Publikationer

SANG er et netbaseret tidsskrift for sang og sangkultur i Danmark og Skandinavien. I Tidsskriftet finder du viden og dialog om sang i alle afskygninger og fra alle tænkelige faglige vinkler. Tidsskriftet bringer både artikler, essays, anmeldelser og meget andet.

Tidsskriftet blev stiftet i 2020 og udkom de første to årgange med to numre pr. år, men er fra 2022 gået over til at publicere løbende.

Videncenter for sang har et samarbejde med Tidsskriftet Sang, og tidsskriftet støttes desuden af Statens Kunstfond.

I artiklen "Korsang for et bedre liv. Kor, identitet og helse" undersøger Anne Haugland Balsnes samspillet mellem korsang, identitet og helse. Idet hun anser koret som et praksisfællesskab og korsang som en aktivitet, der via musikken katalyserer følelsesmæssige højdepunkter, mestringsoplevelser, og socialt fællesskab, bidrager korsang ifølge Balsnes til at skabe identitet, mening og sammenhæng i livet hos den enkelte sanger.

I artiklen "At arbejde med drengestemmer i overgang" giver Karen-Maria Baun sit bud på, hvordan man håndterer den særlige udfordring, man som sanglærer står overfor, når man arbejder med drengestemmer i overgang. Hun præsenterer indsigt i både den fysiske og den psykiske proces, der kendetegner overgangen, og pointerer blandt andet, at det i forbindelse hermed er vigtigt, at sanglæreren er meget bevidst om vægtningen af funktion og æstetisk, idet man af hensyn til det første i en periode måske må se stort på det sidste.

Sang på arbejdspladsen, sangevents på baren, morgensang i skolerne – sangevents og fællessang synes i dag at være her der og alle vegne. Men hvad er årsagen til at, at flere og flere arbejdspladser indfører morgensang, at unge mennesker griber højskolesangbogen og tager til fællessang, og at skolerne vægter sange så højt i undervisningen. Det er nogle af de spørgsmål, som Lea Wierød tager fat på i artiklen ”Sangkultur idag - fra samfundstjeneste til autonomi”, hvori hun undersøger hvilken rolle sangen spiller i samfundet.

I artiklen "Intonation i korsang" afsøger Phillip Faber, hvordan man kan arbejde med intonation i korsang. Faber analyserer først hvilke musikalske faktorer, der kan påvirke intonationen, og hvilke indre og ydre faktorer der er af betydning for god intonation. I forlængelse heraf præsenterer han en række væsentlige refleksioner og praksisnære redskaber, som kor og korledere kan anvende i intonationsarbejdet.

Artiklen "Hvem er en 'ekte' sanger. Identitet, skam og selvdisiplinering i klassisk-, pop- og jazzsang" er skrevet af den norske forsker Tiri Bergensen Schei. Hendes artikel retter fokus mod den diskursive konstruktion af professionelle sangeres identitet. Med udgangspunkt i en foucaultsk diskursanalyse anskuer hun identitet som en vedvarende proces, og ser i forlængelse heraf nærmere på sangerens tilpasning til de normer og forventninger, der hersker i forskellige genrer – henholdsvis klassisk, pop og jazz. I sin analyse får hun således identificeret forskellige disciplinerende mekanismer, som sangeren er underlagt i sin identitetsdannelse – herunder eksempelvis selvdisciplinering og institutionernes disciplinerende magt.

I artiklen Rytmisk Korledelse anno 2016. 'Det intelligente kor' præsenterer Jim Daus Hjernøe en række konkrete redskaber i arbejdet med rytmisk kormusik. Omdrejningspunktet er hans begreb om “det intelligente kor”, og metoden han præsenterer udfolder sig inden for tre distinkte læringsområder, og har fokus på udvikling både af koret som helhed og af den enkelte sanger og dennes medansvar for det samlede musikalske udtryk.

I artiklen "Brug af sange i nationsopbygningen" ser Inge Adriansen på, hvordan fænomenet fædrelandssange udvikledes som begreb og anvendtes til at befæste den danske identitetsfølelse gennem det 19. og den 20. århundrede. I forlængelse heraf udforsker hun tillige fire betydningsfulde sangbøgers tilblivelses- og virkningshistorie.