikke helt præcist med hvad, hvorfor og hvordan. Det helt store spørgsmål er så, om musiklærere – og ufaglærte vikarer – generelt er klædt på til at varetage den opgave fagligt, musikalsk, didaktisk og pædagogisk? Desuden i forhold til, hvordan man kan og bør inddrage sang og sanglig udfoldelse i netop DSA. Det er på ingen måde den enkelte lærers ”skyld”, men i min optik klart et uddannelsesmæssigt anliggende.

Så svaret på dit spørgsmål er ’ja’, jeg ser et stort potentiale i forhold til at bruge sang som et middel til at støtte op om tilegnelse af sprog – også for børn, der har dansk som andetsprog. Desværre ser jeg også, at meget af den viden, der er på området, er fragmenteret i betydningen, at man som f.eks. underviser skal lede mange steder. Og det kræver forberedelsestid, som ikke er til rådighed i det omfang.

Hvilke kilder vil du anbefale i forhold til viden om børn, sang og sprog?

Jeg vil gerne brede emnet ud og henvise til nogle kilder om hjerneforskning og musikkens betydning generelt. Bl.a. Peter Vuust har givet nogle fine, korte videointerviews, som jeg vil anbefale.

Harvey, Alan. 2018. “Your Brain on Music. TEDx Talks på YouTube. Set 20. April 2023.

“Someone”. 2008. “This Is Your Brain on Music – How Music Benefits the Brain (animated)”. Better Than Yesterday på YouTube. Set 20. april 2023.

Vuust, Peter. 2014. “Musik, følelser og forplantning”. Forskerfortællinger. Aarhus Universitet på YouTube. Set 20 april 2023.

Vuust, Peter. 2022. “Music in the brain”. Nature reviews neuroscience 23: 287–305. Set 20 april 2023.

Vuust, Peter. 2022. “Interview om specialklassebørn, musik og hjernen”. Mads Bak på YouTube. Set 20 april 2023.

Mette Thue