Best practice: Tre eksempler på fællessang i sangkraftcentrene til inspiration

Best practice: Beer Choir, Fællessangskaravanen og Fyraftenssang er tre afprøvede koncepter på fællessang. Med de tre koncepter deler tre sangkraftcentre fra SangkraftDanmark deres erfaringer med forskellige formater på fællessang. Artiklen kommer omkring samarbejde med kommercielle partnere, sang på utraditionelle lokationer og sang på tværs af generationer.

Oplæggene blev givet ved webinaret ’Fællessang – hvad og hvordan?’, afviklet den 17. februar 2024 i samarbejde mellem projektet Sangkraft ’25 og Videncenter for Sang. Formålet med webinaret var at understøtte og inspirere til at afprøve nye formater med fællessang. Læs den skriftlige opsummering af webinaret herunder, eller se det i sin helhed via linket nederst på siden.

1) Beer Choir
Line Nordentoft fra Den Jyske Sangskole delte ud af sangskolens gode erfaringer med det amerikanske koncept Beer Choir:

  • Konceptet går ud på, at man mødes over en fadøl, mens et par sangledere indstuderer sange med hyppigt indlagte skålepauser.
  • Korlederne skal være de helt rigtige til opgaven, og de skal helst supplerer hinanden godt. Den ene må gerne må være formel og ’lidt skrap’ og instruere i stemmeopvarmning, som følger fadølsarmens bevægelser.

  • Repertoiret er vigtigt, og det må gerne være sjove sange og sange med en twist i teksten.
  • Den Jyske Sangskole har eksperimenteret med sanghæfter, og det virker bedst med forelæg uden kornoder, så sangene er så inkluderende som muligt.

  • Sangskolen har afholdt Beer Choir flere gang typisk som et greb i at række ud til kommunens kommercielle aktører i forbindelse med city- og sportsbegivenheder. F.eks. VM i ishockey, det lokale spillested ifm. Melodi Grand Prix, det lokale bryggeri samt Cityforeningen f.eks. ved Open By Night.
  • Desuden er Beer Choir en effektfuld måde at række ud til nye målgrupper.

Aktiviteter med Beer Choir har typisk været finansieret af billetindtægter. F.eks. i samarbejde med det lokale spillested eller bryggeri. Ved åbne arrangementer har enten kommunen eller en lokal forening givet midler til arrangementet.

Beer Choir som koncept er ikke udgiftstungt, og derfor er det en oplagt måde at give sangaktiviteter til byen. Desuden er konceptet ifølge Line Nordentoft både morsomt og velfungerende.

2) Fællessangskaravanen
Helene Ejler Ernst fortalte om Sangkraft Koldings succes med Fællessangskaravanen. Konceptet går ud på, at en flok musikere og en lydmand kører rundt i syv dage og afholder fællessangsarrangementer på utraditionelle steder. Formålet er at vise, hvad Sangkraft Kolding er og kan og understøtte, at alle borgere i kommunen optimalt set har et sangfællesskab eller et sangtilbud at deltage i.

Sangkraft Kolding har haft forskellige samarbejdspartnere ved arrangementerne:

  • Samarbejde med en eksisterende kulturinstitution gav en mangfoldighed af deltagere.
  • På en skole var det oplagt med morgensang.
  • Fællessang i det fri på en campingplads har været meget populært både ved poolen og ved stranden.
  • Ved en lokal sportsfest var der også fællessang, og Helene Ejler Ernst pointerer, at når de har bragt sangen ud til folk, så vil de gerne være med.
  • I en landsby på torvet gik bibliotek, skole, dagplejere, plejehjemmet og handel­sstands­foreningen sammen. Da der tidligere havde været sangaktiviteter her, mødte 300 deltagere op.
  • Når fællessangskaravanen har besøgt ’de skæve steder’, har der været flest deltagere, mens traditionelle kulturinstitutioner som Trapholt og Kolding Hus ikke har trukket så mange deltagere.
  • Repertoiret er tilrettelagt ift. tre forskellige målgrupper, hhv. et højskolerepertoire, et giro 413-repertoire samt børnesange.
  • Sangkraft Kolding har markedsført alle 7 arrangementer i ét, mens den lokale interesse udelukkende har været det lokale arrangement. Dvs. der er en udfordring ved fælles markedsføring.

