Med sang blev festsalen levende

Foto: Malthe Folke Ivarsson. Hvad sker der, når man lytter aktivt? Den nye lydinstallation på Arbejdermuseet aktiverer den besøgendes lyttesans. Øret- og orienteringssansen bliver skærpet og gæsten dvæler på en helt anderledes måde ved salen, mens de forsøger at begribe, hvad de egentlig hører. 

Med sang blev festsalen levende

Af Josefine Albris, arrangementsansvarlig på Arbejdermuseet

En bygning for fællesskab og kamp
Når du træder gennem porten fra Rømersgade, mødes du af åbne, grønne døre. Ovenover dem står med sirlig skråskrift: Fest-salen, og det er altså ikke en hvilken som helst københavnsk baggård, du er trådt ind i. Selve grunden under dine fødder – det gamle voldterræn ved Nørreport, blev erhvervet i 1870’erne af en forsamling, der havde ét mål for øje. Det var arbejdere, der var i gang med at organisere sig og kæmpe imod tidens uretfærdige levevilkår og arbejdsforhold. At det lykkedes dem at købe en matrikel og rejse et hus til dem selv, er en enestående historie. Det at have et hus blev en af de vigtigste brikker i deres tidligste bedrifter. Inden de fik deres eget sted, kunne de ikke mødes og arbejde ugeneret. Myndighederne holdt øje med dem og besværliggjorde deres aktiviteter. Først den dag arbejderne udgjorde en prik på Københavns bykort med en reel bygning i mursten, kunne autoriteterne ikke længere udviske deres eksistens. At Arbejdernes Forsamlingsbygning slog dørene op 23. april 1879, er en begivenhed, der står som en af bevægelsens første vægtige sejre.

Forsamlingsbygningen kom til at betyde en verden til forskel for den enkelte arbejder. De havde nemlig købt aktier og var nu medlemmer af et stort fællesskab. Huset på Rømersgade blev hjem for en myriade af fællesskaber og organisationer, som de kunne deltage i, hvad enten det gjaldt kulturelle, faglige, politiske eller sociale aktiviteter og begivenheder. Snart vrimlede Rømersgade med folk, og det blev svært at leje de omkringliggende, dyre lejligheder ud. Folk ville ikke bo på den berygtede Socialistgade. Borgerskabet kunne observere gadeuro, larmende børn og løjer, men under forsamlingshusets tag udfoldede der sig noget – for borgerskabet – langt mere farligt og samfundsomvæltende. Her mødtes arbejderne nemlig til møder og generalforsamlinger. De organiserede sig, sang og udfoldede sig demokratisk – og de gjorde det i deres egen bygning. Her kunne ingen nægte dem adgang eller forhindre deres forsamling.

Derfor er selve bygningen Arbejdermuseets mest betydningsfulde genstand. Det var her, at helt almindelige og hårdtarbejdende mennesker fik kendskab og kærlighed til demokratiet – som de hidtil havde været udelukket fra. Og det var her fundamentet for det samfund og de rettigheder, som vi i dag lever i og med, blev grundlagt – gennem kamp, slid og fællesskab.

Foto: Malthe Folke Ivarsson. Den omfattende restaurering på Arbejdermuseet i forbindelse med arbejderbevægelsens 150-års jubilæum i oktober 2021 bestod af alt fra konservering til genskabelse af dekorationer, ådring på træværk og marmorering på vægge og genskabelse af rumlige sammenhænge. Klimaoptimering, lys og teknik blev moderniseret, mens flere permanente formidlingstiltag så dagens lys.

Fra epicenter til museum
Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning var epicenteret for arbejderbevægelsen helt op til efter 2. verdenskrig, hvor huset blev for lille og fagbevægelsen havde brug for fornyelse. I slutningen af 1970’erne var arbejderhistorien ved at blive bortsaneret fra storbyerne, og derfor blev ønsket om et museum for arbejdernes historie realiseret. Og meget passende i den bygning, der i dag sammen med andre arbejderforsamlingsbygninger over hele verden er på til at blive indstillet til UNESCOS tentativliste over immateriel kulturarv. Forsamlingsbygningens historie som ramme for arbejderbevægelsens første gymnastikøvelser, gør den til Arbejdermuseets vigtigste genstand.

