Sang som ressource for mental sundhed og trivsel

Kultur og sundhed
Der kommer mere og mere bevågenhed omkring kulturens gode virkninger for den mentale sundhed og trivsel. I de seneste år har et par store internationale rapporter på baggrund af gennemgang af den eksisterende forskning peget på, at kunst og kultur kan fremme den fysiske, psykiske og sociale velvære (Fancourt & Finn, 2019, Zbranca et al., 2022).

På dansk grund kunne en evaluering af indsatsen Kultur på Recept i 2020 også pege på, at kulturelle aktiviteter øgede deltagernes trivsel (Sundhedsstyrelsen, 2020). Samme rapport rejser også spørgsmålet om, hvorvidt der er forskel på, hvordan de forskellige former for kultur virker. Kultur er jo mange ting, og først og fremmest er denne diversitet god i sig selv, da forskellige aktiviteter virker på forskellige måder og områder (Sundhedsstyrelsen, 2020, s. 37). I forhold til projekt LYD PÅ er det særlig interessant at se på, hvad sangen kan. For der er faktisk en række indikationer på, at sang kan noget særligt for den mentale og sociale helse.

Sang og mental trivsel
I den nyeste af de nævnte rapporter om kultur og sundhed, som er udgået fra det internationale projekt Culture for Health, stilles der blandt andet skarpt på forskellen mellem de forskellige typer af kulturdeltagelse. Rapporten bringer en liste over forskellige typer kultur og de positive virkninger, hver af dem ifølge forskningen kan være forbundet med, og her springer to ting i øjnene (Zbranca et al., 2022, s. 123):

• Musik er den type kulturaktivitet, som på listen er associeret med flest positive effekter.
• Af de oplistede positive virkninger ved musik fylder sang mest.

Sang fylder altså godt op i forskningen i kulturaktiviteters sundhedsfremme. I de seneste årtier er der kommet stigende forskningsfokus på den positive betydning af fællessang og korsang for den mentale trivsel. I et kvalitativt studie af korsangs betydning for den mentale helse viste engelske forskere, at sangerne oplever en betydelig positiv effekt. Forfatterne peger på, at det blandt andet kan hænge sammen med sangens kropslighed: Man bruger kroppen, når man synger, og når man synger med andre, synkroniserer man sin krop med deres. Det kan være derfor, at sang synes at have særlige fysiske, psykiske og sociale sundhedsgevinster (Livesey et al., 2012). Flere reviewstudier har desuden gennemgået forskningen på området og bekræftet, at sang ser ud til at have en positiv effekt på det mentale helbred (Reagon et al., 2016, Daykin et al., 2017, Williams et al., 2018). Forfatterne til et af disse reviews gætter på, at en medvirkende årsag er, at sang ikke kræver særlige evner eller udstyr (Clark & Harding, 2012).

Alle har en stemme
Dermed tegner sig et billede af en helt lavpraktisk, men meget central egenskab ved sang som mental trivselsfremme: Alle har en stemme, og det at synge sammen er en almenmenneskelig og tværkulturel udtryksform (Mehr et al., 2019). Det gør sang til en let tilgængelig, billig og håndterbar indsats. Et af de oftest citerede forskningsstudier på området har peget på en »icebreaker effekt« ved sang: Når forskerne sammenlignede fællessang med andre rekreative aktiviteter, fandt de, at sang var en særlig hurtig og effektiv måde at opnå social bonding blandt en gruppe mennesker (Pearce, Launay & Dunbar, 2015). Det kan skyldes, at sang er en forholdsvist fordringsløs samværsform: Når man synger sammen, er man for en stund fritaget for det sociale krav om at skulle smalltalke.