Fællessangskaravanen er et ressourcetungt arrangement. En runde med 7 arrangementer, musikere og en lydmand har kostet 75.000 kr. Fællessangskaravanen har hidtil været gratis for deltagerne og for de lokale arrangører, så udgifterne har været båret af Sangkraft Kolding, som har fondet midler hjem til det. Helene Ejler Ernst har pt. ikke et svar på, hvordan Sangkraft Kolding kan gøre konceptet økonomisk bæredygtigt.

Konceptet har været afprøvet to gange for i alt 1100 deltagere.

3) Fyraftenssang på Stationen
”Fællessangsarrangementerne med de mange generationer er blevet et hjertebarn for Sorø Synger. Det giver virkelig en meget fin følelse af landsbyfællesskab, som man ikke kan finde særlig mange steder i dag. Så selvom konceptet giver udfordringer, går vi nok aldrig helt væk fra det. Det kan noget helt særligt”, fortæller projektleder Lykke Hvass Borello.

Foto: David Nejrup for Sorø Synger.

Lykke Hvass Borello fra Sorø Synger fortalte om et af sangkraftcentrets kernearrangementer, Fyraftenssang på Stationen. Det blev en central del af sangkraftcentrets fødsel og opstart, hvor også Sorø Syngers visioner, værdier og arrangementer blev præsenteret og illustreret. Med arrangementerne ville Sorø Synger gerne skabe fællessang, som kunne bygge bro mellem grupperinger og generationer.

Foto: David Nejrup for Sorø Synger.

  • Fyraftenssang på Stationen blev afholdt på Café Skotte&Stentoft, en hyggelig cafe på stationen, hvor pendlertoget kom ind og folk kom forbi efter arbejde. Da Sorø Synger gerne ville have børnefamilierne med, skulle arrangementet ikke ligge for sent og ikke for tidligt – og heller ikke være for langt. Det blev på 45 minutter.
  • Både de friske seniorer og børnefamilier med trætte børn, der bare sad hos de voksne og slappede af, mens de sang, deltog.
  • Sorø Synger og Café Skotte&Stentoft udvidede arrangementet med kulturhusagtig fællesspisning, hvorefter børnefamilierne kunne gå hjem og putte børn.
  • Sangkraftcentret har arbejdet med lokale sangværter fra forskellige dele af byen. Sangværternes opgave var at vælge og motivere en eller flere sange. I starten deltog mange sangværter. Det var en måde at engagere og invitere ind, og det virkede inkluderende.
  • Desuden har sangkraftcentret arbejdet med et fokus på flow, hvor der var flest mulige sange og mindst mulig snak. Korte vedkommende personlige motivationer til sangene med en ny vinkel eller en sjov historie virkede bedst.
  • Sorø Synger eksperimenterede også med at give rollen videre f.eks. til en pianist og en enkelt gang til en duo som sangværter og akkompagnatør. Det har dog fungeret bedst, når Lykke Hvass Borello var den primære sangvært ved arrangementerne, da den store mangfoldighed blandt deltagerne krævede fokus på flow og på stemningen for at holde alles opmærksomhed i 45 min. Dette viste sig svært at videregive til en udenforstående frivillig sangvært. Instrumenter som kontrabas og percussion har også medvirket til et godt fokus, da instrumenterne understøttede en koncerterende stemning.
  • Repertoiret var en udfordring, da det både skulle rumme højskolesang og børnesange med fagter og bevægelse for at fastholde børnene. En udfordring var også at veksle mellem sange, hvor børnene skulle op at stå, og sange, hvor energien skulle ned igen ved højskolesang. Sorø Synger har med tiden valgt at veksle mellem mere voksenrettede og mere familievenlige arrangementer.

Foto: David Nejrup for Sorø Synger.

  • Konceptet har været en fin måde at inkludere forskellige generationer på, og mange voksne vil gerne give en fællesskabsfokuseret sangkultur videre til deres børn.

Foto: David Nejrup for Sorø Synger.

Konceptet har været uden deltagerbetaling, og Sorø Synger har afholdt udgifterne til musikerne. En prioritering har været en fotograf, der kunne tage billeder af mødet mellem generationer og god kommunikation, hvilket har givet lønudgifter til både en kommunikationsmedarbejder/fotograf og en projektleder.

Tak
Tak til alle oplægsholdere og deltagere ved webinaret ’Fællessang – hvad og hvordan?’. Du kan se en redigeret version af webinaret her.

Mette Thue