I forbindelse med arbejderbevægelsens 150-års jubilæum den 15. oktober 2021, skulle festsalen restaureres og tilføjes formidlingstiltag, der kunne understøtte fortællingen om bygningen og salen som kronjuveler i demokratiets danmarkshistorie. En af opgaverne var at skabe en lyd- og lysinstallation til festsalen, der understregede, hvordan salen som hjertet i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning igennem 140 år har dannet ramme om de vigtigste politiske, faglige og folkelige fællesskaber i skabelsen af det moderne Danmark.

Arbejdsmændenes Sangkor for Hær og Flåde fra 1891 er et eksempel på en blå fane, som var den farve, sangforeningerne ofte valgte til deres faner. En enkelt gang har vi afprøvet at hænge sangforeningernes faner i festsalen. Men de blå faner ændrer fuldstændig på salens farver og stemning.

Når historieformidling ændrer rummets atmosfære
Lys- og lydinstallationen kom til at bære titlen ’Festsalen stemmer’ og er skabt i et samarbejde mellem Arbejdermuseet og dramaturg Astrid Hansen-Holm og komponist Sandra Boss fra Kunstnerkollektivet Vontrapp. En teatergruppe, der desuden er kendt for at lave stedspecifikke forestillinger, hvor rum, krop og lyd går op i en højere enhed. Helt konkret består værket af 19 arbejdersange, 3 lydfortællinger og en række iscenesættelseslyde til salens trærelieffer af arbejdende, nynnende håndværkere. Festsalen er vakt til live på en måde, der gør, at gæsterne, når de træder ind i museumsbutikken i stueplan, straks hører, at salen ovenpå må være fuld af mennesker. Sang fylder huset, som var det, det mest naturlige. Og følger gæsterne efter lyden op til festsalen på første sal opdager de, at stemmerne blot svæver i festsalens atmosfære blandt de røde faner.

Lyd- og lysinstallationen er en hybrid mellem historieformidling og kunstværk. Selvom der er mange lag i det historiske materiale, der kan være nok så vigtige, så behøver de sjældent forklaring eller uddybning, da det centrale i værket ikke er årstal og historiske fakta. Det centrale er selve iscenesættelsen af atmosfæren af liv og fællesskaber. Installationen kan beskrives som mange små iscenesættelser, hvor subjekternes kroppe dog er fraværende. På denne måde træder vores historieformidling ind i en sanselig dimension. Lys- og lydinstallationen ændrer rummet og delvist også husets atmosfære. Festsalens atmosfære udgøres i forvejen af dens rummelige dimensioner, akustik, materialer, lys, farver, håndværksmæssige detaljer og dekorationer. Alle sanser stimuleres i festsalen bortset fra lyttesansen, men nu inddrages den også i et samarbejde med kroppen, der i endnu højere grad må være i lytteposition og orientere sig lydligt. Rent teknisk er lydinstallationen lavet til otte skjulte højtalere, der fylder salen fra hver deres niche. Lyden er specifikt komponeret til de forskellige højtalerkanaler, hvilket skaber en særlig og levende rumlighed.

Med et teoretisk blik vil jeg sige, at installationen tilføjer en ekstra dimension til den aura, der allerede hviler i festsalen. En dimension, der forstærker ”fremtoningen af noget fjernt, hvor nært det end er” som Benjamin skrev om naturobjektets aura i Kunstværket i Reproducerbarhedens tidsalder (Benjamin 1936). Installationen skaber en ny forbindelse mellem de sansende gæster og det, der sanses, og dette sker gennem et afgørende kropsligt nærvær (Albertsen 1999, Bøhme 1998).

For at styrke den atmosfæriske og kropslige dimension har vi arbejdet med en overraskelsesstrategi, der betyder at installationen også består af mange pauser, hvor der ikke er nogen lyd. Det giver os mulighed for at overraske de gæster, der er i og omkring salen med sang og fortællinger. Installationen er inddelt i en timecyklus, der via en tilfældighedsfunktion sikrer, at hvert kvarter i åbningstiden er forskelligt. Det betyder også, at installationens døgncyklus ikke har samme lyd. At lade lyden klinge direkte i salen gør oplevelsen til noget, man er sammen med andre om at opleve. De besøgende kigger op, ser på hinandens reaktioner og bevæger sig efter lydene. Med andre ord havde lydinstallationen givet et anderledes resultat, hvis den skulle opleves enkeltvis med høretelefoner.

