Sange der bliver til salmer

Af Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet hos Grundtvigsk Forum

Det første, der sker, når man træder ind ad døren til en gudstjeneste i en sognekirke i Danmark, er, at man får stukket en salmebog i hånden. Endda en salmebog med en titel, der postulerer, at denne salmebog er den eneste gældende i Danmark: Den Danske Salmebog. Selvfølgelig findes der andre salmebøger på dansk, fx har man også en salmebog i den katolske kirke i Danmark, og der findes salmebøger, der kaldes ’salmebogstillæg’, hvilket ofte betyder: tillæg til Den Danske Salmebog.

Den Danske Salmebog er folkekirkens salmebogs-grundbog. Som organist i folkekirken er man forpligtet på at kunne de salmer, der står deri. Ofte kommer brudepar, dåbsforældre eller pårørende også med ønsker til andre sange, og indimellem sker det, at organisten må give op og sige: Den kan jeg desværre ikke spille. Fair nok, kan man måske tilføje, enhver kan møde sin begrænsning, og det er heller ikke alt, der fungerer godt på et orgel.

Men indimellem sker det også, at organisten eller præsten siger: Den vil vi ikke spille. Og med den begrundelse, at det ikke er en salme. Eller der kan ske det, at en præst møder kritik fra kirkegængerne eller præstekollegaerne, fordi hun vælger sange til gudstjenesten, som ikke er salmer.

Hvad er en salme?

Hermed bevæger vi os ud, hvor vi ikke har fast grund under fødderne, for hvad gør egentlig en salme til en salme? Hvad afgrænser de sange, vi kalder salmer, fra den bredere kategori: sange?

Det findes der forskellige bud på – men ingen, der endegyldigt afskaffer spørgsmålet: Skal indholdet være ’bibelsk’? Skal salmen ’forkynde kristendom’ – og hvad vil det sige? Skal salmen være et ’svar’ på forkyndelsen – og hvad vil det sige? Skal den udlægge kristendommen – og hvad vil det sige? Skal den samle de syngende som en menighed, et fælles ’vi’ – og hvad vil det sige?

Det giver stof til mange interessante diskussioner blandt salmeforskere og salmenørder, at salmegenren – som i øvrigt alle kunstgenrer – ikke klokkeklart lader sig afgrænse, og det er jo helt fint. Men når en sang bliver afvist med den begrundelse, at det ikke er en salme, kan det altså give mening at spørge: Hvad forstår du ved en salme?

Kan en salme være et spørgsmål?

Én af de definitioner på en salme, man kan støde på, handler om, at salmer indgår i et liturgisk forløb, dvs. en organiseret række af musik, ord og handlinger (fx dåb eller altergang), som tilsammen udgør en gudstjeneste. Hermed indgår salmen også i en sammenhæng og i en samtale – med bibeltekster, bønner, prædiken, med de andre salmer, med mere.

Men hvis salmen indgår i en samtale, behøver den så være svaret? Kunne det ikke også være, at salmen stillede et spørgsmål? Og åbner dette ikke for muligheden for, at mange flere sange kan indgå i gudstjenesten? Sange, der ikke nødvendigvis er skrevet med henblik på at udfolde kristendommen, men som sætter ord på spørgsmål eller erfaringer, der inviterer til at tale om tro, teologi, kristendom.

Er jorden en dødsmærket stjerne?

Nogle eksempler:

Hvem er mon det rigeste menneske i verden, når man – som vi synger om i ’Det løvfald som vi kom så alt for nær’ (Frank Jæger, 1948) – kan ”eje en længsel”? Og gemmer der sig ikke en hel prædiken heri, hvorefter man måske kan synge Grundtvigs ’Alt hvad, som fuglevinger fik’ (1851). Her synger vi nemlig, at det særlige ved mennesket, er vores ord og tanker, der kan flyve længere og højere end fuglene, og det helt særlige er, at vi har ”trangen til Guds nåde.” Vi ejer en længsel.

Eller hvem sætter hvad i gang i ’Idas sommervisa’ (Astrid Lindgren, 1971), hvor barnet i en paradisisk tilstand af overmægtighed tror, hun kalder foråret frem, mens hun samtidig overgiver sig og lader det hele ske med sig, lader benene bliver ”fulla med spring.”  Hvad rejser det af spørgsmål om frihed, afhængighed og forbundethed – og hvad føjer det til samtalen om ordet ’skabelse’?

Og er ikke Inger Christensens ’Hvad findes der mere?’ (1981) ét kæmpestort spørgsmål, som forlanger et svar, når vi synger:

Hvad findes der mere
hvad findes der mor
hvad findes der mer
mellem himmel og jord

Du tror nok, jeg mener
usynlige ting
som dem der engang
har sat verden i sving

Jeg mener de ting
i et menneskes hjerne
der gør
vores jord
til en dødsmærket stjerne

Tænk over, hvad I synger!

Disse eksempler, der alle er taget fra Højskolesangbogen, er ikke et forsøg på at vise, at enhver sang giver mening ved enhver lejlighed. Det er præcis det modsatte: En opfordring til at tænke meget mere over, hvilke sange der synges hvornår.

Nogle af de salmer, der står i Den Danske Salmebog, virker, som om de helst vil være det hele: Både spørgsmål og svar. Det gælder i øvrigt også for mange nye salmer, som ikke er med i Den Danske Salmebog. Dermed kan man få fornemmelsen af, at spørgsmålet er ligegyldigt, for svaret et givet på forhånd. Og det gør faktisk salmen en lille smule ligegyldig.

Men hvis salmer også kan være spørgsmål eller udfoldelser af erfaringer, som inviterer til en prædiken eller en bøn, bliver det helt afgørende, hvordan de indgår i sammenhængen. Det åbner feltet yderligere i forhold til, hvad en salme er. Og det gør refleksionen over, hvordan de kan indgå i en gudstjeneste mere krævende. Det gør vel ikke noget?

Litteratur

Højskolesangbogen (2020), København: Forlaget Højskolerne.

Skyum-Nielsen, Erik (2014), ’Salmen som genre’, i: Salmesang – Grundbog i hymnologi, Balslev-Clausen, Peter og Raun Iversen, Hans (red.) (2014), København: Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.

Forfatterinfo

Ingrid Ank, cand.theol., leder af Grundtvig-Akademiet hos foreningen Grundtvigsk Forum, redaktør af Grundtvigsk Tidende, formand for Foreningen Åndsfrihed, forfatter, klummeskribent, foredragsholder og debattør. Medredaktør på 151 salmer (2026), Forlaget Eksistensen.