Anne Odgård om 19. udg. del 1: Fællessangen ’støvet af’

Foto: Mette Thue

Jeg har glædet mig til at møde Anne Odgård igen. Vi læste begge musikvidenskab på Aarhus Universitet, inden hun søgte ind på Det Jyske Musikkonservatorium og blev optaget på linjen AM, Almen musikledelse. Derfra har hun haft ansættelser i forskellige spændende sangmiljøer bl.a. på højskole, efterskole og i kirker. Da hun blev ringet op i 2016 af højskoleforeningens bestyrelse og bedt om at sidde i redaktionsudvalget for den 19. udgave af Højskolesangbogen, var hun ansat på Silkeborg Højskole.

Her er der et levende miljø og tradition for, at lærerne bidrager med salmer og sange. Anne fortæller, at når anledningen var der, havde en lærer ofte skrevet en sang. Ud over Anne, tæller listen af lærere fra Silkeborg Højskole, der igennem tiden har bidraget til Højskolesangbogen, bl.a. Erik Sommer, Hans Dammeyer, Erik Lindebjerg, Leif Rasmussen, Hans Holm og aktuelt Marianne Søgaard, der har fået ikke mindre end syv nye melodier og en enkelt tekst med i den 19. udgave.

Vi mødes på trappen ved hovedindgangen til Silkeborg Højskole, men går ned til skolens nye samtaletårn. Jeg knipser et par billeder i den blændende sol. Oppe i tårnet, hvor de to trapper – og mennesker – mødes, bliver vi alligevel enige om, at det er for koldt at sidde og tale sammen i længere tid. Desuden er der lidt trængsel neden for tårnet. Vi snupper lærerværelset, og det viser sig at være et godt valg. Her får jeg nemlig indblik i et sprudlende og inspirerende miljø, for Annes tidligere kolleger og aktuelle samarbejdspartnere kommer forbi og bryder ind i samtalen.

Glæde og tvivl
Anne fortæller, at det først og fremmest har været en glæde at sidde i udvalget. For hende har det været en kæmpe fornøjelse, fordi redaktionsgruppen har haft det godt sammen, og fordi de er så forskellige med forskellige erfaringer bl.a. fra høj- og efterskolemiljøer. Men arbejdet har også været forbundet med tvivl.

Anne fortæller, hvordan hver sang blev vendt og drejet. En enkelt gang havde hun efterfølgende sovet uroligt om natten. De havde haft et salmemøde, hvor mange af de gamle salmer, som har stået i Højskolesangbogen, blev taget ud for at give plads til noget nyt. Anne fremhæver, at salmerne jo også står i salmebogen. ”De står måske i virkeligheden bedre der, da disse salmer knytter sig til kirkerummet eller kun bliver brugt i kirkerummet. De sange der står i Højskolesangbogen er for et folkeligt fællesskab, ikke nødvendigvis et trosfællesskab, dvs. det er de folkelige sange – eller salmer om man vil – der ikke knytter sig til et bestemt ritual som dåb eller bryllup, der er med i Højskolesangbogen”, siger Anne.

Flere sange skrevet af kvinder
Ud over salmeudvalget sad Anne også i et udvalg, der skulle gøre en særlig indsats for at finde tekster og melodier, der havde potentiale til højskolesangbogen, og som var skrevet af kvinder. Kommissoriet for redaktionsudvalget havde italesat et ønske om mangfoldighed i sangene bl.a. gennem repræsentation af genrer – og køn blandt tekstforfattere og komponister.
”I kommissoriet står ønsket blødt formuleret om at flere kvinder kunne bidrage. Heldigvis var der ingen kvoter”, siger Anne.

Underudvalget bestod af forfatter Dy Plambek og Anne selv. De tænkte meget over, hvordan de skulle gribe opgaven an. De forsøgte at finde værker af kvinder også tilbage i tiden og fik hjælp fra flere sider hertil. Men det var svært at finde ældre sange med højskolesangbogspotentiale, som var skrevet af kvinder. De ledte f.eks. ifm. kvinders valgret, men den ældste sang de fandt med potentiale, er fra 1930’erne: ”Hvorfor er lykken så lunefuld” af Karen Jønsson.

I kommissoriet stod også, at de ligesom udvalget for 18. udgave skulle afholde seminarer, der stimulerede produktionen af materiale med potentiale for højskolesangbogen. ”Det var frugtbart”, fortæller Anne. De inviterede mennesker, der i forvejen bidrager til kulturlivet, som kendte til højskolesangbogen og andre, der kom fra andre miljøer.