Den atmosfæriske destabilisering forstærkes yderligere med lyset i salen. Festsalens tre PH-lysekroner, de såkaldte Bombardementer der blev opsat i 1928, blev kodet til at indgå i iscenesættelserne, så de blinker hektisk eller mørkelæggersalen på trods af, at de ikke er skabt til at agere teaterlys.

Arbejdernes lyd og sang
I arbejdsgruppen på Arbejdermuseet havde vi, før vi opstartede samarbejdet med Kunstnerkollektivet Vontrapp, på forhånd indkredset de historiske nedslag.  Vi havde bestemt, at en del af lydværket skulle være fokuseret på sang, da sangtraditionerne er en stor del af fortællingen om arbejderbevægelsen. På samme måde havde vi valgt de tre temaer til lydfortællingerne, der tog udgangspunkt i begivenheder og personligheder, der var særligt forankrede i Forsamlingsbygningen. Det var: 1) Historien om, hvad forsamlingsbygningen og festsalen har lagt hus til, 2) historien om, hvordan arbejderbevægelsen i sit udgangspunkt var international og et omdrejningspunkt for international solidaritet, og endelig, 3) hvordan Forsamlingsbygningen er et sted, hvor også kvinderne har organiseret sig i deres kamp for lige rettigheder og frihed.

I det hele taget blev udgangspunktet for alt det vi medarbejdere ledte efter i museets samling og arkiv, at det kunne omsættes til stemmer – noget der kunne siges højt, såsom taler, opråb, sange, breve, eller lyde af mennesker, der samler sig eller møder, der bliver holdt efter protokollen.

Vi gav os i kast med at kortlægge arbejdersangene fra 1871 til i dag og indsamle deres historier og den betydning, de har haft på forskellige tidspunkter. Formålet var at udvælge 50 sange, men arket blev kæmpestort. For at finde frem til hvilke sange fra de sidste 50 år, der havde betydning, spurgte vi ud på Arbejdermuseets Facebook-side. Det førte til en livlig debat med op mod 100 korrespondenter.

Da Kunstnerkollektivet Vontrapp kom til, materialiserede vores tanker om arbejdersangen sig i idéen om at samle et kor. Det skulle være et kor af helt almindelige stemmer, gerne af mennesker, der havde en forbindelse til bevægelsen. Intentionen var, at man kunne høre på stemmerne, at de hver for sig var skrøbelige, men sammen var stærke. Vi annoncerede igen over Facebook og fik rigeligt med tilmeldinger. Da vi befandt os midt i coronaepidemien foregik optagelsesprøven ved, at man optog sig selv, mens man sang et vers af Snart Dages det brødre. På den baggrund udvalgtes de sangere, der skulle bruges. Vi blev også kontakte af hele Oktoberkoret, der kom til at udgøre den ene halvdel af det første kor. De første øvesessions i foråret 2021 foregik til en start som digitalt møde via Zoom, senere udendørs i Arbejdermuseets gård, og til sidst var det igen muligt at øve sammen indenfor. Det viste sig at være et stort og tidskrævende arbejde at indstudere alle de udvalgte 50 sange, og vi endte derfor på 19 sange.

Efterfølgende etablerede Arbejderkoret sig som et selvstændigt kor, som vi nu nyder at gøre brug af på museet, og som vi bibeholder en tæt forbindelse til både ift. rekruttering og deltagelse i relevante arrangementer.

