Kan man synge både klassisk og rytmisk samtidig
Susanna Eken konstaterer i artiklen ”Kan man synge både klassisk og rytmisk samtidig?”, at de før så vandtætte skodder mellem klassisk og rytmisk sang i dag synes delvist nedbrudte, hvorfor sangere nu typisk har et meget genrebredt musikkendskab. Med dette afsæt undersøger Eken om og i givet fald hvordan, man kan synge både klassisk og rytmisk musik samtidig. Hun konstaterer blandt andet, at det er væsentligt at holde sig for øje, at klassisk sang typisk er en reproducerende kunstart, mens rytmisk ofte er mere direkte producerende, og det at bevæge sig mellem de to sfærer kræver både talent, bevidsthed om sig selv som sanger samt en sund stemme.
Susanna Eken. Foto: © Britt Lindemann
Artiklen indgår i antologien Hjertesproget. 16 forsknings- og praksisbaserede studier af sangens egenskaber, vilkår og virkning redigeret af Stine Isaksen og Peter Frost. Udgivet af Videncenter for Sang i 2016.
Kan-man-synge-både-klassisk-og-rytmisk-musik-samtidig.Susanna_Eken.-I-antologien-Hjertesproget.-Videncenter-for-Sang_2016
Tilbage til oversigten https://videncenterforsang.dk/hjertesproget-overblik/