”Det rigtig fine i den nye udgave af sangbogen er noget af det, der opstod der”, siger Anne og nævner sangen ”Fortabt er jeg stadig/Vi mødtes i sne” med tekst af Stine Pilgaard og melodi af Katrine Muff. ”Den sang har allerede fået et liv. Hver gang jeg kommer ud for at præsentere nye sange, så synger de med på den, for de kender den allerede. Det er der flere forklaringer på. Den står i Stine Pilgaards bog Meter i sekundet, der har fået gode anmeldelser, og Katrine Muff har god sendetid”, siger Anne.

Noget af det hun godt kan lide er, at sangen italesætter parforholdet ”ikke bare som stormfuld forelskelse, inderlig længsel eller en hyldest til en smuk, sød, blød, føjelig og bøjelig kvinde, men at den faktisk også taler om hverdagskærligheden, der hvor vi er meget af tiden, hvor ’hamsterhjulet’ også ruller stærkt. Og det synes jeg er så fint at få med i kærlighedsafsnittet, så det ikke er de rene glansbilleder, der står der”, siger Anne. Hun tilføjer, at sangen jo netop er skrevet at to kvinder, og at der i den 18. udgave kun var fem sange, som var skrevet af to kvinder. ”Så der er sket et ryk i den balance med den 19. udgave”, siger Anne.

I dag er der et væld af kvindelige forfattere og komponister, der skriver tekster og melodier. Dy Plambek og Anne undersøgte bl.a. bagkataloget for Tina Dickow, Trille, Pia Raug, Anne Linnet, Katinka og mange andre for at se, om der kunne være sange deriblandt. Anne fortæller, at de gjorde sig ekstra umage for at finde sange af kvinder og prikke til nogle, om de ville prøve at bidrage med materiale. Det kom der en del materiale ud af med tekster og melodier skrevet af kvinder. ”Derfra skelede vi i det samlede udvalg ikke til køn, men til kvalitet. Så der er ikke kommet en eneste sang med i Højskolesangbogen, fordi den er skrevet af en kvinde”, siger Anne og fortsætter: ”Det handler ikke om at tage hensyn til kvinderne, men om at vi alle sammen ikke skal gå glip af noget vigtigt. Hvis vi antager, at mennesker med forskellige køn og erfaringer udtrykker sig forskelligt, så skal vi selvfølgelig ikke gå glip af disse stemmer”, siger Anne og tilføjer: ”Noget der ikke lykkedes så godt er, at vi ikke fik bidrag fra så mange unge sangskrivere. Vi har ikke haft deres sange liggende, men det kunne jo være et fokus til den næste udgave af Højskolesangbogen”, siger hun.

Fællessangen er blevet ’støvet af’
Anne fortæller, at der helt generelt var flere ting, de var optaget af i redaktionsudvalget. Som at sangene skal kunne synges i fællesskab, men også at de som udvalg havde mod til at vælge sange, der kræver tid og som overrasker og som vil kræve mere af nogle generationer end andre.

”Der er flere fra de ældre generationer, der har sagt undervejs i vores arbejde, at sange med lange pauser er en udfordring, men de unge kender det musikalske sprog. Så der er nogle sange, der er nemme for unge højskoleelever og sværere i sognegården eller på et seniorkursus. Jeg synes, der blev taget nogle gode beslutninger. F.eks. kom Anne Linnet med, selv om nogle synes, hun kan væres svær at synge”, siger Anne, og tilføjer:

”Fællessangen har mange udtryk, og det er måske også blevet bekræftet her under corona. Jeg synes noget af det fine, som DR har bidraget med, er at støve genrens image lidt af. Den opfattelse, at fællessang har et bestemt udtryk, som man kender fra gamle salmer eller fædrelandssange, den tror jeg er blevet rystet lidt, sådan helt bredt ud i befolkningen her under corona. Det synes jeg er så fint, og det synes jeg også Højskolesangbogens 19. udgave er med til at bane vej for”, siger Anne.

Jeg er nysgerrig efter at høre, om Anne ser et skifte som en glidende overgang eller en pludselig forandring, og spørger ind til det.

”Det kan jeg jo også være i tvivl om”, svarer hun og fortsætter: ”Men jeg kan jo se, at der er over 1 million, der har fulgt med i Fællessang på DR. Fællessangsmiljøerne som jeg færdes i, er mere smalle. F.eks. en højskole, selvom man gerne vil have, at det er et møde mellem mange mennesker på en højskole, så er gruppen alligevel mere smal, end dem der ser TV fredag aften kl. 20. Så jeg tror, fællessangens image er blevet støvet lidt af i den brede, folkelige sammenhæng. Det at fællessang også kan være en sang af Minds of 99 eller Do Do, det synes jeg er godt at se for sådan nogle som os, der skal arbejde med at kuratere fællessang. At vi får øjnene op for, at fællessang kan være alt muligt”, siger Anne.