Foto: Malthe Folke Ivarsson. Det daværende Arbejderkor endte med at optræde ved festsalens genåbning på Kulturnatten 2021. Her ses de med deres daværende dirigent, Susanne Wium Hallstrøm. Siden har de konsolideret sig, og nye er kommet til. Man kan finde dem på Facebooksiden Arbejderkoret, hvis man vil søge optagelse

Lyd som historiens fødselshjælper
Lydinstallationens succes er blandt andet, at det er lykkedes at omsætte flere lag af historieformidling til noget, der kan sanses med kroppen. Vi er i stand til at få gæsterne til at stoppe og lytte, og ofte bliver de også berørte. Internt har det været et succeskriterium ikke at udsætte personalet for ensformig lydstøj. Det skyldes først og fremmest at værket aldrig er det samme, samt at lydfortællingerne gennem dramaturgen og komponisten er tilføjet en høj æstetisk kvalitet. Det er for eksempel elementer som lyden af dirigentklokker fra museets studiesamling, forskellige lag af elektronisk underlægningsmusik, det tidstypiske elektroniske instrument thereminen samt glasmusik til at understøtte fortællingen om Festsalens glasloft. Derudover arbejdede vi med rekonstruktioner af historiske stemmer, hvilket gør oplevelsen mere autentisk.

Og sidst men ikke mindst kunne arbejdersangene bruges på kryds og tvært i alle fortællingerne, mest vellykket blev det i den internationale fortællings afslutning, hvor Nelson Mandela i 1992 står på Rømersgade efter sin exit fra festsalen og her bliver han overrumplet af AOF’s sangkor, der synger We shall overcome. Den sang får hårene til at rejse sig, også selvom vi lytter til den hver eneste dag. En anden sang, der er blevet brugt til at understøtte lydfortællingen om Forsamlingsbygningens historie er U.P. Overbys meget smukke I Flugt går tiden over livets bølge. Sangen kan ellers kun høres, hvis man kan læse noder eller kan afspille arbejdersangbogen fra 1985 på kassettebånd. Men nu kan alle indtil videre gå i Festsalen og høre den i sin helhed, eller høre den strofe, der bruges i lydfortællingen, hvor Arbejderkoret synger: ”Hvorfor skal jeg, som håber og vil glemme, da ikke synge om en bedre tid”. Hver gang, jeg selv hører den strofe, så kan jeg se arbejderne for mig i salen.

Praktisk
Den dynamiske lyd- og lysinstallation Festsalens Stemmer kan høres hver dag på Arbejdermuseet, hvor de tre lydfortællinger er sat til at afspille kl. 10.30, 12.30 og 14.30. De 19 arbejdersange afspilles på skift én gang i timen. Gæster kan altid bede om at få en af dem sat på manuelt.

Fakta
Lydkunstner: Kunstnerkollektivet Vontrapp
Lysdesign: Fortheloveoflight
A/V design: Taintec

Omtalt litteratur
Albertsen, Niels. 1999. ”Urbane atmosfærer”. Sociologi i dag.

Helge, Nynne. 2005. Velkommen til Forsamlingsbygningen, Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek.

Böhme, Gernot. 1998. ”Atmosphäre als Begriff der Ästhetik”, Daidalos 68.

Walter, Benjamin. (1936) 2006. ”Kunstværket i dets tekniske reproducerbarhed”, i Den moderne kulturs historie.  Gads forlag.

Sangene i lydværket

Der findes flere hundrede arbejdersange, der gennem tiderne ofte har opnået en plads i forskellige tiders Arbejdersangbøger.

Følgende liste er de sange, der er blevet indspillet til lyd- og lysinstallationen på Arbejdermuseet af Arbejderkoret i 2021. Sangene blev udvalgt for den rolle, som de har spillet og den plads, som de har haft i bevægelsen eller alternativt, fordi de er blevet peget på af Arbejdermuseets netværk.

At udvælge få sange blandt en stor sangskat kan aldrig imødekomme alles behov. Blandt sangene er der eksempler på marchsange, forårssange, fredssange, kvindesange, strejkesange og protestsange. De listes nedenfor efter kronologisk udgivelsesdato.

