Sang eller salme? Med ’det grundtvigske princip’ kan det være et både-og i samtidens fællessangskultur

Med ’det grundtvigske princip’ beskriver Marianne Søgaard, hvordan der i samtidens fællessangskultur ofte er sømløse overgange mellem sange og salmer. Det kan ses i den 18. og 19. udgave af Højskolesangbogen, hvor kurateringen og kategoriseringen af salmer begyndte at følge salmernes tema og ikke deres genre. Tendensen ses også i en række nyere sange, som er optaget i Højskolesangbogens 19. udgave og skrevet og komponeret af ophavspersoner fra populærkulturen. Det kan du læse om i denne artikel, som bygger på Marianne Søgaards speciale fra Aarhus Universitet, Teologi, 2023 med titlen "Religiøs sang i Højskolesangbogens 19. udgave".

Foto: Franseska-Mortensen

Af Marianne Søgaard, sangskriver, komponist og højskolelærer

Bagerst i Højskolesangbogen findes et temaregister, der inddeler Højskolesangbogens titler i afsnit som Morgen, Aften, Liv, Sprog og ånd samt Årstider og Højtider. I overgangen fra 17. til 18. udgave af Højskolesangbogen skete der et markant skifte i kurateringen af salmer: nemlig at det gamle afsnit Salmer i temaregisteret blev erstattet af afsnittet Tro. Dette valg skaber stringens i forhold til Højskolesangbogens øvrige register, der netop inddeler titlerne efter tema og ikke efter genre, og herved afstemmes praksisforventning med brugerne af sangbogen, der nu kan gå på jagt i et tema og finde sange, salmer og viser side om side, uden at der gøres særlig notits af, om titlen er en salme eller ej. Det betyder i praksis, at titler kan vandre og falde ud under kategorien ”sang” eller ”salme” afhængig af konteksten.

Strategien er videreført i Højskolesangbogens 19. udgave (2020). Et eksempel er ”Nu falmer skoven trindt om land”, som står under efterårsafsnittet sammen med sange som ”Regnvejrsdag i november” og ”Mørk er november”. ”Nu falmer skoven trindt om land” har også placering i Den Danske Salmebog (DDS 729) og er et pragteksemplar på, hvad sangbogsudvalget bag den 19. udgave af Højskolesangbogen i et evalueringsdokument kalder for ’det grundtvigske princip’ (Carlsen et al. 2020). For hvad gør Grundtvig i ”Nu falder skoven trindt om land”? Han begynder med en poetisk beskrivelse af det levede, erfarede og sansede. To vers bruger han på at placere den syngende i en efterårsscene, hvor skoven falmer, fuglestemmen daler, og marken står med sine golde stubbe. I tredje vers introduceres den religiøse tolkning og tydning af det erfarede. Høstens udbytte tolkes som ”Guds gaver”, og fra fjerde vers og fremefter rettes taknemmeligheden og håbet mod Ham, Herren, Gud som ved vor Herre Jesus Krist vor Fader ville være og Hans Ånd (naturligvis – det er vel Grundtvig). Teksten ender i et fuldbyrdet opstandelseshåb. Det er svært at forestille sig, at nogen vil betvivle, at der her er tale om en salme. Alligevel er titlen placeret under afsnittet Sent efterår og ikke under afsnittet Tro.

Sangbogsudvalget argumenterer for, at der i Grundtvigs digtning ofte er tale om sømløse overgange fra det profane og det mere åndelige over til salmen (Carlsen et al. 2020, 9). Denne flertydighed i det grundtvigske univers kalder sangbogsudvalget for deres privilegium, fordi det giver dem mulighed for at se stort på en skelnen mellem sang og salme i Højskolesangbogen.

Sangbogsudvalgets argument om ’det grundtvigske princip’ i fællessangen kan kvalificeres yderligere af religionsforsker Katrine Frøkjær Baunvig, ifølge hvem Grundtvigs tanker om kirkesalmer og folkesange byggede på ”en grundlæggende forståelse af fællessangens funktion som et kraftværk for ånden” (Baunvig 2021, 12). Grundtvig anså ifølge Baunvig selve fællessangsaktiviteten som et effektivt middel til at få individer til at tage henholdsvis kristne og folkelige ideer til sig som forpligtende identitetsstof og til at opbygge velfungerende fællesskaber. Grundtvigs dobbelte interesse i det folkelige og kirkelige bliver i den traditionsmæssige overlevering til en sammenblanding af felterne. ’Det grundtvigske princip’ synes i grundtvigianismen at udtrykke en idealistisk tanke om levende vekselvirkning mellem det folkelige og kristne, mellem kultur og kirke (Rønkilde & Demant 2020, 230).

