Tre hurtige spørgsmål om Arbejdersangbogen til Mogens Jensen

Mogens Jensen, næstformand i Socialdemokratiet og folketingsmedlem, svarer på tre hurtige spørgsmål. Videncenter for sang har stillet tre spørgsmål til ledere fra fagbevægelsen og politikere.

Mogens Jensen

Hvad betyder arbejdersangbogen for dig?

Arbejdersangbogen betyder meget for mig. Den har fulgt mig siden jeg var 16 år og har været den sangbog, jeg har sunget mest fra gennem årene. Jeg samler på forskellige udgaver af den og kan derfor også se, hvordan sang-udvalget har ændret sig gennem tiderne. Jeg er meget stolt over, at jeg selv har fået optaget en sang i den nyeste udgave af Arbejdersangbogen, der hedder ”Frihed, lighed og fællesskab”.

Hvornår sang du sidst i den?

Det gjorde jeg ved et sangarrangement med Poul Nyrup og Mads Bille den 28. oktober.

Er arbejdersangbogen aktuel og levende?

Jeg savner nogle mere aktuelle holdnings- sange i den nuværende udgave, men det er også svært, for det er ikke alle sange, som er egnet til fællessang. Men generelt synes jeg, at de sange som er indeholdt i Arbejdersangbogen også har betydning i dag. Jeg ville dog ønske, at der var flere, som ville byde ind med nye sange til netop Arbejdersangbogen.