Snart dages det, brødre (Socialisternes march)
Tekst: U.P. Overby
Komponist: C.J. Rasmussen
1871

Den kendteste og mest anvendte arbejdersang. Sangen blev første gang sunget med stormende begejstring ved Internationales Nytårsfest i Phønix-kælderen i Kirkestræde, København. Netop denne sang akkompagnerede bevægelsen i de første svære år, hvor deres møder blev forbudt og deres ledere fængslet. Arbejderne kunne man dog ikke stoppe, og de sang denne sang, da de – arm i arm – gik mod det forbudte friluftsmøde i Fælleden. Sangen viste sit potentiale både som fredeligt, men også frygtindgydende våben. Den Internationale Arbejderforening var så glade for sangen, at de sang den både før og efter alle møder. For både arbejdere og borgerskab blev den selve symbolet for socialismen i Danmark.

I flugt går tiden over livets bølger /Arbejdersangen
Tekst: U.P. Overby
Melodi: Tysk folkemelodi
1875

Sangen var med i den første Arbejdersangbog, som Louis Pio samlede i 1875. Den blev også sunget ved indvielsen af Forenings- og Forsamlingsbygningen i Rømersgade, dvs. det nuværende Arbejdermuseum, den 23. april 1879. Teksten blev oprindeligt skrevet til en grundlovsfest hos Arbejderforeningen i 1860’erne. Syndikalisten Christian Christensen skulle have holdt meget af denne sang, hvorfor Asger Jorn citerede teksten på den mindesten, som han opsatte over ham i Sejs ved Silkeborg: Mindesten for Christian Christensen og Lisbeth – WikiSilkeborg

Faldne er nu vintrens sidste skranker (8-timerssangen)
Tekst: A.C. Meyer
Melodi: O. Linblad
1890

Sangen er skrevet til den første 1. maj i 1890 af agitator og digter A.C. Meyer. 1. maj var i begyndelsen dedikeret til kampen for 8-timers arbejdsdagen – indtil dens vedtagelse i 1919. Emmanuel Svendsen, der var kasserer for de Samvirkende Fagforbund skrev, at sangen holdt igennem årene og var fast inventar ved 1. maj.

Selvom vi er kvinder
Tekst og melodi: Ukendt
1900

Oprindelig en polsk kvindeprotestsang. Bondeorganisationerne på Po-sletten i 1900-1914 var fagligt aktive og denne kvindevise var enormt populær og blev sunget overalt. Sangen var med på Lp’en ‘Du Er Noget’ fra 1978, hvor den blev fremført af AOF’s Sang- og Musikgruppe. Det er en sang, som især 1970’er generationen endnu synger ivrigt med på.

Hej, hvilken herlig Vind, nu blæses somren ind
Tekst: Jeppe Aakjær
1904

Historien bag sangen er, at arbejderbevægelsen i 1904 syntes, at de manglede en decideret forårssang til at akkompagnere socialistsangene ved 1. maj-optoget. Det var anledningen til, at de fandt på at henvende sig til Jeppe Aakjær. Emmanuel Svendsen, der var kasserer i De Samvirkende Fagforbund, fortæller:

”Vi plejede at give 6-8 kr. for en 1. maj-sang. Vi havde jo ikke alt for mange penge. Jeg bad Aakjær om at skrive en sang, og som den kasserer jeg var, spurgte jeg, hvorledes honoraret skulle ligge. Da sagde Aakjær: ”Det ordner sig nok Svendsen”. Jeg kunne nu bedre lide noget fast og bestemt, det var man vant til fra forhandlingsbordet, men kunne ikke presse så stor en digter, og det førte til at jeg kom ud for en ikke så lidt flov situation:

Da jeg efter 1. maj festen kom ud til Aakjær med et honorar, tænkte jeg ved mig selv: Hvad har nu en bødker forstand på honorar til rigtige digtere (…) Jeg tog 25 kr. med, men Aakjærs regning var på 60 kr. (…) Jeg mumlede et eller andet … og måtte så tilbage for at hente forstærkninger.”

Jens Vejmand
Tekst: Jeppe Aakjær
Melodi: Carl Nielsen (1907)
1905

Jens Vejmands virkelige navn var Jens Nielsen. Han levede fra 1832 til 1901 og var ansat som vejmand under Ringkjøbing Amt i 1873 med ansvar for en strækning af landevej mellem Herning og Holstebro. På en cykeltur nord for Tjørring i 1901 mødte Jeppe Aakjær angiveligt manden, der gav ham inspirationen til det berømte digt. Digtet blev bragt i Politiken i 1905, og foreviget gennem melodien af Carl Nielsen i 1907.