Høre til og blive hørt
Forskere fra universitetet i Sheffield har gjort studier af korsangs virkning blandt marginaliserede mennesker såsom hjemløse (Bailey & Davidson, 2005). Forskerne fandt blandt andet ud af, at ved at synge for et publikum kunne disse udstødte mennesker pludselig komme til at føle sig set – og hørt. En følelse, som samfundets marginaliserede borgere har hårdt brug for at mærke. Omvendt kunne det at synge med andre mennesker give en tiltrængt følelse af at høre til i et fællesskab. Autonomi og forbundethed er to af menneskets psykologiske grundbehov (Deci & Ryan, 2008), og begge disse kan altså styrkes gennem sang. Forskerne fra Sheffield understreger, at når sangen fungerer som social bonding, så ryger den kunstneriske dimension i baggrunden; det har ingen betydning for den sociale effekt af fællessang, hvor smukt man synger. Det er også en erfaring, vi har gjort os i LYD PÅ, hvor deltagere melder tilbage, at netop fraværet af fokus på at »synge godt« gør det muligt, at selv psykisk sårbare åbner op. I studier af sammenhængen mellem kultur og sundhed skelnes der mellem »aktiv« og »receptiv« kulturel deltagelse. Kultur kan enten være noget, man overværer – fx koncert eller teater – eller det kan være noget, man aktivt udøver – fx dans eller sang. Sang kan jo være begge dele, men det er nærliggende at antage, at de gode trivselseffekter er størst, når man synger aktivt og dermed mobiliserer såvel fysiske som mentale sundhedsaspekter ved sangen. Culture for Health-rapporten peger da også på, at forskningen synes at indikere, at aktiv kulturel deltagelse såsom netop sang og dans kan fremme social inklusion og social bonding (Zbranca et al., 2022, s. 18).

Sang er en multimodal udtryksform
I WHOs rapport fra 2019 om kultur og sundhed sættes der fokus på, at de positive trivselsmæssige virkninger af kunst og kultur ikke mindst hænger sammen med, at kunst skal ses som »multimodal intervention« (Fancourt & Finn, 2019, s. 2). Kulturelle aktiviteter appellerer på én gang til sanser, følelser og kognition og aktiverer ofte også kroppen og den sociale interaktion. Således er kultur en omkostningslav indsats, da flere typer af udfordringer, som ellers kræver separate indsatser (fx fysisk og mental) kan imødekommes på én gang.

Sang er i høj grad en multimodal udtryksform; først og fremmest fordi sang er en kombination af musik og sprog. Et nyt dansk forskningsstudie har undersøgt koret »Sang for Sindet«, der henvender sig til folk med mentale udfordringer. Her fandt forskerne, at korsangens trivselsfremme både er en effekt af sangernes møde med tekster og med musik (Damsgaard & Brinkmann, 2022). Ved at fordybe sig i sangtekster kan deltagerne komme i kontakt med egne svære, traumatiske følelser. Derimod kan musikken – det at lave toner og rytmer samtidig med andre – give en stærk forbundethedsfølelse. At have disse to effekter kombineret i én udtryksform er måske sangens mest særlige evne.

På LYD PÅ-holdene er oplevelsen ligeledes, at tekst og musik kan noget forskelligt i sang. Sangtekster kan let komme »for tæt på« og give problematiske oplevelser eller følelser af eksklusion. Derfor vil det ofte give mening at synge sange uden sprog eller sange på for deltagerne ukendte sprog, så den musikalske fællesperformance er i højsædet. For andre er netop tekstfokus en vigtig del i sangens recovery-virkning. Arbejdet med at skrive en sangtekst kan fx opleves som forløsende.

Sang kan derudover nemt kombineres med dans. I mange kulturer skelnes der slet ikke mellem sang og dans (Lewis, 2013, s. 45). I LYD PÅ-projektet er der med succes gjort gode erfaringer med at kombinere fællessang med bevægelser og enkle dansetrin.

Ovenstående afsnit belyser således, at det at synge sammen kan skabe samhørighed og forbundenhed imellem mennesker, ligesom det også kan have en positiv effekt for det mentale helbred. I det følgende afsnit sættes der spot på recovery-begrebet med dets tilhørende arbejdsgrundlag: »CHIME«. Her har vi gennem projektets erfaringer udviklet en række metoder, der giver et bud på, hvordan man kan bygge bro mellem de socialfaglige og sang- og musikfaglige kompetencer.