Med den grundtvigske arv synes det at være vigtigere, at vi synger sammen med henblik på at opbygge velfungerende fællesskaber, end at vi samstemmigt kan skrive under på, hvad vi synger. Konsekvensen af dette er, at kristne tydninger også kan vælges fra i den samtidige folkelige fællessang. Højskolelærer Jakob Tybjerg giver et aktuelt eksempel fra højskolesammenhæng:

 ”Når jeg spørger eleverne på den højskole, hvor jeg arbejder, om, hvorfor de synes, vi skal synge Grundtvigs sange og salmer, svarer mange, at efterhånden som de kommer til at kende sangene og salmerne, opdager de, at Grundtvigs måde at digte på gør, at hans sange kan forstås og tolkes på mange måder – også fordi skellet mellem sang og salme hele tiden udviskes. De siger også, at man kan sortere ”det der med Gud” fra, hvis man har det bedre uden…” (Tybjerg, J. i Plambeck et. al. 2019, 38).

Altså bliver konsekvensen af ’det grundtvigske princip’ i den folkelige fællessang, at Gud kan sorteres fra, eller Gud kan vælges til i mødet med teksterne. Konsekvensen bliver også, at med overgangen fra Salmer til Tro i Højskolesangbogens temaregister er det religiøse sat fri i den folkelige fællessang.

Tendensen ses også i en række af de nyere sange, som er optaget i Højskolesangbogens 19. udgave. Flere titler med ophavspersoner fra populærkulturen har det tilfælles, at de benytter et diffust og åbent billedsprog, hvor der trækkes på primært en kristen livsforståelse med formuleringer hentet i kirkeligt sprogbrug, men uden eksplicit henvisning til fx den treenige Gud eller andre dogmatiske begreber. Eksempler er titler som ”At dø er at rejse” med tekst af Simon Kvamm og melodi af Nephew (HS 165), ”Et hus at komme til” med tekst og melodi af Janne Mark (HS 71), ”Åbent hjerte” med tekst og melodi af Sys Bjerre og Christian Connie (HS 222) og ”Hold håbet op” med tekst af Dy Plambeck og melodi af undertegnede (HS 233).

Opsummering
Jeg har i denne artikel skitseret nogle af pointerne fra mit speciale fra afdeling for teologi på Aarhus Universitet, som jeg afleverede sommeren 2023. I mit speciale har jeg blandt andet skrevet om det, som sangbogsudvalget bag 19. udgave af Højskolesangbogen kalder for ’det grundtvigske princip’ i forhold til den standende diskussion om, hvad der er sang, og hvad der er salme; nemlig at der ofte er sømløse overgange mellem disse to genrer i Grundtvigs tekster i Højskolesangbogen. Denne tendens ses også i en række nyere sange, som er optaget i Højskolesangbogens 19. udgave og skrevet og komponeret af ophavspersoner fra populærkulturen.

Litteratur
Baunvig, Katrine Frøkjær. 2021: ’Fra velsignelse til velvære: Fællessang som transcendensteknologi’. Kritisk Forum for Praktisk Teologi. Set 14. maj 2023 https://www.kfpt.dk/pub/krit-163-kathrine-frokjaer-baunvig.

Carlsen, Jørgen, Dy Plambeck, Anne Odgaard Eyermann, Mette Sanggaard Schultz, Søren Launbjerg og Mathias Hammer. 2020: ’Sangbogsudvalgets evaluering og erfaringsopsamling’, uudgivet, dateret marts 2020.

 Den Danske Salmebog (DDS). 2003. København: Det Kgl. Vajsenhus Forlag.

 Højskolesangbogen (HS). 2020. København: Forlaget Højskolerne. 

 Plambeck, Dy, Rasmus Skov Borring, Mette Sanggaard Schultz, Thorbjørn Hjalager og Jacob Thybjerg. 2019. Syng sammen. FFD.

Rønkilde, Jette og Jørgen Demant, red. 2020. Mellem afbrydelse og forkyndelse. Gudstjenester til tid og sted. Eksistensen.