Tyende-Sang / Her kommer fra dybet den mørke arme
Tekst: Jeppe Aakjær
Melodi: Niels Clemmensen, Johannes Torrild
1907

Tyende – tjenestefolk og landarbejdere – var i årene omkring 1900 en befolkningsgruppe, der ikke havde samme politiske og juridiske rettigheder som resten af befolkningen. Herunder valgret. Tyendeforbundet blev dannet i 1907 og samme år udkom deres første udgave af Tyendebladet. På forsiden af denne første udgave, udgivet den 6. oktober 1907, var sangen trykt. Jeppe Aakjær havde skrevet den til lejligheden. I den beskriver han de forhold, som mange landarbejdere levede under – alt mens han opfordrer til oprør og minder om troen på sammenhold.

Rejs jer fordømte her på jorden / Internationale
Tekst: Hans Laursen
Melodi: Pierre de Degeyter
1911

Sangen er en oversættelse af den franske, revolutionære digter Eugene Pottiers Opbruddets sang, som han skrev, mens han var gået under jorden i Pariserkommunens sidste dage. Pottiers digt faldt i 1888 i hænderne på en belgisk modellør ved navn Pierre de Degeyter, der netop havde startet et arbejdersangkor. Digtet inspirerede ham til at komponere melodien, som han spillede første gang på et værtshus i Lille den 18. juni 1888.

I 1910 kom sangen i en dansk version i en fri fortolkning af A.C. Meyer. Året efter oversatte Laursen sangen med hjælp fra en kyndig student. De to forskellige udgaver af Internationale kom til at leve et parallelt og konkurrerende liv i arbejderbevægelsen med tilsvarende uenighed om, hvilken der var den rigtige Internationale.

Brødre lad våbnene lyne
Tekst: Oskar Hansen                
Melodi: Russisk
1919

En populær sang, der ofte har været nr. 1 i Arbejdersangbogen. Sangen er en gendigtning af en russisk rødgardistmarch. Den blev oprindelig skrevet af en ung revolutionær fra fængslet i Moskva. Han var blevet sendt til Sibirien, hvorfra sangen slap ud.
Sangen er blevet kritiseret for sit revolutionære indhold, hvorfor Hansen endte med at skrive et modsvar til den – nemlig sangen: Brødre lad våbnene ligge fra 1929.

Når jeg ser et rødt flag smælde (Ung flagsang)
Tekst: Oskar Hansen
Melodi: Johannes Madsen
1923

Sangen er en af de mest populære sange i Socialdemokratiet. Den blev fremført for første gang ved DSU’s ungdomsstævne i Brønshøj i 1923, hvor Oskar Hansen netop var vendt tilbage til Socialdemokratiet efter at have været en tur omkring den mere yderliggående del af venstrefløjen.

Danmark for folket
Tekst: Oskar Hansen
Melodi: Oskar Gyldmark
1934

Det tog Oskar Hansen 30 minutter at skrive teksten til Danmark for Folket, mens han blev stegt af solen på terrassen i sit sommerhus. Bagefter blev der udskrevet en konkurrence om melodien, som en stor komité skulle stå for at udvælge. Udvælgelsesmødet fandt sted i Festsalen i Forsamlingsbygningen på Rømersgade. Blandt deltagerne i komitéen var både Socialdemokratiet, DSU, formanden for arbejdersangerne, Musikerforbundet og den Kgl. Kapelmester. Koncertsanger Tscherning-Møller skulle synge sig igennem sangene, og han blev akkompagneret af sin kone Bibi ved klaveret. Til sidst faldt valget på Oskar Gyldmarks melodi. Det var sangens afslutning, der gav Gyldmark sejren: Kapelmesteren gik op til klaveret og slog an: “Plads for os alle og plads for alle som vil, Danmark for Folket”.

Programmet Danmark for Folket var omsat til poesi. Sangen gik sin sejrsgang i socialdemokratiske arbejderforeninger og blev oversat til både svensk og norsk. Den blev den nye partisang, der vippede de ældre af pinden. Stauning sagde, at det var det demokratiske Danmarks nye nationalsang. Sangen udkom på LP og blev solgt i flere millioner eksemplarer.