Du kan læse mere om LYD PÅ og hente hele metodeguiden her.

Litteratur
Bailey, Betty A. og Jane W. Davidson. 2005.”Effects of Group Singing and Performance for Marginalized and Middle-Class Singers.” Psychology of Music 33 (3): 269-303.

Clark, Imogen og Katherine Harding. 2012. ”Psychosocial Outcomes of Active Singing Interventions for Therapeutic Purposes: A Systematic Review of the Literature.” Nordic Journal of Music Therapy 21 (1): 80-98.

Daisy Fancourt og Saoirse Finn. 2019. ”What is the Evidence on the role of the Arts in Improving Health and Well-being? A Scoping Review.” København: WHO Regional Office for Europe (Health Evidence Network (HEN) synthesis report 67).

Damsgaard, Janne Brammer og Svend Brinkmann. 2022. ”Me and Us: Cultivating Presence and Mental Health Through Choir Singing.” Scandinavian Journal of Caring Sciences 36 (4): 1134-1142.

Daykin, Norma et al. 2017. ”What Works for Wellbeing? A Systematic review of Wellbeing Outcomes for Music and Singing in Adults.” Perspectives in Public Health 138 (1): 39-46.

Deci, Edward. L. og Richard.M. Ryan. 2008. ”Self-determination Theory: A Macrotheory of Human Motivation, Development, and Health.” Canadian Psychology / Psychologie canadienne, 49 (3): 182-185. https://doi.org/10.1037/a0012801

Lewis, Jerome. 2013. “A Cross-Cultural Perspective on the Significance of Music and Dance on Culture and Society, with Insight from BaYaka Pygmies.” I Language, Music and the Brain: A mysterious relationship. Strüngmann Forum Reports 10: 45-65.

Livesey, Laetitia, Ian Morrison, Stephen Clift og Paul M. Camic. 2012. ”Benefits of Choral Singing for Social and Mental Wellbeing: Qualitative Findings from a Cross-National Survey of Choir Members.” Journal of Public Mental Health 11 (1): 10–26.

Mehr, Samuel A., Manvir Singh, Dean Knox, Daniel M. Ketter, Daniel Pickens-Jones, Stephanie Atwood, Christopher Lucas, Nori Jacoby, Alena A. Egner, Erin J. Hopkins, Rhea M. Howard, Joshua K. Hartshorne, Mariela V. Jennings, Jan Simson, Constance M. Bainbridge, Steven Pinker, Timothy J. O’Donnell, Max M. Krasnow og Luke Glowacki. 2019. ”Universality and Diversity in Human Song”. Science. Nov 22; 366 (6468). doi: 10.1126/science.aax0868.

Pearce, Eiluned, Jacques Launay, og Robin I.M. Dunbar. 2015. “The ice-breaker effect: Sing-ing mediates fast social bonding”. Royal Society open science 2 (10): 150–221.

Reagon, Carly, Nichola Gale, Stephanie Enright, Mala Mann og Robert van Deursen. 2016. ”A Mixed-method Systematic Review to Investigate the Effect of Group Singing on Health Related Quality of Life.” Complementary Therapies in Medicine 27: 1-11.

Sundhedsstyrelsen. 2020. Kultur på Recept. Tværgående evaluering. Niras.

Williams, Elyse, Genevieve A. Dingle og Stephen Clift. 2018. ”A Systematic Review of Mental Health and Wellbeing Outcomes of Group Singing for Adults with a Mental Health Condition.” The European Journal of Public Health 28 (6): 1035–1042.

Zbranca, Rarita. 2022. CultureForHealth Report: Culture’s Contribution to Health and Well-being. A Report on Evidence and Policy Recommendations for Europe. CultureForHealth. Culture Action Europe.