Margrete Enevold om børn, sang, sprog og udtryk

Foto: Tommy Frost.

Af Mette Thue

Hvad er du optaget af relateret til børn, sang og sprog?

Som underviser på Børnekorakademiets efteruddannelse, hvor vi videreuddanner et bredt udsnit af børnekorledere, bekræftes jeg fortsat erfaringsbaseret i rigtig meget af det, som nu bevises af forskerne på området. Erfaringerne har jeg fået som sangpædagog og mangeårig underviser i sang på flere niveauer samt i mit virke som børnekorleder (1975-1999) for børn fra 6-års alderen.

Børn i flok synger primært ud fra lysten til at udtrykke sig. Derfor er det yderst vigtigt, at underviseren bruger kræfter på interpretation/udtryk og tekstforståelse i det vokale arbejde – ikke kun på arbejdet med de ’instrumentale’ og musikalske elementer.

Sprog og tekstforståelse er en vigtig komponent i arbejdet med stemmetræning. Tekster er ikke bare ord, så børn skal altid synge med et forhold til, hvad teksten vil udtrykke. Derfor skal undervisere hele tiden være i stand til at relatere ord og tekst til børnenes daglige liv, associere den til deres dagligdag.

Sang er fysisk. Børnene bruger kroppen til at afspejle teksten med fagter og kropssprog.

Sang er sanseligt. Der ”føles på”, ”smages på”, ”duftes til” teksternes indhold – også i børnerim og volapyksange. Børnene ”maler indre billeder, indre tegneserier” af teksten, når det er muligt, så de synger ”med sjælen”. Artikulationen bliver automatisk tydeligere, og kommunikationen bliver stimuleret, så barnet kommer med sit helt personlige, unikke bud i flokken – hvilket tydeligt høres på det klanglige spektrum.

Børn, der synger, udvikler sans for stemmens muligheder, vejrtrækning, frasering, eget sprog og fremmedsprog – for ikke at tale om det øvrige sproglige felt med alt, hvad det rummer af sidegevinster inden for taleteknik, formuleringsevner, læsefærdigheder, lyst til at læse etc.

Hvordan har du forholdt dig til sprog i dit sangpædagogiske arbejde med børn i kor og individuelt?

For mig har sangundervisning af mindre børn fungeret bedst i grupper eller i kor. Det er sjovt og ikke så provokerende at eksperimentere i flok. Den enkelte kan udfolde sig frit stemmeligt og fysisk ”i ly” af gruppen – og uhensigtsmæssige præstationsspændinger kan lettere undgås, når der ikke er fokus på det enkelte barn. I en fællessangssituation er det nemt på samme tid at ”gemme sig” i helheden og give sig selv fuldt ud, så det at synge ikke bliver så grænseoverskridende og blufærdigt.

Med mindre børn har jeg altid inkorporeret det tekstlige udtryk i det vokaltekniske arbejde. Børn

opfatter og lærer i helheder – derfra kan de med alderen adskille elementerne mere abstrakt.

Desuden har jeg helt enkelt prøvet at skabe interesse for og glæde ved at lave volapyksprog, lyde på forunderlige fremmedsprog, fornemmelse for en ”lækker” stavelse eller lyd, der ”smager godt inde i munden”. Jeg har brugt sproget uortodokst ved legende at eksperimentere med skøre betoninger og mærkelige sprogfraseringer for at vække børnenes lyst til at lave lyd. Desuden for at vække deres sprogsans som forudsætning for et kunstnerisk udtryk.

Sange er poesi, eventyr og historier, der synges ud ”med åndedrættet”. Sproget bliver forstærket af at blive sunget. Sange kan fortælle én noget, man ellers ikke havde opdaget eller tænkt på – man får sat ord på livet, på de menneskelige følelser. At være med til at åbne en tekst med børn er en gave til den voksne – og en hårfin balancekunst! Vi undervisere skal lukke op, men samtidig holde os væk og ikke undervurdere børns evne til fortolkning. For intet er så dræbende som overpædagogisk befamling af vanskelige tekster! Hellere overlade for meget til børnenes egen fantasi og intuition. Teksten får desuden ekstra farver ved den musikalske fortolkning fra komponistens side.

Min primære tilgang har altid været via associationer til både de vokaltekniske øvelser og de musikalsk/ kunstneriske færdigheder: Associationer bruges på kryds og tværs for at fremme en hensigtsmæssig kropsholdning, en hensigtsmæssig vokal indstilling, et relevant udtryk, en musikalsk nuance, en vokalfarve, en tanke, afspænding, energi, etc. Dvs. at sangøvelser formidles med en association, et billedsprog, et udtryk.

Mere uforståelige tekster både på ”gammeldansk” og fremmedsprog kan gøres forståelige ved hjælp af associationer, der formidler/oversætter tekstens betydning ind i børnenes daglige liv. Det er inspirerende at synge på fremmedsprog. Hvis et kor rejser ud i verden, er det vigtigt at synge sange på værtslandets sprog eller landsdelens dialekt, for det bringer os tættere på de mennesker og den kultur, vi besøger. Når man har sunget sammen på et fælles sprog, hører man sammen trods sprog- og kulturforskelle – på tværs af indenlandske og udenlandske farvande og grænser.

Du har skrevet bøger og artikler. Hvilke vil du anbefale i forhold til arbejde med børnekor?

Børnekor med poesi og bevægelse 1-5 af Pia Boysen og Margrete Enevold, udgivet på forlaget Dansk Sang 2010-2019.

Bøgerne udgør tilsammen en kormetodik til den travle korleder med ca. 200 gamle og nye kendte og ukendte sange og salmer udsat for to og tre lige stemmer med og uden akkompagnement. Ved hver sats er der indstuderingsvejledning, et kort idékatalog samt en ”tankeboble”. Desuden korte tekster om indstudering, børnestemmer, intonation, interpretation, opvarmning, kanondans, solmisation og håndtegn, tilrettelæggelse af korprøven og akkompagnement. De kan læses, når der er tid og behov for uddybning. I bog 5 er der et samlet register.

Inspirationen udspringer af musikken, poesien og børnene. Satserne egner sig til spire-, børne- og evt. juniorkor samt skolens yngste klasser.

Et sammendrag af bøgerne: Barnekor med poesi og bevegelse blev oversat til og udgivet på norsk i 2022 af Randi Clausen Aarflott på Kirkesangsforlaget – med tilføjelse af en række norske sange.

Artiklerne er gennem årene skrevet til forskellige antologier og fagblade. Jeg har mest fokuseret på ”hele pakken”, på korsang som livsform – og herunder primært på det lystbetonede, på fortælle- og sangglæden, på interessen for poesiens-, tekstens -, sprogets betydning for den musikalske og vokale udvikling samt vigtigheden af at arbejde på stemmens præmisser med fokus på, hvad den kan og ikke hvad den skal.

Om Margrete Enevold
Margrete Enevold, docent emerita ved Børnekorakademiet, har undervist i hørelære, sang, sangpædagogik og børnekormetodik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og arbejdet med børns og unges stemmer bl.a. med DKDM’s børnekor og ved Den Jyske Sangskoles masterclasses. I 2012 etablerede hun Børnekorakademiet sammen med Pia Boysen.