Kringsatt av Fiender / Til ungdommen
Tekst: Nordahl Grieg
Melodi: Otto Mogensen
1936

Den norske forfatter, journalist og krigskorrespondent Nordahl Grieg blev i 1936 bedt om at skrive et digt til modtagelsesfesten for de studenter. Nordahl Grieg var pacifist og digtet blev skrevet op imod den voksende fascisme og nazisme i Europa. Særligt den spanske borgerkrig (1936-39) menes at have udgjort inspiration for Grieg. Grieg omkom selv den 2. december 1943, da han som krigskorrespondent var ombord på et britisk bombefly, som blev skudt ned omkring Berlin.

Sangen blev populær igen i ungdomspartierne efter angrebet på Utøya.

Sangen om Larsen
Tekst: Svenn Møller Kristensen
Melodi: Herman D. Koppel og Bernhard Christensen
1936

Skrevet til ’Melodien der blev væk’, der var et satirisk skuespil i 1935. Sangen behandler 1930’ernes krise og arbejdsløshed.

We shall overcome
Tekst og melodi: Pete Seeger
1963

Den amerikanske borgerretsbevægelsessang. Sangen blev sunget foran Forsamlingsbygningen af AOF’s sangkor, da Nelson Mandela forlod bygningen efter sit besøg 4. februar 1992.

Kæden
Tekst: Halfdan Rasmussen
Melodi: Benny E. Andersen
1969

Sangen blev skrevet til LO-skolens [nu: Konventum] indvielse i 1969. Halfdan Rasmussen er mindre kendt for sine alvorligere digte til voksne, der ellers udgør en stor del af hans digteriske produktion. Han var nær ven med forstanderen på skolen og hans gravøl holdtes der.

Fællessang (Er du enlig mor i Esbjerg?)
Tekst og melodi: Kvinder i Danmark
1973

Sangen stammer fra Demos LP’en Kvinder i Danmark fra 1973. Den er også med i Rødstrømpernes Sangbog Kvinder synger fra 1977 og Kvindesange – Tillæg til Arbejdersangbogen fra 1985.

Rosa Danser
Tekst og melodi: Troels Trier
1970

Sangen er en mytologisk poesi over Rosa Luxemburgs uretfærdige død. Rosa Luxemburg (1871-1919) er en af de mest ikoniske skikkelser på venstrefløjen, der i januar 1919 stiftede Tysklands kommunistiske parti sammen med Karl Liebknecht. Allerede den 15. januar samme år blev hun myrdet af reaktionære Frikorps-soldater. I sangen lyder strofen: ”Du danser sidste gang med Karl”.

Rosa Luxemburg holdt tale ved et møde i Forsamlingsbygningen den 2. september 1910 i forbindelse med hendes deltagelse i Den Internationale Socialistkongres.

Hope Computer!
Tekst og Melodi: Lars Madsen aka Søren Sidevind
1974

Sangen er elsket og brugt af mange i fagbevægelsen, fordi den handler om en helt konkret sag, nemlig: Blokaden ved Hope Computer Cooperation i Hadsund i 1973. Efter overenskomstforhandlinger mellem virksomheden, Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbundet (senere SiD) og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) brød sammen, etablerede de to forbund den 2. januar 1973 en blokade mod virksomheden. Firmaet forsøgte at fortsætte produktionen med uorganiseret arbejdskraft, hvilket førte til demonstrationer og protestsange.

Hører du nogen kalde
Tekst: Carl Scharnberg
Melodi: Peter Abrahamsen
1976

Carl Scharnberg (1930-1995) var politisk aktivist og digter. Han var blandt andet en af initiativtagerne bag kampagnen mod Atomvåben, aktiv i modstanden mod Vietnamkrigen og tog også aktivt del i Fredsbevægelsen i 1980’erne. Scharnberg har desuden gennem sit liv hyppigt suppleret arbejderbevægelsens faglige kampe med tekster. Denne sang var med på LP’en Politiske digte, som blev Indspillet af Peter Abrahamsen.