”Jeg tror da nok man i højskolesammenhæng med unge mennesker længe har haft mod til at synge fællessange, som er hentet fra populærmusikken. Der er også eksempler på det både i den 17. og den 18. udgave af Højskolesangbogen. Det virkelig store og modige skridt er måske taget af Jens Grøn og resten af redaktionen bag den 17. udgave. De tog Gnags’ og Shu-bi-duas Danmarkssange og Trille med i sangbogen. Så allerede der, ser vi, at man henter fællessange i populærmusikken. Det handler jo om, at det er et udtryk, der afspejler de generationer, der synger fra sangbogen. At man kan genkende tonesproget og sproget i det hele taget. Så det er ikke nyt på den måde, det er bare vokset”, siger Anne og uddyber:

”Det, at man har bredt fællessangen ud til ikke at være et bestemt tonesprog. Melodierne er heller ikke opbygget efter én bestemt skabelon, hvor melodien starter, stiger lidt, helst ikke for mange pauser, ikke for mange store spring, sådan nogle ting som nogle vil mene, at ’den gode fællessang’ skal indeholde. Det er det, jeg mener, man allerede brød med i den 17. udgave. Også i takt med at de generationer, der har lyttet til den musik, bliver brugere af Højskolesangbogen, så er populærmusikken også kommet til at fylde mere. Det er helt naturligt”, siger hun.

Eksperimenter
Noget af det som Anne finder inspirerende ved den 18. udgave er, at sangbogen afprøver det, som er helt ude ’på kanten’. Hun fremhæver som eksempel sangen ”I am a photographer”: ”Den sang passer slet ikke ind i skabelonen for, hvad en god fællessang er. Det var et modigt bud på at undersøge, hvad kan vi egentlig, når vi synger sammen? Den sang blev bare et kæmpe hit blandt de unge. Her på Silkeborg Højskole sang vi den hvert eneste semester, og eleverne valgte den om og om igen. Måske også fordi de havde en trang til, at sangene også skulle sprælle lidt og komme lidt væk fra der, hvor man kan regne ud, hvordan næste melodilinje er. Sangen I am a photographer er også med i den 19. udgave, men vi har diskuteret den. Den bliver stadig sunget, ved vi fra en brugerundersøgelse blandt Højskoler og kirker, der har svaret på, hvad de synger. Så den sang ville vi simpelthen ikke tage ud”, siger hun.

Anne fremhæver også en ny sang, der udfordrer skabelonen for ’den gode fællessang’: ”Vi var flere, der syntes, at det var naturligt at tage sangen ”Natskygge” med i den 19. udgave. Den har et noget utraditionelt udtryk. Både i tekst og melodi. Melodien er skrevet af Thorbjørn Krogshede, og Christian Dorph har skrevet teksten. De underviser begge på Testrup Højskole og var begge inviteret til seminaret på Den Rytmiske Højskole. Det er virkelig en smuk sang, men den skiller sig meget ud i forhold til de øvrige sange. Det er som om melodi og tekst hele tiden starter forfra igen, at sangen nærmest falder fra hinanden. Teksten handler om angst og udtrykker angsten indefra”, fortæller Anne.

Demokrati i processen
Når der skal redigeres en ny Højskolesangbog, kan alle bidrage med deres sangforslag. Denne gang modtog redaktionsudvalget omkring 3000 sange, som de kiggede på. Det kan ses som et element af demokrati i processen, og det bidrager med et bredt udvalg af sange.

En del af opgaven i det Anne kalder offentlighedsfasen har også været at prøve sange af i forskellige forsamlinger. Hun fortæller, at de var ude på f.eks. højskoler, efterskoler og biblioteker, for at finde ud af, om sangene kunne synges sammen, og hvad der opleves, når man synger sangene. Anne siger herom: ”Det går bare godt med sangen derude.”

En tidligere kollega kigger ind på lærerværelset, hvor vi sidder. Han og Anne snakker lidt, og han spørger efter en der hedder Karen. Anne smiler underfundigt, hvorfor – ved jeg endnu ikke. Vi har ikke set Karen, han går, og vi fortsætter samtalen om sange, salmer, tro, ’ramadansangen’ og et poetisk sprog for det svære – som klimaet og livet i splittede familier.

Alt det kan du læse i næste klumme, 2. del af samtalen med Anne Odgård om den 19. udgave af Højskolesangbogen. Gå til temaet “Har du styr på Højskolesangbogen?” og læs den næste klumme i serien om Højskolesangbogen som et spejl på den tid vi lever i.

Har du forslag til fremtidige temaer, så kontakt skribenten, Mette Thue på mette@sangenshus.dk

Baggrund
Den 19. udgave af Højskolesangbogen blev udgivet den 12. november 2020. I udvalget sad Jørgen Carlsen, Mathias Hammer, Dy Plambeck, Anne Odgård, Søren Launbjerg og Mette Sanggaard Schultz. Udvalget påbegyndte arbejdet i januar 2017 og afleverede deres sangvalg ved nytår 2020.