Neurokor
Af Lasse Skovgaard, ph.d. i sundhedsvidenskab og projektleder ved Sangens Hus.
En af de store udfordringer blandt borgere med hjernesygdom eller hjerneskade er den manglende energi og motivation til at udføre den træning og de aktiviteter, der er essentielle for at genvinde tabte funktioner og/eller vedligeholde de tilbageværende (Mulligan et al. 2012).
Kultur generelt, og musik og sang specifikt, har et stort potentiale i forhold til at imødekomme denne udfordring, da særligt tilrettelagte aktiviteter kan kombinere effektive træningsindsatser på det neurologiske område med glæde og fællesskab (Karageorghis et al. 2018; Sihvonen et al. 2017; Fancourt og Finn 2019).
Sang som rehabilitering
Forskning viser, at sang kan forbedre den fysiske og psykiske sundhed, forbedre livskvaliteten og styrke fællesskaber (Kang et al. 2018; Daykin et al. 2018). Dette skyldes ikke mindst, at sang er en multimodal aktivitet, der aktiverer den, der synger, på en lang række forskellige planer – fysisk, kognitivt, psykisk og socialt. Samtidig er sang en aktivitet, der motiverer til deltagelse, da omdrejningspunktet er lystbetonet og forankret i et kulturelt fællesskab, i musisk udfoldelse og i sangglæde (Skovgaard u.u.).
Formålet med neurokor
På det neurologiske område har sangaktiviteter et stort potentiale, da en målrettet indsats netop kan kombinere høj motivation med øvelser, der målrettet stimulerer og styrker kognitive funktioner og hjernens plasticitet. Det kan bl.a. foregå gennem indlæring af nye tekster og melodier i kombination, praktisk gengivelse af disse via stemmen, koordinerede bevægelser til musikken, rytmiske øvelser samt de sociale og kommunikative funktioner, man træner, når man koordinerer sin sang med andre (Pentikäinen et al. 2022; Feng et al. 2020).
Målet med neurokor er således at bidrage til bedre livskvalitet og trivsel blandt borgere med hjernesygdomme og hjerneskader gennem sangbaserede aktiviteter (Särkämö 2018). Sangaktiviteterne er særligt tilrettelagte, og de kombinerer træning af neurologiske funktioner på tværs af diagnoser med sociale og lystbetonede motivationsfaktorer med sangglæden og fællesskabet i centrum.
Målgrupper for neurokor
Der er flere målgrupper, der potentielt kan have glæde af neurokor. Heriblandt er voksne borgere, der på grund af skader i hjernen og/eller centralnervesystemet oplever neurologiske funktionsbegrænsninger og udfordringer. Blandt disse tilstande er hjerneskade efter blodprop/hjerneblødning (afasi), kranietraumer, Parkinson, Multipel Sclerose, ADHD, autisme og cerebral parese.
Koncept for neurokor udvikles
Der er de senere år gennemført et mindre antal forløb med Parkinsonkor, et enkelt sclerosekor, et projekt omkring afasisang og en sangindsats for mennesker med Cerebral Parese. Disse indsatser har vist positivt potentiale i sangindsatser for målgrupperne, men der er ikke foretaget nogen struktureret uddannelsesindsats eller evaluering. Derudover har det i praksis vist sig, at målgrupperne hver for sig ofte er for små til at igangsætte lokale korforløb. I udlandet har man gode erfaringer med blandede kor for mennesker med forskellige neurologiske udfordringer, bl.a. ‘CeleBRation Choir’ i New Zealand og ‘Joyful Noise’ i USA.
Et nyt bredt samarbejde forankret mellem kultur- og sundhedsområdet er undervejs. Formålet er at udvikle neurokor og derigennem bidrage med ny viden om både potentialet i en tværgående, neurologisk indsats og et fagligt solidt kursusforløb.
Samarbejdspartnerne omfatter Sangens Hus, otte lokale sangkraftcentre og tilhørende kommunale forvaltninger/kulturorganisationer, Aarhus Universitet (Enhed for Sangforskning og Center for Music in the Brain), Danske Korledere, Dansk Musikterapeutforening, Hammel Neurocenter, Hjerneskadeforeningen, Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen og Sclerosehospitalerne. Yderligere info om samarbejdet forventes i 2025 på https://sangenshus.dk/
Litteratur
Mulligan, H.F., Hale, L.A., Whitehead, L., & Baxter G.D. 2012. ”Barriers to physical activity for people with long-term neurological conditions: a review study”. Adapt Phys Act Q APAQ. Jul;29(3):243–265.
Karageorghis, C.I., Bigliassi, M., Guérin, S.M.R., & Delevoye-Turrell, Y. 2018. ”Brain mechanisms that underlie music interventions in the exercise domain”. Prog Brain Res. 240:109–25.
Sihvonen, A.J., Särkämö, T., Leo, V., Tervaniemi, M., Altenmüller, E., & Soinila, S. 2017. Music-based interventions in neurological rehabilitation. Lancet Neurol.16(8):648–60.
Fancourt, D., & Finn, S. 2019. What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? A scoping review. World Health Organization. Regional Office for Europe.
Kang, J., Scholp, A, & Jiang, J.J. 2018. “A Review of the Physiological Effects and Mechanisms of Singing”. J Voice Off J Voice Found. Jul;32(4):390–5.
Daykin, N., Mansfield, L., Meads, C., Julier, G., Tomlinson, A., & Payne, A. 2018. “What works for wellbeing? A systematic review of wellbeing outcomes for music and singing in adults”. Perspect Public Health.138(1):39–46.
Skovgaard, L. Under udgivelse. ”Derfor er det sundt at synge”. Når vi synger – en antologi om sangens betydning. Sangens Hus.
Pentikäinen, E., Kimppa, L., Makkonen, T., Putkonen, M., Pitkäniemi, A., & Salakka, I. 2022. ”Benefits of choir singing on complex auditory encoding in the aging brain: An ERP study”. Ann N Y Acad Sci. Aug;1514(1):82–92.
Feng, L., Romero-Garcia, R., Suckling, J., Tan, J., Larbi, A., & Cheah, I. 2020. ”Effects of choral singing versus health education on cognitive decline and aging: a randomized controlled trial”. Aging. Dec 18;12(24):24798–816.
Särkämö, T. 2018. “Cognitive, emotional, and neural benefits of musical leisure activities in aging and neurological rehabilitation: A critical review”. Ann Phys Rehabil Med. 61(6):414–8.
