Best practice om skolekor i SFO-tiden

Foto: Erik Norsker for Børnekorakademiet 2022. 

Af Mette Thue

Resume
Videncenter for sang har rakt ud efter best practice om sang i skolen. Her får du en beretning om et velfungerende skolekor i SFO- tiden varetaget af musikskolen i samarbejde med skolen. Efter afsluttet skolekor kan eleverne fortsætte med at synge i musikskolen og den lokale kirkes fælles korskole, hvor der både er børnekor, juniorkor og ungdomskor.

Hvad har I gjort?
Astrid Kastensson Navarro-Alonso har skolekor for 0.-2. klasse på to skoler i Rødovre Kommune. Hun er ansat af Rødovre Musikskole, som tilbyder skolekor på fire af kommunens folkeskoler.

 ”Skolekoret er et super samarbejde mellem folkeskole og musikskole – og ligeledes samarbejdet mellem kirke og musikskole om kirkens korskole. Samarbejdet mellem institutionerne startede fra ca. 10 år siden”, siger hun.

Koret samles på skolen i SFO-tiden, mens børnene er til stede i deres frie tid. Det er musikskolens ansatte, der står for skolekoret, en pianist samt Astrid Kastensson Navarro-Alonso, som er korleder. På den måde giver skolen lokaler og musikskolen giver ressourcerne, dvs. undervisningstimerne, og de voksne undervisere flytter sig derhen, hvor børnene er. Kommunikationen til forældrene om skolekoret er også et samarbejde. Der informeres på Aula i august om, at der er ugentligt kor for 0-2. klasse, at det er gratis at deltage, og at eleverne efter endt skolekor kan fortsætte i musikskolen og kirkens fællesorganiserede korskole.

Hvad fungerer godt?
”Det der i mine øjne får skolekoret til at fungere så godt er, at skolen, dvs. skoleledelsen tager det alvorligt og bakker 100% op om koret. Det understøtter, at musikskolen har et godt samarbejde med SFO’en”, siger hun og tilføjer:

”I praksis betyder det, at SFO’en skal bakke op om koret, at SFO’en er informeret om, hvornår skolekoret mødes, og at pædagogerne i SFO’en ved, de skal tage ansvar for, at sangerne møder op. Om torsdagen kl. 14 går pædagogerne derfor rundt og siger til de børn, der synger med, at det er tid til kor, så børnene ikke skal huske på det selv”, fortæller hun

SFO’ens område er et samlet, afgrænset område, så det er praktisk muligt for pædagogerne at finde børnene. De fysiske rammer om koret, oplever hun også som fine, for koret mødes i et særligt lokale med et klaver.

”Skolen er også meget bevidst om italesættelsen af koret, hvilket kommer til udtryk gennem SFO-personalet. Hvis et barn ikke orker at deltage, kan de finde på at sige: ’Det skal du, du har meldt dig til det, så det må du tale med dine forældre om’”, fortæller Astrid Kastensson Navarro-Alonso. På den måde er pædagogerne med til at sikre, at alle korsangerne kommer hver gang, og det er en forudsætning for kontinuerligheden i koret.

Koret er dog ikke et lukket fællesskab, for børnene kan tage deres venner med. Selv om man ikke er tilmeldt, må man gerne være gæst tre gange. Derefter skal man tilmelde sig, hvis man vil fortsætte.

Musikalsk arbejder koret f.eks. med fagter, solfa og melodihøring, en slags detektivleg, hvor korlederen synger for, og sangerne skal lytte efter noget bestemt. De synger også efter billeder, f.eks. ’syng som en kaktus’ eller ’syng som en kattekilling’. Astrid Kastensson Navarro-Alonso kommenterer, at det musikalske arbejde foregår meget ligesom mange andre griber det an, og hun eksemplificerer med metoder fra Børnekorakademiet og Sangens Hus. ”Det fungerer godt”, siger hun.

Koncerter fremhæver Astrid Kastensson Navarro-Alonso også som noget positivt. Ved juletid holdt koret en julekoncert med ca. 30 deltagende børn og ca. 80 tilskuere.

”Det var allerede kl. 14:30, men forældrene prioriterede koncerten, og for børnene blev det en ’gulerod’, fordi de voksne kom og oplevede dem. Sådan en koncert kræver opbakning, og det var en succes, bl.a. fordi skolen støttede op, SFO’en støttede op og forældrene støttede op”, siger Astrid Kastensson Navarro-Alonso.

Hvad er dit bedste råd?
”Hvis skoleledelsen vil have kor på skolen, og hvis de vil have succes med det, så er ledelsen nødt til at prioritere koret og informere personalet om, hvornår og hvordan det foregår. F.eks. dur det ikke med konkurrerende aktiviteter i SFO’en, når der er kor. Det kunne f.eks. være obligatoriske og frivillige udflugter eller bolchekogning. Det skal man tænke over og undgå, hvis man vil have et velfungerende kor, hvor børnene kommer hver gang, så korarbejdet bliver kontinuerligt”, siger Astrid Kastensson Navarro-Alonso.

Sådan har skole, musikskole og kirke valgt at samarbejde og understøtte børns sang lokalt i Rødovre Kommune.

Om Astrid Navarro-Alonso
Astrid Kastensson Navarro-Alonso er uddannet sanger og sangpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har tidligere sunget i både DR Vokalensemblet og DR Koncertkoret. I øjeblikket er hun ved at efteruddanne sig ved Børnekorakademiet udover sit arbejde som korleder gennem Rødovre Musikskole og sanglærer i Det Danske Drengekor.