Lotte Gilbert Langseth del 3: Drømme for en ny pædagoguddannelse
Pædagogernes behov for kompetencer i fremtiden
Hvad har de pædagogstuderende brug for at kunne?
”De studerende har brug for at kunne lege. De har brug for at kunne komme ud af deres ’skal’. Mange af dem er meget unge lige i øjeblikket, for de har ikke kunnet komme ud på deres dannelsesrejse pga. coronaepidemien. Mange af dem er så unge, at de stadig bor hjemme eller eks. er 19 år og kommer direkte og helt friske fra studentereksamen, måske endda fra online studentereksamen. Så der har vi nogle studerende, som skal have en rystetur, og det får de. For mange af dem er det også et kulturchok, fordi der ikke nødvendigvis er så mange facit på de opgaver, vi stiller dem. Jeg siger altid til dem: nu får du det svar, du hader, for det må du selv bestemme. Hvad synes du selv?”, siger hun leende og fortsætter:
”Hvad virker bedst for dig? Jamen hvad vil du gerne have?, spørger de så. Og jeg svarer: jeg vil gerne have, at du gør det, der føles godt for dig”, siger hun og ler igen.
Håb og drømme for en ny pædagoguddannelse
Hvad håber du på?
”Jeg håber på, at mit fag får højere status. Jeg håber på, at jeg bliver tilført nogle flere midler, og her tænker jeg ikke nødvendigvis på instrumenter, men i virkeligheden på mere tid med de studerende igennem hele deres uddannelse, så vi i højere grad har nogle kolleger at arbejde sammen med. Jeg håber, at de studerende får lysten tilbage til musikken, og at de studerende har lyst til at lege og udtrykke sig, danse, fjolle og grine. For det er alt det – det at synge og spille musik – gør ved os. Det er den der forløsende stemning, som vi alle sammen er ret vilde med, uanset hvem vi skal arbejde sammen med. Og der har børnene altså ikke ændret sig, vil jeg lige sige for at citere Lotte Kærså: ”Børnene er de samme uanset hvornår de er født”. Det oplever jeg også med de børn, jeg møder. De vil danse, de vil synge, de vil lege og udforske og eksperimentere og skabe, det vil børnene stadigvæk. Og der er det, at vi skal fange dem”, siger Lotte Gilbert Langseth.
For at vi kan komme derhen, hvad er så din drøm for en ny pædagoguddannelse?
”Jeg drømmer om at mit fag, den musiske del af det æstetiske område, får lov til at fylde i hele uddannelsen. Lige nu møder de studerende de æstetiske fag i deres grundfaglighed og igen, hvis de vælger det som valgfag. Jeg har et ønske om, at de æstetiske fag får lov til at være der gennem hele pædagoguddannelsen”, siger hun.
Hvordan vil vi i fremtiden kunne se om det lykkes, se om vi er kommet derhen?
”Det kan jeg se, når jeg sender studerende ud i deres praktik, og når jeg følger dem i deres første praktik og de eksperimenterer med musikken og med sangen og med udtrykket. Og når de fortæller om det med lys i øjnene og har nogle fede oplevelser, som de tager med sig i resten af deres studie. Så der vil jeg kunne se det. Der er jo kontant afregning for de studerende. De er simpelthen ude at arbejde med det, vi har arbejdet med i undervisningen og prøve det af i praksis. Og så begynder det at give rigtig god mening og hænge rigtig godt sammen for dem. Problemet er bare, hvis den læring bliver glemt, når de kommer tilbage til skolebænken efter den første praktik. Eksperimenter og oplevelser med de æstetiske fag skal gerne næres kontinuerligt igennem uddannelsen”, siger Lotte Gilbert Langseth.
Videncenter for sang vender tilbage med flere perspektiver på dannelse inden længe.
Har du forslag til fremtidige temaer, så kontakt skribenten, Mette Thue på mette@sangenshus.dk